Meget tidligt en tirsdag i november fløj jeg til Stockholm til et spændende møde. I flyet var der flere skaldede mænd af typen, der barberer resten af håret af, når håret er blevet lidt tyndt på issen. De to, jeg sad tættest på, var frygteligt plagede af skægpest. Altså irriterede og betændte hårsække efter barbering. Først og fremmest er det jo vildt ubehageligt. Dernæst er en hårpragt af betændte hårsække ikke ret klædelig. Særligt den ene af mændene inspirerede mig til at genudgive dette tip. Nu skriver jeg ”genudgive”… men jeg kan faktisk ikke huske, om det før har været udgivet som selvstændigt indlæg.
Hygiejne
Når du barberer dig, uanset om det er her eller der, er det vigtigt, at området, der skal under behandling, er rent. En betændt hårsæk kan faktisk lave så meget ballade, at du skal til lægen og have penicillin. Derfor er det altså temmelig vigtigt at tænke lidt over, hvad du foretager dig. En ting er de områder, du kan se… en helt anden er de områder, hvor du føler dig frem. Selvom indgroede hår og betændte hårsække ikke er så pæne, så er de RIGTIG ubehagelige, de steder… der er knap så synlige.
Fingrene væk
Sådan et nybarberet hoved er rart at nusse, og det var det, ham den ene af mændene i flyet gjorde. Hans håndflade strøg over området uafbrudt. Det er slet ikke atypisk at nusse sig selv. Clinique lancerede en neglelak for en del år siden, og i den forbindelse refererede de til en undersøgelse, der viste, at vi mere eller mindre rører os selv i ansigtet, på hovedet og i håret hele tiden. Dine hænder er jo ikke rene… og derfor er det vigtigt at holde fingrene væk, så vi ikke spreder endnu flere bakterier på et måske sårbart område.
God smørelse
Lige i øjeblikket har vi begge to genfundet kærligheden til T-Zone Peeling. Det hele startede med at under et besøg hos en veninde, hvor jeg opdagede en bums undervejs midt på næsen. Det grinede jeg af og sagde så: ”Det ville være fedt at producere den der bumsedræber, der bare virker”. Min veninde kiggede helt målløs på mig, og sagde: ”Øøøøhh, det har I da allerede?”. Hun forklarede mig, hvordan hun giver den gas med T-Zone Peeling, hvis huden driller. Når hun giver den gas er det et lag af creme… jeg rystede på hovedet og tænkte mit. I løbet af aftenen var den der bums jo ikke blevet mindre, så da jeg kom hjem, fulgte jeg hendes råd. Bumsen var ikke helt død, men bestemt på retur næste morgen.
Nyforelsket
Efter et par uger fortalte jeg Katja om mine oplevelse og ligesom jeg, afviste hun, at salicylsyre virker på den måde. Flere af vores læsere er også blevet hevet med ind som forsøgskaniner, og de reporterer om lutter gode resultater.
I forbindelse med et nyt produkt vi tester… faldt snakken på vores egne produkter, og så fortalte Katja, at hendes hage (hvor hun i en periode har døjet med perioral dermatit) faktisk er blevet helt pæn efter lignende behandling med T-Zone Peeling.
Sådan gør du
Egentlig giver det ikke mening, at det virker… men det gør det altså. Et ordentligt lag T-Zone Peeling på det plagede område. Selv bruger jeg mellem to og tre pump… lader det sidde på området, mens jeg børster tænder, hvorefter jeg fordeler det resterende creme i resten af ansigtet. Hvis det er en stor bums, lægger jeg et lag… fuldstændig som en maske på bumsen, i løbet af aftenen/morgenen. Så falder rødmen og bumsen mister hurtigt pusten.
Hej,
Jeg har en teenagedreng på snart 14 som er hæmmet af sin urene hud. Ville han måske kunne have gavn af produktet på samme måde? Eller vil det være for voldsomt til hele ansigtet? Andre gode råd modtages med kyshånd.
Hej Karen. Bruger han T-Zone Peeling i forvejen? Ellers synes jeg først og fremmest du skal prøve at få ham i gang med at bruge den dagligt.
Hej – jeg har lige købt dette produkt fra Skyn Iceland men vil egentligt gerne prøve jeres T-peeling også – kan de to produkter godt “blandes” – bruges skiftevis? Jeg kan se at det anbefales at produktet fra Skyn iceland bruges 3-5 gange om ugen. Hvis jeg ikke kan bruge jeres T-peeling der, er det så fint bare at bruge en toner? Jeg har før været glad for clarifying toner fra REN? https://www.lookfantastic.dk/ren-clarimatte-clarifying-toner/10597217.html?affil=thggpsad&switchcurrency=DKK&shippingcountry=DK&shoppingpid=sitewide_code_050118&thg_ppc_campaign=71700000061368727&adtype=pla&product_id=10597217&&thg_ppc_campaign=71700000061368727&gclid=CjwKCAiAhJTyBRAvEiwAln2qByGJWv70DaHCe7iSW6_pvT9FyywjRrMDoLdTCQTzsMoCxuPVzFFSgxoCbI8QAvD_BwE&gclsrc=aw.ds
Mvh. Therese
Hej Therese
Da jeg ikke ved, hvilket produkt det er, du har købt fra Skyn Iceland, kan jeg ikke svare på dit spørgsmål. REN har mange skønne produkter, men lige den toner ville jeg ALDRIG anbefale nogen at bruge.
Kh. Helene
Har lige købt min første t-zone peeling og håber det kan hjælpe mig med mine urenheder 🤞🏻Kan man stadig bruge sin ansigtsolie, som man plejer? I jeres brugsanvisning står der bare at man kan bruge serum og creme efterfølgende ☺️
Ja da. Bare brug T-Zone Peeling nederst og olien ovenpå 🙂
Jeg gør det samme -og det er en sikker vinder hver gang!