Pudderdåserne Alt i en Sæbe

09.11.18
Pudderdåserne Alt i en Sæbe

Pudderdåserne Alt i en Sæbe

Vi har lavet en sæbe, der kan det hele. Du kan bruge den til at vaske dit ansigt med, vaske hænder med, fjerne makeup med, vaske din krop med eller vaske dine børn i.

Den fungerer lige så godt ved håndvasken som i badet. Og vi synes i al beskedenhed selv, at flasken pynter på badeværelset.

Sæben vasker huden ren uden at udtørre eller svie (heller ikke i øjnene – vi har selv testet på vores egne øjne). Den indeholder få, helt milde ingredienser og selvfølgelig ingen parfume.

Pris og forhandler
Vejledende udsalgspris er 99,95 kroner for 500 ml.

Du kan købe alle vores produkter på Dåseshoppen.dk, i MatasMagasin og SallingSe alle vores forhandlere her.

Se ingredienslister og forklaringer på alle ingredienser her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
41 kommentarer
Daniel Ishøj

I er så vanvittigt dygtige, seje og ambitionsrige! Tillykke med den lille ny 🙂

Katja Moikjær

Tak kære Daniel

Jannie

Tillykke med den lille ny!
Tænker i den kan bruges til datterens lange hår? Hun har en meget sart hud og endnu mere sarte øjne, så det er en udfordring at finde en sæbe/shampoo.

Katja Moikjær

Det er et rigtig godt spørgsmål…. Altså der sker jo ikke noget ved at prøve. Det værste der kan ske er at håret filtrer, for der er absolut intet i af den slags, som man normalt bruger til at gøre håret glattere. Men jeg har faktisk ikke forsøgt at vaske hår i den. Det er jo en stor fejl!

Katja Moikjær

Nu prøver jeg lige selv og ser hvad der sker

Katja Moikjær

Nu har jeg lige vasket hår i den 😀 Det gik altså overraskende fint. Den gør jo ikke andet end at vaske. I de fleste shampooer er der en smule balsam i for at gøre håret nemmere at redde ud. Det er der ikke i denne, selvfølgelig. Så brug balsam hvis hun har langt hår. Ellers vil jeg sige prøv det.

Jannie

Se dét er god service! Den er bestilt. Hvordan er det lige, der står at hvis jeg køber via dåseshoppen støtter jeg jer. Får i mere den vej end hvis jeg køber i den lokale Matas? I så fald skal jeg da købe online fremadrettet!

Jannie

Nu har jeg vasket datterens hår tilpas mange gange og jeg er meget tilfreds med sæben 😍 Det er den eneste sæbe/shampoo som hun kan tåle, som ikke irriterer hovedbunden og som ikke svider i øjnene. Det kræver balsam efterfølgende, som du også skrev, og resultatet er et rent og blødt hår. Nu er det ikke længere en kamp at bade hende, og hun siger selv at hverken hendes øjne eller hår (hovedbund, men det er en detalje når man er 4år) klør og gør ondt, når hun er blevet vasket med jeres sæbe. Tak ❤

Annette

Hvor er det lækkert!
Jeg har fundet den inde på dåseshoppen.dk, men der er hverken en ingrediensliste eller info om ph-værdien – kan det ikke komme på? nu hvor i også ved, hvor rart det er med sådan nogle informationer 🙂

Katja Moikjær

Jo selvfølgelig! Det kommer – men nogle gode mennesker holder weekend nu. Der er ingrediensliste på Instagram i story, hvor jeg har lagt et billede på i mellemtiden, hvis I kan bruge det så længe.

Annette

fedt, tak! 😀
god weekend!

Christina

Hvordan er ph-værdien?

Katja Moikjær

Den er på lige over 5. Vi kunne ikke få den længere ned med de indholdsstoffer, vi ønskede. Så ville den simpelthen blive flydende. Tro mig – vi prøvede. Samtidig påvirker det også brugen omkring øjnene.

Ditte

Vil den også blive solgt i matas på sigt? 😊

Katja Moikjær

Det håber vi selvfølgelig 🙂

Katrine

Hvordan opnår jeg fri fragt? 🤔

Katja Moikjær

Mmmmhhhh….. gør den ikke det? Øjeblik!

Katja Moikjær

Du skal vælge den rigtige fragtmulighed – det er Bring levering til udleveringssted der er gratis. Det skal jeg nok lige specificere, så der ikke er tvivl.

M

Kunne det tænkes at I på sigt ville bringe en version ud som “refill” i en pose? Jeg kunne forestille mig at det er et produkt som man køber igen og igen og så er det jo smart hvis man ikke skal købe beholderen og pumpen hver gang også 🙂

Katja Moikjær

Det er en god tanke. Jeg vil spørge vores teknikere om det kan betale sig for miljøet.

Charlotte Louise

Jeg kunne også godt lokkes til det at købe den på pose, da jeg køber sæbe og fylder op i min egen dispenser. Hvis den tilmed kunne blive billigere af at komme på pose, ville det være et kæmpe hit 😊

Mads

Hvor fedt, tillykke med den!
Kan det passe, at den er sulfatfri? 🙂

Katja Moikjær

Ja 🙂

Marie

Tillykke med den den ser fin ud☺️ At den kan bruges til ansigtet betyder det at jeg kan bruge den istedet for fx renseskum om aftenen?

Katja Moikjær

Jep 🙂

Marie

Sejt det glæder jeg mig til at prøve, tak for svar:-)

Kristina Hansen

Ville så gerne vinde en med navn på og med pumpe🙏🏻Alt i en bliver brugt flere gange dagligt❤️

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *