Sådan får du mere kollagen i huden

Budding
09.02.22
Budding

Budding

Kollagen er den husblas, der holder vores hud stiv og spændstig. Bogstaveligt talt. I takt med at vi bliver ældre, mister vi kollagen, og vores hud mister fylde og spændstighed. Tab af elastin gør huden mindre elastisk og tab af GAG’er (blandt andet hyaluronsyre) gør os tørrere. Sådan meget groft sagt er det, hvad tidens tegn gør ved vores hud.

Heldigvis har dygtige videnskabsfolk gjort det muligt at forsinke den effekt en smule. For det er faktisk muligt at få lidt af det tabte kollagen tilbage til huden.

Sammenligningen med husblas skal forståes helt bogstaveligt. Husblas er lavet af kollagen fra dyr, og den er meget brugbar til mange formål. Det tager desværre lidt længere tid at opnå en effekt på huden end det gør at få budding til at stivne, men med tålmodighed og daglig brug, så kan det lade sig gøre.

1 Spis kollagen

Ja det hjælper at spise kollagen. Om du spiser det som pulver, tabletter eller som husblas gør næppe praktisk forskel, men du bliver nok lidt træt af gelé eller kogt suppe, hvis du skal have de mængder, der skal til. Derfor er kosttilskud som enten pulver eller tabletter et praktisk alternativ. Hvis du vil læse mere om hvordan de virker, så kan du læse med her.

Der findes to typer kollagen på markedet, kollagen fra fisk og kollagen fra ko. Det er et restprodukt fra fødevareindustrien, der på denne måde bruger alle de dele af dyrene, som vi ikke gider spise.

Mange steder på internettet kan du se meget videnskabeligt udseende typer påstå, at kollagentilskud ikke virker, fordi det ikke kan optages i kroppen. Hvis du i stedet læser på Videnskab.dk så får du et noget mere nuanceret billede af, hvor forskerne stå lige nu. Du kan sågar finde en decideret anbefaling af kollagen-tilskud her.

2 Glykolsyre

Peeling med glykolsyre virker stimulerende på hudens produktion af kollagen. Selv hjemmeprodukter med glykolsyre virker på kollagen (kilde). Hvis du har ældet hud, så er glykolsyre altså et bedre valg end andre og måske mere overfladiske syrer.

3 A-vitamin i alle dets former

Gode gamle A-vitamin er en superstjerne, når det kommer til at øge hudens indhold af kollagen – og for øvrigt også elastinproduktionen. Det er derfor den virker på rynker og derfor den har været førstevalg til antiagehudpleje i årevis. Det betyder mindre, hvilken slags A-vitamin du vælger, bare du bruger det. Retinol, granactive retinoid, hydroxypinacolone retinoate og øvrige retinoider og retinoater stimulerer kollagen i huden. Læs mere her om, hvordan kombinationen af glykolsyre og A-vitamin er særligt effektiv.

4 Matrixyl og andre peptider

Der findes mange petider derude. Matrixyl er bare den bedst dokumenterede, og den virker ved at fortælle huden, at den skal producere mere kollagen og mere elastin. Der findes ikke mange producenter, der IKKE bruger Matrixyl i en eller flere cremer, og det er der en god grund til. Det virker. Læs mere om peptider her.

Her kan du købe det

Det vælter frem med kosttilskud med kollagen. De virker allesammen på huden – især hvis de indeholder hydroliseret type 1 kollagen, der er den type kollagen, som findes i huden. Type 2 kollagen findes blandt andet i led.

Glykolsyre i en tilstrækkelig koncentration er lidt vanskeligere at finde – derfor vi selv lancerede AHA Peeling 7%, men der kommer heldigvis stadig flere gode produkter med syre på markedet.

Det samme gælder A-vitamin, som også bliver stadig nemmere at få fat i. Matrixyl kan du næsten ikke undgå at ramme, når du køber anti-age produkter. Læs mere om hvilke her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
23 kommentarer
Lone

Hejsa med jer. 🤗
Jeg har hørt godt om jeres produkter så nu vil jeg prøve dem.
Hvad skal jeg købe er 57 år lidt fedtet hud, lidt synlige pore og sekvfølgelig lidt rynker. Er ikke til en masse produkter skal være nemt men godt.
Hvad vil i anbefale mig 😅

Helene Randløv Hansson

Hej Lone
Du kan starte med at læse her: https://pudderdaaserne.dk/2020/04/07/tirsdagstip-saadan-oversaetter-du-hudplejeritualet-til-produkter/
Rens kunne være Alt i en Makeupfjerner
Eksfoliering kunne være T-Zone Peeling
Korrigerende pleje kunne være Niacinamid 10% og A-Serum 2% kun aften
og Anti-Age Ansigtscreme.
Så bør du selvfølgelig altid bruge høj SPF i dagtimerne.
Kh. Helene

Kat

Jeg er stor fan af Pudderdaasernes fornuftige og ‘nede på jorden’ tilgang til hudpleje. Derfor er jeg heller ikke så begejstret for udsagnet “ja, det hjælper at spise kollagen.” Der er p.t. meget få studier af effekten, forsøgsgrupperne er små, og studierne er ofte financierede af industrien. Det er ikke umuligt, at det har en effekt på huden, men, læser man anmeldelser, vil man se, at der er mange, der ikke oplever nogen forskel ved at tage det. Kollagentilskud er ikke skadelige, og man kan selvfølgelig vælge at tage det ‘for en sikkerheds skyld.’ Det, der generer mig, er, at det nu er blevet en gigantisk industri, der hjernevasker kvinder verden over til at bruge rigtig mange penge på noget, der muligvis slet ingen forskel gør. Retinol (og stærkere retinoider) er ekstremt veldokumenterede ingredienser, der rent faktisk får huden til at se yngre ud.

Helene Randløv

Hej Kat
I forhold til forsøgene er der efterhånden blevet lavet dobbelt blindtest, dem synes jeg godt, jeg vil stole på. Som jeg skrev i går, forholder jeg mig til den store forskel, jeg ser i min egen hud. Porerne på næsen er blevet markant mindre, og det er jeg lykkelig for. Udover det er jeg sådan set enig med dig, men det er ikke kun i forhold til kollagen, jeg har den holdning.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *