

Kender du det, at man har smurt en let gelé-agtig serum på huden, og når man så vil smøre en fed creme ovenpå, så resulterer det i fnuller i hele ansigtet?
Problemet kan på mange måde sammenlignes med, når bearnaisesovsen skiller. Bare lige for at slå fast – det er IKKE hud, du kan mærke, der ruller af ansigtet i små flager. Det er simpelthen to produkter, der ikke vil blandes og som skaber den uheldige kombination. På samme måde som når du prøver at blande olie og eddike til en dressing.
Jeg ville ønske, jeg kunne opstille nogle nemme huskeregler for, hvilke produkter der kan blandes, og hvilke der ikke går sammen, men det kan jeg ikke. Det er mere kompliceret end som så.
Cremer, gel’er og emulsioner
Hvis alle produkter bare var enten vand, silikone eller olie, så var der absolut ingen problemer. Du kan godt smøre olie oven på vand eller silikone i ansigtet uden at det fnuldrer. Men ingen af disse tre ting tilfredsstiller vores behov for lækre konsistenser, og derfor har kemikerne opfundet emulsionerne. Emulsionerne gør det muligt at blande olie med vand til en creme. Lidt ligesom når vi tilsætter sennep og honning til olie-eddike dressingen og den så hænger sammen. På den måde kan man lave en creme eller en lotion, som bare er en tyndtflydende creme.
Man kan også lave en gel, som er væske tilsat en form for stivelse – fuldkommen ligesom når du laver en gelé derhjemme med husblas eller melatin.
Når du smører en creme eller gel på huden, så ser alt måske fint ud ved første øjekast. Men når du efterfølgende smører en anden creme eller en foundation på, så ødelægger du balancen, og bearnaisesovsen skiller.
Hvilke produkter går godt sammen?
Ja, det er umuligt at svare på. Forhåbentligt tænker producenterne over, at man skal kunne kombinere deres produkter med andet.
Risikoen er ofte størst ved de meget lette gelékonsistenser, der også er mere skrøbelige og lettere går i stykker på huden. Hvis man ikke bruger andet bagefter, så opdager man det måske aldrig, og så er det fuldkommen lige gyldigt.
For mig og min tørre hud er det et problem – det første jeg har lyst til at gøre efter at have brugt et meget tørt og let serum er at smørre mit ansigt ind i den fedeste creme, jeg kan finde. Og kombinationen af en let gelé og derpå en fed creme eller olie giver høj risiko for fnuller.
Hvad kan man gøre?
Hvis du oplever dette, så er mit bedste råd før du køber en ny serum, som du gerne vil bruge lag på lag med anden creme at prøve dem sammen før du køber. Prøv at blande dem på hånden og se, hvad der sker – eller få en prøve med hjem.
Hvis du har en kombination af produkt, der gør det, så er det svært at ændre på. Det kan hjælpe at vente længere på at produktet er tørret helt ind, før du smører noget nyt på. Kombinationen kan være afgørende, så måske hjælper det at skifte det ene produkt ud.
Det sidste produkt, der har fnulret på mig, er Origins nye Plantscription Powerful Lifting Concentrate, der er et superspændende serum, der bare ikke vil have nogle af mine fede cremer eller olier ovenpå. Hvad med jer? Kender du selv problemet?
Jeg har prøvet det med en primer der ikke kunne blandes med foundation.. og dét er rimelig øv!
Ja oplevede det forleden. Havde smurt jeres Aha serum på og smurte så Vitamin C Suspension 23% på fra The Ordinary. Meget fnuller. Men de passer måske ikke sammen?
Noget kunne tyde på det. Eller så passer de ikke sammen på lige din hud. Jeg kan godt blande netop de to, men det kan du jo ikke rigtig bruge til noget :).
Jeg brugte i en periode normaderms dagcreme, det stoppede jeg også med, for det fnulrede helt forfærdeligt under make up
Jeg oplever det ind imellem, men jeg synes det hjælper, at være meget omhyggeligt med at skrubbe huden med vaskekluden inden jeg påfører nyt. Altså jeg tror dels det skyldes min natcreme, har lagt en barriere, som skal fjernes inden jeg kan lægge nyt på. Og så skal jeg helst være hurtig med påføringen, så huden er fugtig endnu, når jeg kommer dagcreme på. Jeg bruger serum og natcreme fra Jurlique og dagcreme fra Beauty Pacific, det er altid kun om morgenen jeg oplever tendensen til fnuller, og kun bagerst på kinden op mod øret. Resten af ansigtet er pudsigt nok ikke noget problem., men måske det er fordi jeg har tendens til at være mere tør der.
Jeg har prøvet det med Clinique Repairwear serum som fik min Clinique Even Better til at gryne i stor stil. Det var træls.
Yes yes yes! Har simpelthen ikke kunnet forstå hvad pokker der skete med min hud – og det er jo super træls at have fnulder ned af kinderne med alle de dyre produkter man smører på..! Jeg har her i de tørre vinter måneder brugt en E vitamin facemist fra The Body Shop, herefter Estee Lauders Night Repair og deres Revitalizing supreme ovenpå. So far so good… Efter ca. 20 min bruger jeg Lancomes cushion foundation og her opstår problemet! Jeg troede det var døde hudceller og skrubbede, brugte kemisk peeling osv., men lige lidt hjalp det. Nu har jeg prøvet at droppe face misten og synes det hjælper lidt. Er super glad for alle de andre produkter, så håber virkelig ikke det er nogen af dem jeg må droppe for at undgå det! Er så glad for at I tog emnet op, så jeg kunne få en forklaring (og er også kok, så jeg forstår Bearnaise analogien, ha ha 🙂 )! Og tak for en FANTASTISK blog samt produkter!
Om jeg gør! Så tusinde tak for dette indlæg.
Lige en anden ting:
Jeg har rundt om min næse, ved munden og på kinderne, sådan nogle små hvide ‘prikker’, som kan fjernes med fx en pincet, men bliver ved med at komme igen. Er det en slags hudorme, og er der noget jeg kan gøre for at mindske problemet? Det er virkelig irriterende, når jeg ellers har en nem og pæn hud, og det er ikke til at lægge en pæn make up, da den kommer til at se ‘nupret’ ud.
Tak for en rigtig god blog!
KH.
Jeres blog er i mine øjne en skamplet, så mange af jeres råd er enormt misvisende og tydeligvis ikke baseret på fakta og faguddannet viden, men nærmere rent gætteri og teori. Og dette indlæg er ingen undtagelse
Hvis man har fået det forkerte ben ud af sengen, er det en god tommelfingerregel ikke at poste noget på internettet.
Jeg synes ellers, de bygger det meste på fakta og erfaringer med en meget prof og ærlig tilgang alle emner.
Jeg kunne godt tænke mig, du ville uddybe kommentaren. Hvor og hvorfor er du uenig. Hvilket belæg har du? Jeg tænker, du er faguddannet og viden om mange af disse emner.
Ikke alle ting virker på alle, men jeg har fået mange råd, anbefalinger og ideer, der virker på mig her på bloggen. Andre råd har ikke virket.
Hvis du har nu viden, vil det da være interessant.
Men det jo altid en god ide at tænke sig om, lige meget hvad man læser eller hører. Nogle er man mere enige med end andre.
Jeg håber, du med tiden bliver mindre forarget, da det ikke er det værd.
Måske kan du dele din viden/synspunkt med andre.
Hilsen
Anne
Hvis man ser lidt youtube så er der en fyr der hedder Wayne Goss. Han insistere også på at alt helst skal matche sammen, er din creme lavet på vand, så skal din foundation være det samme osv.
Det har hjulpet mig med at komme af mit fnuller, der altid kom når jeg lagde makeup.
Jep, det hjælper også meget 🙂
Og så alligevel ikke for alle cremer og foundations (pånær pudder) er emulsioner baseret på vand.
Jeg finder lige videoen for at høre præcis hvad han siger – han plejer at have gode pointer 🙂
Absolutt! Jeg har dette problem med mine lekre foundations fra Marc Jacobs Beauty (Gel-Genius oil free) Hvad for ansiktscreme kan jeg benytte under denne? Måske kun et serum? http://www.sephora.com/genius-gel-super-charged-foundation-P380708?skuId=1511104&icid2=products%20grid:p380708
Tak for indlægget! Jeg synes, jeg oplever det med bare én creme, men det er måske et andet fænomen? Jeg oplever det mest som en slags eksfoliering. Det sker fx Matas Natur body butter.
Dengang jeg brugte Ole Henriksens produkter fnulrede alt hvad jeg smurte i ansigtet. Og så selv om jeg brugte hans cremer uden at anvende serum først.
Jeg har også oplevet, at La Roche Posay’s produkter fnulrer.
Men for tiden har jeg ingen problemer. Har brugt forskellige serum-mærker og Pudderdåsernes Anti Age creme, Pudderdåsernes Alt i en creme og Beaute Pacifique Super Booster 3 uden fnuller.
Nu spørger jeg måske dumt, men påvirker det virkningen af produkterne, at det fnuldrer, eller er det kun et problem fordi det er irriterende?
Ja det gør det. De trækkes jo af huden.
Det kender jeg desværre også. Jeg har gennem tiden fået en hel del Ole Henriksen produkter og stort set alle cremerne har den effekt på min hud. Især omkring tindinger og mund. Det eneste der med en smule held har afværget det, er når jeg bruger en smule ren hybenkerneolie oven på cremerne.
Hej Pudderdåserne
Tak for en fantastisk blog! Jeg har et spørgsmål omkring noget hårpleje produkter, i får det lige her 🙂 Ved i om man kan købe mærket Ouai kan købes i DK? Og hvis ikke man kan, kender i nogle alternativer? Jeg tænker på produkterne Wave textured spray og Wave texturizing hairspray.
Hej L
Om det er i DK er jeg i tvivl om… men jeg ved, at du kan købe Ouai hos Cultbeauty: https://www.cultbeauty.co.uk/search?q=Ouai
Kh. Heleme
Man kan købe Ouai hos net-a-porter 🙂
Tak for et godt indlæg, Katja!
Jeg er så glad for jeres AHA serum, men jeg vil lige høre, om det er ok at bruge et vitamin c serum ovenpå? PT bruger jeg lings. Jeg vil gerne have de gode effekter af begge produkter nemlig 🙂
Tusind tak på forhånd.
Ja, det kan du tro
Nuxe serum kombineret med Nuxe natcreme gør det samme. Undrede mig virkelig over hvad det skyldtes, men dette er altså forklaringen.
Hej Jette
Hvilken en serie er det fra Nuxe?
Kh. Helene
Jeg har en aftenrutine der hedder Buffet, Retinoid 2% samt Rose hip seed oil fra The Ordinary og slutter af med en Ole Henriksen fugtighedscreme. Det fnulrer også helt vildt.
Aha, så forstår jeg pludselig mine fnuller-problemer. Jeg bruger mange af de vandbaserede sera fra the ordinary og så jeres T-zone peling. Skal jeres på først eller sidst? Her tænker jeg på effekt og ikke så meget på fnuller 😉
Altid syre først, så T-zone Peeling nederst og så de andre ovenpå. Lige meget hvad du kombinerer T-zone peelingen med (næsten)
Jeg oplever netop dette med fnullerxind imellem, og nu tænkte jeg at jeg lige ville hoogle det og fandt så Jeres indlæg. Og detctrødtermig da lidt, for jeg troede at jeg til tider havde ekstremt meget dødt hud!! MEN når jeg oplever det bruger jeg kun ét produkt, så altså det er ikke fordi jeg blander 2 ting … Er det så bare min hudtype de cremer reagerer sådan på?
Jeg har også et par cremer i skabet, der kan klare det helt selv. Hvilke gør det hos dig?
JA!! Endelig nogle der kender dette og sætter ord på.. har irriteret mig over det længe og ikke rigtig fundet sammenhænge i det. Ved min fnuldre det når jeg bruger embryolisse og så garniers bb creme oven på. Skide irriterende!
Det er MEGA frustrerende!! Syntes jeg oplever det rigtig meget for tiden 🙄
HEJ pudderdåserne.
Jeg har lige købt jeres nye Hyaluronsyre serum. Jeg bruger I forvejen jeres alt i en creme. Men det er desværre som om de ikke går godt sammen da det begynder at fnuldrer efter begge produkter er taget på:-/. Tænkte ellers ikke det ville være ngoet problem eftersom begge produkter er fra jeres serie:)
Vh carina
Hej Carina
Prøv at læse her: https://pudderdaaserne.dk/2019/09/24/tirsdagstip-drop-ventetiden/
De fleste får det fint til at fungere… Det har ikke noget med mærket at gøre 🙂
Kh. Helene
Jeg har oplevet at min bodylotion fnulre – altså uden at der er andet produkt som skaber det… Det er derma bodylotion. Med sheabutter.
Hej Christina
Det har jeg også prøvet… det var da jeg holdt pause med eksfolieringen af kroppen.
Kh. Helene
Jeg oplever også at nogle cremer fnuldrer, det sker både når den kommer ovenpå serum og lign og på hel ren hud. Megairriterende. Min sidste øv oplevelse af en lang række var med Caudalie Resveratrol Lift Firming Cashmere Cream. Den havde ellers en god konsistens og duft, men det hjælper jo ikke, når man nærmest kan rulle den af.
Hej Anna
Det er VILDT irriterende men meget almindeligt. Det er vigtigt ikke at bruge for meget, at holde fingrene fra ansigtet, ikke at vente på at de forskellige “lag” tørrer…
Kh. Helene
Jeg vil prøve at nøjes med en god serum og se hvad dervsker, min egen teori er at min hud bliver dækket rigeligt med serum, siden der opstår nuller når jeg påfører henholdsvis dag- og natcreme ovenpå
Hej Eva
Ikke nødvendigvis, du kan også:
Bruge for meget
Vente for længe
Smøre for meget rundt
Kh. Helene
Jeg prøver det med en serum som er gelé fra et firma, hvor hver gang jeg bruger cremen fra samme firma, samme mærke, anbefalet af firmaet, så fnuller det. Jeg troede det var en peeling der skete, men undrede mig dog over, at det jeg kunne gnide af var lyserødt som cremen, og min hud blev helt blød efterfølgende, og hvis jeg ikke gnider fnuller af, føles huden som om den bliver stram og kløende. Jeg bruger 3 andre serum, hvor jeg ikke har problemer, så tak for info, det var ganske brugbart