Pudderdåserne Alt i en Sæbe

09.11.18
Pudderdåserne Alt i en Sæbe

Pudderdåserne Alt i en Sæbe

Vi har lavet en sæbe, der kan det hele. Du kan bruge den til at vaske dit ansigt med, vaske hænder med, fjerne makeup med, vaske din krop med eller vaske dine børn i.

Den fungerer lige så godt ved håndvasken som i badet. Og vi synes i al beskedenhed selv, at flasken pynter på badeværelset.

Sæben vasker huden ren uden at udtørre eller svie (heller ikke i øjnene – vi har selv testet på vores egne øjne). Den indeholder få, helt milde ingredienser og selvfølgelig ingen parfume.

Pris og forhandler
Vejledende udsalgspris er 99,95 kroner for 500 ml.

Du kan købe alle vores produkter på Dåseshoppen.dk, i MatasMagasin og SallingSe alle vores forhandlere her.

Se ingredienslister og forklaringer på alle ingredienser her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
39 kommentarer
Elisabeth

Glædelig 1.søndag i Advent 🕯

Iben

Hej
Der står ikke noget om ingredienser i jeres Alt I En Sæbe, og det er jo ærgerligt eftersom jeg kan forstå (efter laang tids søgning) at den er både sulfatfri og ph venlig..hvilket er en stor fordel 🙂
Nu er min tanke så i.f.t. når der er silikoner i min hudpleje, er en sulfatfri ansigtsrens å effektiv nok?
Mvh. Iben

Katja Moikjær

Kære Iben
Ja, det er den helt sikkert. Og du har helt ret – vi skal nok få en ingrediensliste på hurtigst muligt.
I forhold til at skrive om at den er sulfatfri, så der der en bestemt grund til at vi ikke gør det, og det er, at det er ulovligt. Det må man simpelthen ikke: http://pudderdaaserne.dk/2018/11/25/slut-med-fri-for/
Så derfor gør vi det ikke 🙂
Kh. Katja

Maria

Hej, Jeg synes ind imellem mine hænder bliver tørre af at blive vasket med håndsæbe (bruger supermarkedshåndsæbe uden parfume – oftest Änglamark).
I jeres tekst står der at jeres sæbe ikke udtørrer, og jeg lurer på, om den er mindre udtørrende end fx den fra Änglamark (eller lignende håndsæbe)?
Alt godt,
Maria

Helene Randløv

Hej Maria
Ja, det er den. Det er vaskeaktiverne og pH-værdien, der gør forskellen.
Kh. Helene

Maria

Fedt. Den er røget i kurven, og jeg glæder mig til at se, hvad mine håndrygge siger 🙂 God weekend

Sheila Lassen

I er så fede at følge ! Tyder jeg det rigtigt når jeg læser jeres blog ang. Rens til ansigt og pH værdi at os med akne vil have godt af at bruge eksvis jeres alt i en sæbe 🙂 mvh Sheila

Katja Moikjær

Vores sæbe vil ikke hjælpe på akne. Men den vil heller ikke forværre det, og det er det bedste, du kan forvente af et vaskeprodukt i forhold til akne. Bumser kan ikke vaskes væk 🙂

Silas

Kan den bruges på tør hud i ansigt?

Helene Randløv

Hej Silas
Jeg bruger den selv som øjenmakeupfjerner på den måde, så det kan jeg svare ja til. Sørg bare for at begrænse mængden og fjerne igen med en opvredet klud.
Kh. Helene

Lou

“Ikke hjælpe på akne”
Nu søger jeg decideret den rigtige/gode måde for min søn at pleje sit ansigt. Jeg tænker helt almindelig opstart (han har små knopper og enkelte bumser, ikke noget der kræver decideret behandling).
Så jeg tænker en god mild sæbe er det rigtige, men bliver lidt forvirret over den kommentar med “ikke hjælpe”.
Så hvad mener du/i om alm. ansigts pleje for en teenager dreng??
Og har i evt. også en creme?

Helene Randløv Hansson

Hej Lou
Hvor læser du “ikke hjælpe på akne”, jeg kan slet ikke følge med. Du kan ikke vaske huden fri for bumser/hudorme, uanset hvad du vasker med.

Det rigtige er: Undgå vand (også i badet) rens med mildt renseprodukt… Alt i en Sæbe er en mulighed, den skal ikke skylles af, men vaskes af med en klud, (det er vigtigt for at begrænse vandmængden). En anden mulighed er Alt i en Makeupfjerner, der “bare” er en rensevand, altså er der ingen grund til at bekymre sig om navnet.
Mild kemisk eksfoliering i form af T-Zone Peeling er rigtig god til fedtet hud, hudorme og bumser. Det er en creme, der skal blive på. Har huden brug for yderligere creme, vil jeg anbefale Cremen https://pudderdaaserne.dk/2020/08/27/cremen-til-toer-hud/
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *