Tirsdagstip: Få de korte hår til at ligge ned

23.08.22

De der små hår, der bare stritter uanset, hvad man gør… Det er dem, ”Tirsdagstip: Få de korte hår til at ligge ned” handler om. I anledning af lanceringen af HÅRLAK og et møde, sad Katja og jeg ude hos E. Tjellesen i går. Turen til Lynge var mildest talt begivenhedsrig for mit vedkommende. Derfor var jeg nødt til lige at samle mig, da jeg endelig landede. Snakken faldt naturligt nok på HÅRLAK og brugen af den. Derfor kom vi til at tale om et meget gammelt tip, der afgjort trænger til at blive genudgivet.
Egentlig har jeg skrevet et andet tip, som jeg glemte at udgive sidste tirsdag… men det er VIRKELIG LANGT, så det skal deles op, før det rammer bloggen. Derfor startede jeg faktisk med at afslå forslaget om at genudgive dette tip. Nu sidder jeg så her et kvarter i onsdag og skriver dagens tip.

Tirsdagstip: Få de korte hår til at ligge ned
Det er som sagt et gammelt tip og det er så enkelt, når man kender det. Gør man ikke det, er det en kæmpe aha-oplevelse, når man prøver det første gang. Det handler i al sin enkelhed om at rede hårene på plads eller lægge dem ned, om du vil. Det eneste du behøver til formålet er to ting:

  • En meget tæt børste eller en aflagt og renset mascarabørste.
  • En hårlak

Der er ingen ben i det og fremgangsmåden er simpel. Mit foretrukne redskab er en aflagt mascarabørste. Det er der naturligvis flere årsager til. Først og fremmest har jeg ikke lyst til at bruge en af mine dyre hårbørster, når nu jeg kan bruge en mascarabørste til den bliver træt. I øvrigt har man også langt bedre kontrol over så kort en børste.
Min erfaring er, at det letteste er, at spraye hårlak på børsten og rede hårene på plads med den. Hvis du hellere vil gøre det omvendt, skal du bare være en del hurtigere.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
BL

Jeg har altid bare brugt en stor makeup pensel (en pudderbørste eller lignende), så undgår man også ‘rede’ mærker som en mascarabørste kan give. Så jeg sprayer hårlak og stryger med det samme hårene ned med børsten.

Helene Randløv

Ja, det gjorde jeg faktisk også før i tiden 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *