Reklame for New Nordic
Henover sommeren oplever mange, at deres hud får det meget bedre… men når efteråret kommer, skal de betale regningen. Hvert eneste år flyder vores indbakke over, når regningen skal betales. Hvad sker der? Nu gik det jo lige så godt!
Det er et tilbagevendende problem, som virkelig mange af os døjer med. En del af problemet er simpelthen, at vi bliver dovne. Måske er det ikke sådan, vi opfatter det, men fokus på hudplejen daler i hvert fald. Selvom du holder ferie, betyder det ikke, at din hud gør det. Mange af aktiviteterne i ferien og om sommeren generelt er hård kost for huden. Det er de færreste opmærksomme på. Måske fordi huden fedter lidt mere, eller fordi vi er gode med både SPF i solen og fugt efterfølgende.
En holdbar løsning
I løbet af de sidste par år har jeg fundet en holdbar løsning. Det startede med en test, så en test mere og så blev jeg nysgerrig. Var mine gode resultater bare tilfældige? Eller kan kosttilskud virkelig gøre så stor forskel? Hvis du har læst om Hyaluron Shots og Hair Volume her på bloggen, så kender du godt svaret. Ellers kan du muntre dig med at følge linket eller læse lidt fakta herunder.
Kollagen og hyaluronsyre som kosttilskud er her, der og alle vegne lige nu og med god grund. Det virker nemlig. Allerede da jeg testede New Nordic Hyaluron Shots alene, blev jeg klar over, at jeg endelig havde fundet et redskab til at holde den tørre hud for døren.
Byggesten og skepsis
Både kollagen og hyaluronsyre er nogle af de byggesten, der bliver nedbrudt i huden. Produktionen falder også i takt med, at vi bliver ældre. Nedbrydningen skyldes især UV-lys. Denne nedbrydning er sandsynligvis den primære årsag til ældning af huden.
Er du skeptisk i forhold til virkningen af kosttilskud, er det værd at huske på, at når du køber et kosttilskud i en dansk butik, så er kontrollen med den markedsføring, der står på pakkerne langt strengere end på nogen creme. Når New Nordic skriver at “Skin Care Collagen Filler mindsker synligheden af fine linjer og rynker”, så er det – i modsætning til hvis teksten stod på en creme – kun noget de må skrive, fordi det rent faktisk passer. Det gælder selvfølgelig også Hyaluron Shot, der søger for ”sund hud indefra”. Begge produkter gør altså en synlig og ikke mindst mærkbar forskel.
Skin Care Collagen Filler
Kollagen er et protein, som du finder overalt i kroppen. Det er den cement, der holder kroppen sammen. Kroppen producerer selv kollagen hver dag, men efterhånden som vi bliver ældre, producerer kroppen mindre af det. Det er her cremerne kommer ind i billedet. De bedste rynkecremer kan stimulere hudens egen produktion af kollagen, så den bliver fyldigere og tykkere. Kollagen, der kommer indefra, giver endnu bedre effekt. Derfor giver det rigtig god mening at spise Collagen Filler fra New Nordic som kosttilskud. Kollagen i kosttilskud er hydroliseret, hvilket vil sige, at det er spaltet i bittesmå dele, så det optages bedre. Sådan kan kollagen nå helt ud og pleje huden, som mærkbart bliver fastere og mere elastisk. Måske har det endda effekt på cellulite…
Hyaluron Shot
Begge ingredienser har opbakning af videnskaben. For eksempel blev et tilskud af hyaluronsyre testet på tres japanere, og i testperioden fik forsøgspersonerne færre rynker, mere volumen i huden og mere glød. Der er nogle meget interessante diagrammer og et billedeksemple i et andet studie af effekten af hyaluronsyre.
Nu har jeg jo allerede skrevet om Hyaluron Shot fra New Nordic, som jeg har testet af flere omgange. I indlægget ”New Nordic Hyaluron Shot: Et lille skud med stor effekt” nævner jeg, at Skin Care Collagen Filler og Hyaluron Shot er et oplagt makkerpar til træt og trist betræk. Nu hvor jeg har prøvet kombinationen, står jeg hundrede procent inde for dette par.
Reklame for New Nordic
Hej med jer 😊
Jeg tager New nordic hair Volume (efter jeres anbefalibg) og er glad for produktet 😊 kan man kombinerer New nordic hair Volume med New nordic collagen filer og/eller hyaluron shots? Eller får man får meget af nogle vitaminer?
Hvis jeg skal vælge i mellem collagen filer og hyaluron shots, (det kan jo hurtigt blive dyrt!) hvad skal jeg mon så vælge? Min egen tanke er hyaluron, da jeg ikke har synlig rynker (endnu) men min hud kan ind i mellem være tør. Hvad er jeres bud?
Tak for jeres fantastiske arbejde og virkelig gode produkter, som jeg bruger dagligt 😊
Mvh Stine
Hej Stine
Du kan godt tage dem sammen. Det har jeg i hvert fald gjort 🙂 Hvad du skal vælge, ved jeg ikke. Personligt er jeg ikke ret begejstret for smagen af Hyaluron Shots, men effekten fejler bestemt ikke noget. Der er også kollagen i Hyaluron Shots, så du får begge dele om end i lavere koncentration.
Kh. Helene
Spændende, tænker at de shots skal prøves! 🙂 Hvor mange ville du tage som vedligehold, efter man har kørt daglig dosis? Kan ikke lige se, at der står noget om det på deres hjemmeside.
Hej Mads
Frit fra hukommelsen er det et shot 2-4 gange om ugen. For en god ordens skyld vil jeg lige spørge New Nordic. Måske er det en anbefaling, der er blevet droppet?
Kh. Helene
Hej pudrede damer!
At noget er markedsført som kosttilskud, er (så vidt jeg kan læse mig frem til) IKKE en garanti for, at det virker. Det er blot en garanti for, at indholdsstofferne forekommer i nogenlunde den angivne mængder (fraset giga-skandalen om de økologiske d-dråber til børn for et par år siden).
Jeg får mere og mere lyst til at prøve hyaluron, reklamerne lover jo godt. Men at fabrikanten må kalde det kosttilskud, siger altså intet om dokumentationen bag.
Mvh Katrine
Nej, det er jeg selvfølgelig enig med dig i. Det er heller ikke helt det, vi mener. Men når der er tilknyttet claims, som i tilfældet med collagen, som man må sige virker på rynker, så er det faktisk tjekket. Det er det ikke (nødvendigvis) med det vi smører på.
Hvis ikke det var testet, så ville der stå noget med at det “boostede huden indefra” 😉
Hej ☺️
Det lyder jo som noget der skal prøves. Jeg tager hyaloron shots og Imedeen piller. Men tænker at det måske et lidt voldsomt også at skulle tage collagen filler. Ville I anbefale at fortsætte med det jeg gør, eller kan man måske droppe Imedeen og i stedet tage collagen filler?
Tak for jeres altid fantastiske råd 🙏🏼
Kære Martina. Se svar ovenfor til Jannie.
Hvad er bedst, Imedeen Time perfektion eller denne? Eller kan de ikke sammenlignes?
Helt ærligt – jeg ved det ikke. Jeg har intet videnskabeligt eller fagligt solidt grundlag at sammenligne dem direkte på.
Jeg ved to ting:
De virker begge. Ingen tvivl om det.
Og ingredienslisterne er meget meget ens.
Det er så langt, som jeg tør svare 😉 Og så vil vi frygtelig gerne høre jeres erfaringer, hvis I selv prøver!
Jeg elsker bare at I er naturlige (!) danske kvinder og supernørder med en seriøs viden. Hvor er det befriende gang på gang at blive klogere og mega inspireret (jeg bruger nærmest ikke nogen produkter selv, er have-dame 😉) i stedet for at kun at se 20 årige instagram-slanke kvinder uden nogen særlig forstand på noget, som udbreder sig om banaliteter eller produkter de ukritisk bliver betalt for. Hver gang jeg får en tanke om noget der lufter der hen af, så stiller jeg lige Google spørgsmålet – hvad siger pudderdåserne?
Hej Tine
Mange tak for for ros, den får man vist aldrig for meget af <3
Når du nu er havedame, så håber jeg, at du i hvert fald bruger masser af SPF, så huden er beskyttet.
Kh. Helene