Fregner vs melasma

23.05.22

Hvordan fjerner man pigmenterpletter uden at også at fjerne fregner? Det spørgsmål kom Helene og jeg til at tale om over frokost i dag.

Der findes desværre ikke nogen ingredienser, der på magisk vis kun fjerner pigmentpletter, men efterlader fregnerne intakte. Selvom pigmentpletter eller melasma kommer af helt andre årsager end fregner, så er resultatet det samme, nemlig en overproduktion af melanin. Og produkter, der bremser denne overproduktion vil desværre fjerne begge dele.

Hormoner vs. gener

Jeg har ingen praktisk erfaring med fregner selv, jeg har udelukkende melasma. Efter alt for meget solbadning, to graviditeter, masser af hormonel prævention og en enkelt type medicin, der har melasma som kendt bivirkning er min hud som fotopapir, der bliver fremkaldt, hver gang det kommer i kontakt med solen.

Melasma kommer i ujævne og asymetriske pletter og hyppigst hos kvinder efter enten graviditet eller brug af p-piller. Så jeg er helt efter bogen.

De letgenkendelige fregner træder derimod typisk frem i barndommen og er genetisk bestemt.

Anne fra Grønnebakken forsøgte at fjerne sine fregner med citronsaft. Det kan vi IKKE anbefale, og det virkede heller ikke for hende. Men alle de midler, der virker på melasma, vil også påvirke dine fregner.

Vi er heldigvis et sted andet sted i dag end Anne var i slutningen af 1800-tallet, og fregner er ikke længere noget, der skal fjernes. Det samme kan jeg desværre ikke helt sige om de mørkebrune pigmentpletter i venstre side af mit ansigt og på min overlæbe. Dem lærer jeg altså aldrig at elske, og jeg sætter stor pris på de mange behandlingsmuligheder.

Man kan naturligvis have både fregner og melasma – og hvad gør man så? For ja, hvis du bruger et effektivt middel mod hyperpigmentering, vil det også kunne påvirke dine fregner.

Plet-behandling (*indeholder reklamelinks)

Hvis du bruger produkter specifikt rettet mod hyperpigmentering og ønsker at skåne dine fregner, er mit bedste råd er at plet-behandle. Dette handler især om produkter med resorcinol (se bunden af dette indlæg) eller andre specifikt rettet mod pigmentpletter/melasma. Smør den specifikt på de pigmentpletter, du ønsker at fjerne, men ikke på resten af ansigtet.

Hudpleje til brug i hele ansigtet

Produkter med glykolsyre, niacinamid, A-vitamin og lignende til hjemmebrug, som har både en effekt på pigmentpletter og på huden som helhed vil kunne få dine fregner til at synes mindre tydelige, men de vil ikke fjerne dem – ligesom ingen af dem i sig selv kan fjerne melasma, selvom de kan gøre den mindre tydelig.

I det hele taget kan du roligt bruge hudpleje. Intet af dette vil kunne fjerne dine fregner permanent, selv om du måske oplever de falmer en anelse. Det øjeblik de får kontakt med solen bliver de sig selv igen. Præcis lige som mine pigmentpletter, når jeg endnu en gang går i haven og glemmer at få solcreme på.

Her kan du købe det (Indeholder reklamelinks*)

Nivea har en supereffektiv serum mod pigmetpletter med Isobutylamido Thiazolyl Resorcinol, som jeg varmt kan anbefale. Den kan du købe i blandt andet Matas*.

Niveas søsterfirma Eucerin har en anderledes version af samme serum, som er særligt velegnet til pletvis behandling. Den kan du kun købe online blandt andet på Med24*.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Cathrine

Super indlæg. Tak!
Vil I anbefale den ene over den anden?
Og må de anvendes når man ammer?

Helene Randløv Hansson

Hej Cathrine
Det er efter eget valg. Og ja, det må de.

Kh. Helene

Pernille

Ak, der skal desværre en del mere til for at aktivere mine sommerfregner end en enkelt tur udenfor uden spf.. Jeg har altid kaldt dem sommerfregner fordi de falmede om vinteren, og kom igen om sommeren. De er meget lyse nu og jeg ser helt ærlig lidt spættet ud.. Nå, men sådan nogle “tan accelerators”(selvfølgelig brugt sammen med spf), som skulle kunne øge hudens naturlige brune pigment, melanin, har de en effekt på melasma og fregner?

Helene Randløv Hansson

Hej Pernille
Det varierer meget fra mærke til mærke, og om det er lotion eller tabletter. Nogle af dem går vitterligt ind og fremskynder melaninproduktionen, men præcist hvordan det påvirker hyperpigmentering, ved jeg faktisk ikke. Kontrolleret brug af selvbruner har jeg set fine eksempler med, så umiddelbart vil jeg tro, at de fleste er okay at bruge.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *