Fredagsfavorit: Pudderdåserne.dk Musthave Alt i en Sæbe

Pudderdåserne.dk Musthave Alt i en Sæbe
24.06.22
Pudderdåserne.dk Musthave Alt i en Sæbe

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Tekst markeret med $ er reklame for eget produkt

Min genfundne kærlighedsaffære med vores egen Alt i en Sæbe $* startede en meget sen nattetime for et par uger siden. Da resten af husstanden helst skulle sove videre, fik jeg den geniale idé at holde lyset på badeværelset slukket. Du kan sikkert forestille dig, hvor musestille jeg var, da jeg kom ind. Således hensynsfuld… fortsatte jeg altså i mørke, kun hjulpet på vej fra lyset i telefonen. Da det ikke ligefrem var Shirley Temples, jeg havde drukket i løbet af aftenen, virkede det rigtig smart i øjeblikket. Nå men det resulterede naturligvis i, at jeg ikke kunne finde min øjenmakeupfjerner. Da looket bestod af glimmer og vildt pigmenterede øjenskygger, skulle der noget ekstra til for at få det af igen. Trods min syvhestes brandert vidste jeg, at makeuppen skulle nænsomt af… Og så stod Alt i en Sæbe $* lige så trofast der på vasken.

Alt i en Sæbe $*
Da den bliver brugt til at vaske hænder i, står den naturligvis fast på vores håndvask. Det er nemlig en opgave, som jeg i al beskedenhed synes, at den klarer rigtig godt. Mine hænder er ikke de tørreste i verden, trods mit mange årige og i øvrigt skamløse forbrug af håndsprit. Alligevel kan jeg tydeligt mærke forskel, når jeg en sjælden gang bruger eller tester andre flydende sæber. De blide vaskeaktiver gør, at huden ikke bliver nær så belastet af den udtørrende omgang, vask af hænderne kan være. Mange af vores læsere har efterhånden erfaret, at det faktisk gør en forskel at bruge en mildere sæbe. Hvis du døjer med tørre hænder om vinteren, så bør du overveje at kigge nærmere på din håndsæbe. Det gælder selvfølgelig også, hvis du er sådan en type, der er ekstra glad for at vaske hænder.

Genial øjenmakeupfjerner
For cirka fem år siden begyndte vi at lege med tanken om en håndsæbe. I vores ånd skulle den selvfølgelig også kunne bruges til at vaske ansigtet og kroppen. Vores ellers meget rolige kemikerdåse Rikke fik nervøse trækninger, når hun præsenterede en ny version af sæben for os. Hun vidste nemlig godt, at hun skulle være vidne til, at jeg klaskede den op i øjnene. Mit eneste kriterie til Alt i en Sæbe $* var nemlig, at den også kunne bruges som øjenmakeupfjerner. Selvom den selvfølgelig var mild fra start, så er det altså ikke alt, der er så behageligt at få i øjnene. Der skulle heldigvis kun fire forsøg til, før formlen sad i skabet. Så hvis du vil se mig fjerne øjenmakeup med Alt i en Sæbe, er der en vejledning på Instagram.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Julie

Bruger den faktisk ikke til hænderne – kun til ansigtet 👍 Den er eminent som øjenmakeupfjerner 🤩

Helene Randløv

Hej Julie
Ja, altså jeg er jo enig 😀

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *