Anmeldelse: Svanemærkede vatrondeller fra Normal vs. Rema 1000 Organic Circle

08.05.19
Vatrondeller

Vatrondeller

Jeg lovpriste engang Rema 1000’s Organic Circle vatrondeller, men stort set lige siden har det været ren jammer. Produktet er tydeligvis blevet ændret og er ikke siden blevet sig selv igen.

Vatrondellerne fra Organic Circle var før bløde og faste, men nu deler de sig hurtigt og er grovere i konsistensen – til stor irritation for min hud.

Heldigvis har jeg nu opdaget Normals svanemærkede vatrondeller. De er alt det, som jeg ikke kan finde længere hos andre: De holder formen og er silkebløde på den ene side, hvilket faktisk gør en stor forskel for min hud.

Jo grovere vat, jo mere slid på huden, når jeg renser den hver aften med min Alt i en makeupfjerner. Og ved at vælge en bedre kvalitet vat, så bruger jeg også færre vatrondeller pr gang, fordi de ikke går i stykker.

Man skulle tro, at at der var brugt mere bomuld til de bløde, lækre fra Normal, men ifølge posen indeholder de 40 stk, der i alt vejer 45,5 gram. Organic Circles pose indeholder 40 stk, der i alt vejer 57 gram.

Jeg har selvfølgelig også forsøgt mig med de store, ovale fra Føtex og fra Matas. De var endnu værre og holdt slet ikke sammen.

Så for nu er de bedste vatrondeller heldigvis også svanemærkede:

Pure Living Organic Certified Cotton Pads fra Normal.

PS. Alle jer kreative sjæle, der har hæklet “vatrondeller” selv eller på anden måde fundet på vaksbare alternativer – kan I ikke lige give en opdatering her? Hvordan går det?  Hvad bruger I? Fungerer det i praksis for jer?

 

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
17 kommentarer
Laura WE

Jeg har købt 10 helt almindelige, bløde vaskeklude og det fungerer helt fint. Jeg vrider dem først hårdt op med lunkent vand, så de ikke suger produkt (det gjorde jeg i øvrigt også den gang, jeg studerede og brugte engangsrondeller for at spare på dem og produktet). Derefter hælder jeg øjenmakeupfjerner på i det ene hjørne. Til sidst tørrer jeg ansigtet forsigtigt af med den anden side. Jeg bruger ikke makeupfjerner til ansigtet, kun klud og lunkent vand. Ind til for nyligt brugte jeg en mascara fra clinique, som kam fjernes med lunkent vand. Da brugte jeg bare vand. Jeg smider kluden til vask sammen med sokker, håndklæder osv og det fungerer super fint. Jeg har ikke sart ud og ingen problemer med at vaske ansigtet med vand. Jeg bruger til hverdag concealer fra Nilens Jord, kompakt foundation fra Youngblood eller bb creme fra La Roche-Porsay, brynblyant fra Nilens Jord og nogle gange mascara fra Lavinde og blush fra enten Nilens Jord eller & Other Stories. Jeg bruger øjenmakeupfjerner fra Lavinde.

Satina Wandel

Jeg har skrevet om mine hæklede rondeller her: https://nouw.com/satinawandel/et-alternativ-til-vatrondeller-35375205 🙂

Pia

Jeg vender altid tilbage til dem fra Aldi.

Monica

Jeg bruger genanvendelige bomuldrondeller fra Pargaard og de er helt fantastiske.

Pia

Jeg har haft strikkede runddeller jeg selv lavede, men har droppet dem da de suger for meget og jo mere de vaskes jo hårde bliver de.
Jeg har varrunddeller fra coop og er tilfreds med dem.

Malene

Jeg har hæklet rondeller af bomuldsgarn fra Søstrene Grene. De fungerer fint nok, men de er ikke så gode, at jeg jubler med armene i vejret, når jeg skal fjerne makeup. De suger meget produkt og bliver hårde efter x antal vaske. Men nu er det blevet en vane bare at bruge dem. De fungerer udmærket for mig ift ansigtsmakeup, men øjenmakeup er ikke altid en succes. Det kan dog også skyldes, at min øjenmakeupfjerner ikke er god 😛

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *