Når temperaturen daler så pludseligt, som den gjorde i år, får jeg tør hud. Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i. Der er nemlig en masse ting, der gør, at tingene ikke er, som de plejer.
Faktisk er det først, efter vi har fået kontor, jeg har lært, hvad det vil sige at fryse helt ind i knoglerne. Hele den ene væg er et stort vinduesparti, og den anden er en ret så tynd ydervæg. Bygningen er fra midten af 1700-tallet (cirka 1737), så isoleringen er ikke SÅ optimal. Og jeg vil jo gerne gøre mit til at spare, så radiatorerne er naturligvis ikke tændt. Derfor står den på varme sutsko, sweatre, tæpper og i nødstilfælde tænder jeg mit elskede varmetæppe. Er det helt grelt tænder jeg også varmeblæseren, men mine øjne og min hud bliver SÅ tørre… Ja, og så synes jeg, det er fråseri.
Husk også at drikke, når det er koldt
Sædvanligvis har jeg et stort indtag af vand og væske generelt. Når jeg fryser, kan jeg næsten ikke overskue at drikke koldt vand af frygt for at fryse endnu mere. Derfor drikker jeg mere te, desværre keder mine smagsløg sig hurtigere, når det, jeg drikker, er varmt. Det resulterer i, at jeg ikke får drukket i nærheden af, hvad jeg plejer. Det er der dog også en anden årsag til… der er nemlig nærmest iskrystaller på toiletbrættet. Det kan jeg godt røbe, er meget lidt behageligt, når man sætter sig. Det må have været en seriøs udfordring, dengang man havde lokum i gården…
Huden bliver sådan set ikke tørrere af mit reducerede væskeindtag, men dét gør mine slimhinder. Derfor har min krop det naturligvis generelt bedre, når jeg får drukket nok. Huden skal helst have kærlighed i form af fed creme.
Overanstrengelse…
Nu bliver det altså lidt intimt… Så er du advaret! I forrige uge blev jeg forkølet, det satte sig med lynets hast på mine lunger. Det lykkedes mig endda at lyde som en søløve, hver gang jeg hostede. Udover at det er temmelig smertefuldt at hoste på den måde, så er det vanvittigt anstrengende… især for bækkenbunden. Det er nyt for mig, at jeg pludselig skal bekymre mig om indholdet i min blære, før jeg kan hoste. Og helledusseda… Hvis man nyser uden at være forberedt. Kan vi ikke lige tale om, at hvor meget sådan en belastning udfordrer både krop og psyke.
Der bliver ofte slået en munter tone an, når kvinder taler om, at de ikke kan hoppe på trampolin, skraldgrine, nyse og så videre uden lige at dryppe lidt. Det er ærligt talt ikke noget at grine af… tværtimod!
… eller overgangsalder?
Nu siger jeg det bare… for jeg er fandme gal! I november blev jeg 47 år, skal ”lækagebeskyttelse” virkelig til at være en del af mit liv? Det, synes jeg, er mere end svært at acceptere. Min bækkenbund er veltrænet, jeg har ikke traumer efter mine fødsler, men jeg er nok ved at nærme mig min overgangsalder. Betyder det farvel til privilegier som latterkramper og at gå ud uden en ble og skiftetøj?
Heldigvis er der jo kommet sådan nogle lækagetrusser ligesom menstruationstrusser… men det er dyrt.
En rundspørge blandt mine veninder afslører, at nærmest alle har prøvet at tisse lidt i bukserne. Vi bliver simpelthen nødt til at være bedre til at tale om det her. Så hermed en opfordring, hvis du ved noget, enten fordi du har læst noget eller selv døjer med inkontinens… Så oplys lige dine veninder, døtre, søstre… og os andre.
Lad os lige tale om det her!
I de sidste uger, er det altså gået op for mig, hvor almindeligt det her problem er. Nu anser jeg hverken mig selv for uoplyst eller specielt skrøbelig. Derfor er de mange følelser, sådan en lille tissetår kan medføre, kommet virkelig bag på mig. En dag, hvor uheldet var ude, stod jeg derfor og vrælede hjemme i entreen. Der er sindssygt langt op til fjerde sal, når man skal tisse. Når man samtidig ikke kan få luft, fordi næsen er stoppet og lungerne værker… Og man så kun lige når at sætte nøglen i døren, før hosten for alvor gør det af med bækkenbundens sidste kræfter. Sjældent har jeg følt mig så sølle! Det er hermed et løfte, at jeg vil sætte mig ind i, hvad vi skal gøre… for jeg synes godt nok, at det var en træls følelse.
Efter en graviditet med influenza i uge 35, så er mit bækkenbund blevet utrolig svækket ved host og nys. Mit inkontinensbind var tungere end min datters ble på 1,5 år. Det var så ydmygende! Og selv når jeg stod og vaskede hænderne efter toiletbesøg, hvis jeg hostede, så tissede jeg på ny, så jeg kunne sætte mig tilbage ned på toilettet og skifte bind endnu en gang. Tredje graviditet blev en tvillingegraviditet. De blev født til termin, da storebror var kun lige blevet 2 år. Denne graviditet stressede igen min krop, men intet ligesom graviditet 2. Nu snart to år efter tvillingerne er kommet til verden skal jeg stadig bruge bind, hvis jeg får influenza og kraftig hoste. Jeg hader det. Men jeg har endnu ikke undersøgt mine muligheder…
Kære Dig
Du skal afsted, skal du, de andre kommentarer i tråden tyder på, at der er lang vej inden du behøver at kaste håndklædet i ringen <3
Kh. Helene
Erfaringer med inkontinens: Traditionelle knibeøvelser virker ikke (blev af lægen sendt til et kommunalt, traditonelt knibeøvelses-træningstilbud, der var lige til at lukke op og sk*** i). Og man kan jo ikke tilbringe resten af livet med at gå og minde sig selv om at kniiiiiiiiibe hele tiden.
Til gengæld har jeg haft stort udbytte af at følge et Pelvic Balance-forløb online hos Sofie B Yoga, hvor bla. elementer som daglig fodmassage med en lille, hård bold, øvelser for lænd og bækken samt åndedrætsøvelser indgår. Det er, som om den ubevidste forbindelse mellem åndedræt, mellemgulv og bækkenbund skal reetableres – så sker der noget!
Alkohol og sukker forværrer situationen – KETO-kost virker stærkt forbedrende.
Det er mine personlige erfaringer, men der kan være mange årsager til problemet, så hvad der virker for mig, virker måske ikke for dig. Men man skal ikke lære at leve med det, man skal prøve sig frem, være tålmodig og god ved sig selv.
Hej Anita
Tak for dine erfaringer, det lyder meget interessant også det med kosten…
Kh. Helene
Hej Alle
Jeg har lige læst en meget oplysende og på alle måder vigtig artikel hos dygtige Elin Solheim (fysioterapeut med speciale i træning for kvinder, også dem med delte mavemuskler). Jeg deler lige et link: https://www.elinsolheim.dk/stottepessar-en-sports-bh-til-underlivet/
Jeg er selv post-menopausen trods mine 46 år på fødselsattesten. Og jeg kan så meget relatere til problematikken og ja, frygter som andre også udviklingen i årene fremover. Artiklen gav mig et skub i retning af at få bestilt tid hos en (dygtig) gyn-obs-fys.
Hej Anne
Tusind tak for linket. Det er både vigtigt og nødvendigt, at vi får talt, så vi hver især kan få gjort noget i tide.
Kh. Helene
Hvis du er ved at gå i overgangsalderen som
Mig, og uuuhhhh jeg har været frygtelig ramt af det – vidste faktisk ikke det ku være så slemt med alle mulige symptomer…. Men jeg troede lækage nok var noget jeg skulle vænne mig til. Jeg ku sku ikke gå en længere tur iden at skulle tider bag et træ og et nys eller host gav et lille dryp mindst…. Så sagde min gynækolog da hun tilfældigt opdagede mit bind i trusserne, netop for at undgå dryp, at jeg skulle prøve nogle vaginal stikpiller. Ja det er med homon, men det er meget lokalt. Og er du vimmer – jeg har ikke haft dryp i trusserne siden nærmest – ok et par gange hvor jeg sku tisse meget eller noget, men det er jo livsforandrende. Man kan også købe noget der hedder ovestin på feks 24med. Det er naturligt homon, som nogen anbefaler. Vil ikke gøre mig for klog på det, har ikke prøvet om de er ligeså gode.
Der mangler flere fif fra kvinder i OA For der kan hjælpes noget af forskellige produkter.
Kære Winnie
Tusind tak for din kommentar og din erfaring. Generelt har jeg ikke problemer, men sådan nogle ugers hoste kan godt give udfordringer. Det lyder interessant med de stikpiller, dem vil jeg kigge nærmere på.
KH. Helene