Eau micellaire eller micellar water er bare det, som Matas i gamle dage kaldte alt-i-en ansigtsrens. Et flydende renseprodukt, som du ikke behøver vaske af huden igen, og som for længst har vundet en fast plads på danskernes badeværelseshylde. Men de flydende makeupfjernere kan bruges til meget andet end at rense ansigtet med. Især hvis du vælger en uparfumeret og ufarvet variant.
Og så vil jeg godt lige starte med at aflyse enhver angst for at fordi din makeupfjerner kan fjerne det-og-det, så må den også være farlig. Olie i sig selv er et ret effektivt opløsningsmiddel til det meste, men det vil du i øvrigt ikke ret gerne have i øjnene i ren form, det svier. En velformuleret eau micellaire er derimod en blanding af:
- Vand
- En vaskeaktiv ingrediens
- En glykol/fedtalkohol
som blidt opløser makeup og snavs, fordi det er det, der lavet til. Og derfor kan de også ofte bruges til en del andre ting. For eksempel:
- Rense pensler – de fleste eau micellaire er fremragende til at rense makeuppensler med. Du kan både bruge dem med og uden vand.
- Fjerne vandbaseret tusch, fastelavnssminke og lignende fra børn
- Fjerne makeup og andre småpletter fra tøj
- Intimpleje – hvis du er sådan en, der har brug for vådservietter i dit (under-)liv, så kan Alt i en Makeupfjerner også klare den opgave. En eau micellaire kan sammenlignes med væsken fra en vådserviet uden servietten. Jeg bruger selv vores egen Alt i en makeupfjerner på en kleenex eller vatrondel til intime formål i stedet for en vådserviet ved behov.
- Alt hvad du i øvrigt bruger en vådserviet til – kan du bruge en eau micellaire til i stedet, hvis du synes det er mere praktisk.
- Rense øjne der kløer eller svier. Her i pollensæsonen er min makeupfjerner i fast brug til at fjerne usynlige ting, der kløer og svier fra mine sarte øjne i løbet af dagen.
- Fjerne pletter fra møbler og gulv (en læser har blandt andet fortalt, at hun bruger makeupfjerner til at fjerne hendes marsvins efterladenskaber)
- Rense ansigtet med selvom du ikke har brugt makeup – skal vi lige minde om at din hud har godt af at skære ned på vand og sæbe?
- Skintonic – hvis du ikke kan undvære din skintonic, så kan du lige så godt bruge en micellar water der også indeholder for eksempel hyaluronsyre.
- Afrense kunstige vipper med
PS. En lille advarsel: Jeg havde på et tidspunkt en flot blå makeupfjerner, som stod på en hvid hylde. Den efterlod en blå rand på min hvide hylde, som var umulig at fjerne igen. Nogle produkter er tilsat farve, og dem skal du selvfølgelig ikke bruge til at fjerne makeuppletter fra din hvide bluse, vel?
Hvis der mangler noget på vores liste her, så håber vi, at du vil supplere i kommentarfeltet.
Her kan du købe det
Jeg bruger selvfølgelig selv Alt i en makeupfjerner, men prøv en hvilken som helst billig eau micellaire, du har stående derhjemme. De virker basalt set ens.
Hej
Så det er nok blot at rense huden med en eau micellaire, selvom man har haft makeup/ solcreme på?
For man hører jo ellers, at man typisk skal fjerne makeup og så bagefter rense efter med en rens for at være sikker på, at huden er renset helt igennem. Men I mener, at det ene step er nok?
Hej
Ja, det gør vi… Læs nederste afsnit i dette indlæg: https://pudderdaaserne.dk/2019/10/08/tirsdagstip-god-og-mild-rens-uden-brug-af-vand/
Kh. Helene
Jeg renser makeup af med ren mandelolie, får det hver gang i øjnene, og det svier da overhovedet ikke?
Hej Anne
Så er du heldig. Olieholdige produkter får mig til at ligne en med øjenbetændelse.
Kh. Helene
Nå? Jamen, så er jeg da heldig. Jeg troede, det blandt andet var derfor, at så mange bruger olie til det 🤷♀️
Hej Anne
Fordelen ved oloe er ikke, at det er mildt, men derimod at det kan opløse vandfaste produkter.
Kh. Helene
Når jeg renser min hud i jeres Alt i en makeupfjerner om aftenen bliver min hud rød og lidt varm, men det er væk igen om morgenen. Så jeg er lidt i tvivl om jeg kan tåle den og har i et bud på hvad det ellers kan være 😊
Hej Ulla
Måske er det bare ikke produktet for dig, desværre har jeg ikke en forklaring på, hvorfor rødmen opstår.
Kh. Helene
Har i et godt råd til en micellar vand der ikke svier i øjnene? Jeg har prøvet en del, og desværre svier matas’ og den fra jer for meget til at jeg kan bruge dem. Garniers og Niveas svier knap så meget, så dem kan jeg bedre holde ud, det ville dog være dejligt hvis der var en der slet ikke sved 🙂
Anne – har du prøvet La Roche Posays Micellar (ikke den olierede)? Den bruger jeg og har absolut ingen gener. Jeg har selv meget sensitiv hud og har også rosacea. Bonus er at den er let kølende på huden. Og jeg viger ikke fra deres micellar 🙂
Nej den har jeg faktisk ikke prøvet. Den vil jeg da give et skud. Tak!
Den vil jeg lige fraråde, først og fremmest fordi den indeholde parfume og dernæst fordi, den reagerede min hud helt vildt på. Av, hvor det sviede :-/
Kh. Helene
Matas Mild Micellar (Vigtigt at det er den milde!) og Green ‘n’ Nordic Micellar Water (Normal) er to bud, der er gode for huden også…
Kh. Helene
Tak Helene, godt du siger det! Dem har jeg heller ikke prøvet endnu, så det vil jeg gøre.
Olie i hår – min søn havde leget med en flaske fiskeolie og smurt det i håret – selvfølgelig lige inden afgang til børnehave 😉
Hej fine “dåser”
Nu i denne Corona tid, kunne det så tænkes, at man kunne bruge micellar til at rense hænder i, hvis man ikke har adgang til håndsprit eller håndvask?
Hej Lisbeth
Nej, det er en dårlig idé.
Kh. Helene