Fredagsfavorit: Avanceret zinksalve til ødelagt hud fra A-Derma og Avène

Cicalfate og Dermalibour
18.12.20
Cicalfate og Dermalibour

Cicalfate og Dermalibour

Nogle børn kan få så ødelagte læber, at det ligner en rød klovnemund udenom de normale læber. Sådan et barn har jeg hver vinter. Problemet skyldes en kombination af kulde og savl fra munden, og i år er det bare endnu værre, fordi de er udendørs hele tiden.

Jeg har lovprist A-Derma Dermalibour+ ved flere lejligheder.  Men når de ødelagte klovnemunde for alvor angriber, så er der heller ikke noget som den.

Dermalibour+ er sin helt egen kombi af fedt, zink, havreekstrakt og kobber. Ligesom zinksalve til blebørn holder den fugtproblemer i skak samtidig med at de gavnlige stoffer reparerer. Effekten indtræder overbevisende hurtigt, og efter få dage kan jeg se en synlig effekt på mit stakkels barn.

Denne gang brugte jeg Dermalibour+ i stift-form, fordi det var den, jeg lige havde liggende. Teoretisk ville den være superpraktisk at have liggende i barnets lomme, men der bliver hvid jul to år i træk i Danmark, før min mellemste søn selv husker at bruge den frivilligt i børnehaven i løbet af dagen. Men til større børn og voksne er det et virkeligt praktisk produkt. Heldigvis lader det herhjemme til at være nok med morgen og aften.

Dermalibour+ findes også som creme på tube, som jeg tidligere har brugt til alle typer ødelagt hud med god effekt.

Avène, der stammer fra samme virksomhed som A-Derma, har et lignende produkt, nemlig Cicalfate+. Det er lidt mindre fedt end Dermalibour, men med lignende effekt og findes også i en lille taske-størrelse.

Produkterne er modtaget som gratis anmeldereksemplarer.

Her kan du købe det (indeholder reklamelinks*)
Avène og A-Derma kan købes på apoteket. Dermalibour + Repairing reparationscreme koster cirka 96,50 kroner for 50 ml. Den findes i tre størrelser.  Stiften koster 91,50 for 6 gram. Cicalfate+ koster cirka 99,50 for 40 ml. og 49,50 for 15 ml.

Du kan købe Avène og A-Derma online på blandt andet Apopro.dk*

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
3 kommentarer
Pernille

Kan den også bruges forebyggende? Min datter salver meget og når hun så bruger sut samtidig, bliver hun fyldt med røde knopper om munden.

Emma

Hej,
Kan man også bruge dette til eksemramte hænder?
Min datter på 1,5 år har eksem på håndryggene, som hun bliver ved med at kradse op til sår. Diverse homoncremer fra lægen hjælper ikke – tværtimod.
Kh. Emma

Susanne

Hej Emma. Min seksårige datter har også eksem på hænderne, og vi bruger cicalfate. Det var vigtigt for mig, at hun ikke skulle bruge en hormoncreme, hvis mindre kunne gøre det, og hvis i de perioder, hun er ramt, er cicalfate en god løsning. Apoteket har prøver, du kan bede om.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *