Batiste Overnight Light Cleanse – tørshampoo om natten

Batiste Overnight Cleanse
28.02.22
Batiste Overnight Cleanse

Batiste har lanceret to ny tørshampoo til deres kæmpe serie af elskede tørshampooer. Overnight Light Cleanse er en lettere tørshampoo, som du skal bruge, når du går i seng. Så virker den mens du sover, og du vågner med mindre fedtet hår. Overnight Deep Cleanse er en kraftigere variant, men den har jeg desværre ikke prøvet endnu.

Det virker – jeg har testet. Overnight Light Cleanse om aftenen giver afgjort mindre fedtet hår næste morgen.

Batiste Overnight Light Cleanse føles mindre tør, kridtet og stiv end Batistes øvrige tørshampooer, der i nogle tilfælde godt kan være ret hardcore for både hår og hovedbund. Den virker naturligvis også med det samme, men effekten er bestemt mindre lige nu og her end en klassisk Battiste.

Duften er også mindre markant, hvilket bestemt er en fordel, hvis jeg skal sove med den. Den ER parfumeret, men mindre gennemtrængende end nogle af de øvrige til tider temmeligt overvældende Batiste-varianter.

Brug din tørshampoo om natten

Batiste Overnight Light Cleanse er et fint produkt – og en god anledning til at minde om, at uanset hvilken tørshampoo du bruger, så kan du bruge den på samme måde og med en tilsvarende effekt.

Tørshampoo kan i løbet af natten opsuge fedtet løbende, og du undgår at vågne op med en super-fedtet hovedbund. Det fungerer for mig, og jeg bruger mindre produkt på den måde. Jeg plejer selv at bruge lidt tørshampoo, før jeg går i seng, og så en lille smule igen næste morgen. Hvad enten jeg bruger Batiste Overnight Light Cleanse eller en anden tørshampoo.

Den eneste type tørshampoo, jeg ikke ville sove med, er dem med meget hvidt pudder i, som for eksempel Batiste XXL Volume Spray eller tilsvarende. Simpelthen fordi de er alt for hårde ved min hovedbund. Dem bruger jeg udelukkende til styling og kun til særlige lejligheder – ellers går min hovedbund amok.

Her kan du købe det

Batiste Overnight Light Cleanse koster 59 kroner og kan blandt andet købes i Matas, HM Beauty og online, men jeg har endnu ikke set den nogle steder. Har I?

Indlægget indeholder et gratis anmeldereksemplar

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Amalie

Jeg har fundet dem begge to i Normal, men har kun prøvet Deep Cleanse. Det er den bedste tørshampoo, jeg har prøvet! Mit hår bliver meget hurtigt fedtet, og jeg har i årevis været nødt til at vaske hår hver dag, da jeg ikke synes, at nogen tørshampooer har været gode nok, og de fik mit hår til at se støvet ud. Med Batistes Deep cleanse kan jeg nøjes med hver anden dag nu, og den efterlader ikke “støv” i mit hår.
Hvad er mon forskellen på Deep og Light Cleanse?

Helene Randløv Hansson

Hej Amalie
Uden at have sammenlignet dem vil jeg skyde på, at det er mængden af “pulver”… det vi plejer at kalde kridt. Har du nogensinde prøvet pudder? For eksempel Maria Nila Cleansing Powder https://pudderdaaserne.dk/2019/11/29/maanedens-favoritter-november-2019/ Den er simpelthen så god, men man skal naturligvis lære at bruge og dosere rigtigt.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *