Har du hård hud på fødder og hæle? Bruger du også fodfil, pimpsten eller andre redskaber til at holde det nede med?
Så stop! Nu!
For selvom det kan give en umiddelbart pænere fod at bruge en fodfil eller pimpsten, så stimulerer du på lang sigt bare endnu mere hård hud. Vi har skrevet rigtig mange indlæg om det efterhånden, men i anledning af, at vi har lavet vores egen fodcreme, er det vigtigt at nævne igen. For selv den bedste fodcreme har kun en meget begrænset effekt, hvis du fortsætter med at mishandle din hud med en fodfil.
Alle fodterapeuter, jeg har talt med om emnet, har også sagt det samme: At file hård hud væk stimulerer dannelsen af endnu mere hård hud. Trykket og varmen fra fil eller pimpsten resulterer i mere hård hud.
Hvis ikke du tror på os, så læs Samvirkes artikel med en statsautoriseret fodterapeut her.
Fodbad hjælper heller ikke
Fodbad er dejligt for både sjælen og trætte ben. Men huden på dine fødder har ikke godt af det. Vand udtørrer huden, og jo længere tid huden bliver opblødt i vand, jo mere udtørret bliver den. Så tag endelig et fodbad engang i mellem for din egen skyld, hvis du godt kan lide det – men du skal ikke gøre det for hudens skyld. Tværtimod.
Læs mere om vores nye fodcreme her
Dejligt oplysende- men hvad gør man så? – udelukkende fodcreme?
Egentlig ja – Jeg har skrevet et indlæg her:https://pudderdaaserne.dk/2018/06/18/saadan-fjerner-du-haard-hud-og-revner-paa-foedder-og-haele/