Store porer og hudorme i ansigtet er forskellige problemer, der plager mange. I denne guide kan du læse om, hvordan du løser problemet. Løsningen er nemlig den samme for de fleste, for årsagen til de store porer og hudorme hænger sammen.
Det handler nemlig om tilstoppede porer, hvor fedt fra huden og døde hudceller bliver fanget. Men ved at eksfoliere det skidt, der har samlet sig inde i dem, så kan du få dem til at se mindre ud.
De sorte hudorme opstår, når huden producerer for meget fedt, som samler sig med døde hudceller og sætter sig som små propper i porerne, hvor de oxiderer og bliver sorte.
Du kan ikke eksfoliere dem væk mekanisk med almindelig skrubbecreme, dertil sidder de for dybt. Der skal kemisk eksfoliering til.
1. Kemisk eksfoliering
Kemisk eksfoliering/kemisk peeling er i det hele taget at foretrække fremfor skrubbecreme, da den er mildere og giver bedre resultater. En lotion, creme eller toner med en mild kemisk peeling hver dag renser dine porer og stimulerer dannelsen af nye hudceller.
Der er flere typer af kemisk peeling af vælge imellem. De vigtigste er AHA og BHA. AHA kan være flere stoffer, for eksempel glycolsyre, lactic acid mm. Det er også det, du kender som frugtsyre. BHA findes der kun en af, nemlig salicylsyre.
Fælles for dem begge er at de eksfolierer huden, renser porerne og stimulerer dannelsen af nye hudceller. Det betyder, at porerne ser mindre ud, du mindsker hudorme og forebygger akne.
Salicylsyre er ofte det bedste valg, hvis du har problemer med hudorme og forstørrede porer, men alle typer syre vil hjælpe. I bunden af dette indlæg kan du finde links til, hvor du kan købe effektive produkter med salicylsyre.
2. Niacinamid
Niacinamid er B3 vitamin, og det har også en positiv effekt på hudens porer. Brugt på huden i højere koncentrationer får det simpelt fortalt hudens porer til at opføre sig mere normalt. Niacinamid har også mange andre fordele, som du kan læse om her.
Et ekstra produkt med en høj dosis niacinamid ovenpå din daglige peeling med salicylsyre kan gøre en reel forskel. Det ved Helenes næse alt om. Jeg har samlet links til gode produkter med niacinamid i bunden af dette indlæg, og du kan også finde dem her.
3. Fysisk peeling
Med fysisk peeling mener jeg alle former mekaniske måder at skrubbe huden på. Det vil sige gammeldags skrubbecreme, rensebørster, konjac-svampe og lignende. Ingen af disse kan i sig selv fjerne hudorme. Det er ikke muligt fysisk at skrubbe hudorme væk, men de kan være et udemærket supplement til de to ovennævnte midler. Læs mere om rensebørster i vores guide her.
4. Masker
Traditionelle masker har begrænset effekt på hudorme. Nogle af dem indeholder syre, men syre skal helst bruges flere gange dagligt og blive siddende på huden for at opnå effekt, og det gør man ikke med en maske. En muddermaske eller lignende, der opsuger overskydende fedt fra huden, kan dog være behjælpelig, men er ikke i sig selv nok til at fjerne hudorme.
Her kan du købe det (indeholder reklamelinks)
En mild daglig peeling med salicylsyre er absolut førstevalg til hudorme og forstørrede porer:
- Pudderdåsernes T-Zone Peeling indeholder 2% salicylsyre og 1% niacinamid. Den koster 195 kroner for 50 ml. i Dåseshoppen og Matas.
- Paula’s Choice har et stort udvalg af produkter med salicylsyre i hhv. 1% og 2% koncentration. Du kan købe dem på HQhair.com, Beauty Expert og på Paula’s Choice europæiske webshop.
- The Ordinary har også en 2% salicylsyre, men når du overvejer den lave pris, så vær opmærksom på, at der kun er 15 ml. i den. Du kan købe det på DECIEM The Abnormal Beauty Company og hos ASOS.
Produkter med niacinamid er efterhånden udbredt. Læs mere om dem i dette indlæg. Du kan overveje disse produkter:
- Paula’s Choice Niacinamid Booster med 10% niacinamid koster 368 kroner for 20 ml. Paula’s Choice Skin Balancing Pore Reducing Toner er også et godt og lidt billigere valg. Du kan købe den på HQhair.com, Beauty Expert og på Paula’s Choice europæiske webshop.
- The Ordinary 10% Niacinamid +1% Zinc er et rigtig godt køb til kun 5,90 euro for 30 ml. Hvis du har meget tør hud, så kan det høje indhold af zink dog godt virke udtørrende. Du kan købe den hos DECIEM The Abnormal Beauty Company og hos ASOS.
- Flere antiage-cremer indeholder også andre koncentrationer af niacinamid som for eksempel Pudderdåsernes Anti-Age Ansigtscreme.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
OBS: Som I kan se på kommentarerne er dette oprindeligt et gammelt indlæg, som stadig er et af de mest læste overhovedet på bloggen. Jeg har derfor opdateret det, så det afspejler vores nyeste viden og de nyeste produkter.
Jeg har store porer på min næse men ikke sorte hudorme. Mit er helt sikkert arveligt betinget og blevet værre med alderen. Men jeg har en gang imellem fået en ansigtsbehandling der hedder “skinjet” som virkelig gøre en forskel, men det fjerner jo heller ikke problemet men hjælper for en tid og skal helst vedligeholdelses. Men hvis jeg selv kan gøre det, ville det være så fedt for det er temmelig dyrt at gå til kosmetolog.
Jeg kender ikke den behandling og vil nødig sammenligne, men det her virker også i hvert fald 🙂
Noget andet er; du nævner md formulation…jeg har den der hedder continuous skin renewal og nu vil jeg bare høre om
du ved om jeg applikerer den korrekt. Bruger et tyndt lag af den, derefter lidt fugtighedscreme og til sidst en solcreme. Ved du om det er den rette rækkefølge? Ift solcreme læste jeg et sted at den skal på først, men kan det nu passe? Blokerer den så ikke for de øvrige cremers effekt?
Hej Charlotte. Det lyder helt rigtigt, og jeg ville også altid bruge solcremen til sidst. Hvis du lægger din AHA-creme på efter solcremen er jeg ikke sikker på, den kan trænge ned. Du gør det helt korrekt.
Kh. Katja
Tak for svar:) Godt at vide at man gør det rigtigt, når nu man ikke har været hos en kosmetolog….
Her står noget om skinjet behandlingen, min hud bliver så smuk af den behandling. Ansigtsbehandling med krystalslibning efter skin-jet metoden ca. 45-60 min.
-afrensning, 2 faset peeling, slibning i ca. 8-10 min. lymfedrænage, indslusning af fugt med ultralyd og infrarødt lys, maske, afsluttende med dag- og øjencreme.
Reduserer pigmentpletter, karsprængninger, ar og rynker poresammentrækkende, vævsopstrammende, udsætter ældingsprocessen og giver huden fornyet glans.
1 behandling
525,-
3 behandlinger
1450,-
behandlinger
2.700,-
Lyder interessant. Som jeg plejer at sig: If it works, don’t fix it. Hvis din hud bliver så smuk af den behandling, så hold dog for guds skyld fast i den!
Jeg har også prøvede Skinjet hos Susanna på frederiksberg for flere år siden, fik 3 behandlinger og det kurerede mig for min acne, jeg brugte hendes ansigtscreme og exfoliering og hydaring mask 1 gang om ugen, men efter 6 mdr synes jeg at det var for dyrt og ville prøve nogle andre produkter og så brød helvede løs, og jeg ku ik genoprette det helt igen… jeg fik endnu engang 3 behandling ca mdr efter da men det hjalp ikke lige så godt desværre, men der kan have været andre årsager til det, nogle hormonelle og psykiske…
Men ja det har været en behandling jeg selv var meget glad for.. det er desværre bare så dyrt… selv om hun var rigtig sød og jeg fik lov at betale i rater ved 2. gang…
udover det er jeg glad for Dermalogica´s Gentle creme exfoliant og Hydrating masque, da der jo også skal fugt til efter exfoliering…:)
Paula’s Choice lyder som et godt valg. Hvor køber du den?
Kirsten
På deres egen webshop, jeg har linket til. Der er ikke andre muligheder 🙂
Hej Katja
Hvordan bruger du den der Paulas? Og hvad med told når den sendes dra US?
Uha, my mistake. Jeg har linket til den forkerte webshop. Der er en europæisk webshop, jeg har rettet linket nu.
http://www.paulaschoice-eu.com/exfoliating-2-beta-hydroxy-acid-gel.html
Og du bruger den hver morgen og aften før cremer og serum, efter du har renset huden og evt. skintonic.
Uh, et indlæg jeg virkelig kunne bruge! TAK!
Lader du det sidde på huden eller vasker du det af igen med vand eller vatrondeller?
Nej det skal endelig sidde på huden.
Kh. Katja
Nå, nu fald jeg lige over dette indlæg og jeg endte med at bestille Paula’s choice gel. Jeg tænker bare lige på – tager man ansigtscreme på bagefter? Altså oven på gelen?
Jep. Du kan bruge hvad som helst ovenpå (næsten 😉 Bare du altid bruge gel’en nederst!
Her har jeg lige et svar. Er det nødvendigt at bruge skintonic? eller er det ok “kun” at bruge en ansigtsrens før?
NEJ! Det er bestemt ikke nødvendigt: https://pudderdaaserne.dk/2011/04/13/skintonic-det-skal-man-da-bruge/ 😉
Tak for svar 🙂
I forhold til selve indlægget har jeg også lige et spørgsmål:
Jeg kan se at der er blevet spurgt ind til DanishSkinCares produkter, men du kunne ikke give noget svar, fordi der ikke var en ingrediensliste.
Nu har jeg fundet en relancering af den eksfolierende creme fra DanishSkinCare, hvor man også kan se en ingrediensliste:
http://shop.danishskincare.dk/produkter/16-eksfoliering/63-smooth-skin-daily-exfoliator/
Er det noget, der kan bruges? eller skal man holde sig fra det?
Ud fra ingredienslisten ser den ok ud, men jeg vil nødig anbefale et produkt fra en serie, jeg aldrig har prøvet selv.
Fedt indlæg! Ved du om der evt er et billigere mærke som laver de slags lotions?
Paula’s Choice er det billigste, jeg kender til desværre.
Og tak 🙂
Jeg døjer selv med netop det problem du beskriver; fedtet hud, store porrer og sorte hudorme på næsen. Jeg hader det! Har troligt renset min hud hver morgen og aften siden jeg var ca 14 (er 21 nu), har forsøgt mig med flere forskellige serier netop til denne hudtype, har prøvet næsestrips, peel off masker (bl.a. den fra Jorgobé som skulle være ih og åh så effektiv) og hvad der ellers er. Intet hjælper på næsen. resten af ansigtet er sådan set blevet bedre med alderen. men på næsen vil de bare ikke forsvinde, og det er også her jeg døjer mest med fedtet hud 🙁 Det er så irriterende og grimt!
I hear you! Jeg tror både Helene og jeg kender det. Men BHA peeling har virkelig hjulpet på mig. Hvad gør du selv for tiden ved din hud?
Super emne I tager op – og jeg var også lige ved at købe Paula’s choice indtil jeg læste at hvis man har allergi mod acetylsalicylsyre skal man ikke bruge produktet 🙁 Æv, æv – det har jeg nemlig…
Ej hvor ærgerligt! Hvad med dette: http://www.paulaschoice-eu.com/exfoliating-8-alpha-hydroxy-acid-gel.html Det kan lidt af det samme.
Jeg er begyndt at bruge HTH creme som natcreme i ansigtet! Den indeholder 10% carbamid og 5% lactic acid og så koster den 38 kr. for 100 ml. i Føtex 🙂
Det er ikke helt så effektivt som BHA, men helt ok til prisen! Og så synes jeg, at carbamid er det eneste, der rigtig virker på min meget tørre hud!
Hej Julie. Det er en rigtig god idé og et billigt tip. AHA er bestemt lige så effektivt som BHA, bare mod noget andet, nemlig tør og solskadet hud. Kan også have en mindre effekt på rynker og pigmentskader. Så fedt tip! Var slet ikke klar over at det var i HTH. Det vil jeg straks kigge på, det er en virkelig god og billig mulighed. Tak!
Kh. Katja
Jeg benytter mig af produkter fra IS Clinical – men de kan vist (desværre) kun fås hos professionelle kosmetologer … Dyrt. Men effektivt. Synlig forskel.
Jeg kender dem ikke, men kan umiddelbart se på hjemmesiden, at de netop også indeholder glycol- og salicylsyre. Det lyder godt, dejlig at du har fundet noget, der virker 🙂