Kender du det med, at huden omkring næsen skaller? Det sidder gerne i fløjene rundt om næseborene. Eller også har du egentlig fedtet hud, men alligevel drysser huden omkring øjenbrynene eller i panden.
Måske kan du ikke se skællene med det blotte øje, men når du så lægger makeup, så sætter den sig i flagerne rundt omkring næsen lige gyldigt, hvor meget du gør dig umage.
Det problem har jeg i hvert fald selv, og det hedder skæleksem.
Det har intet med tør hud at gøre – tvært i mod bliver det værre, hvis du smører det ind i fede cremer. Det er præcis samme slags skæl, som man får i hovedbunden. De kan også opstå i ansigtet. Jeg har skrevet mere om det her, hvor jeg også har skrevet lidt om behandling.
Men nu har jeg også fået testet La Roche-Posay Kerium DS Creme mod netop skæleksem i ansigtet – og den virker!
Skælshampoo på creme
La Roche-Posay Kerium DS Creme er skælshampoo på creme. Den indeholder de samme aktive og helt klassiske ingredienser, som der er i skælshampoo (La Roche-Posays skælshampoo hedder også Kerium), men her er de bare kommet på creme.
Kerium DS Creme indeholder zink og piroctone olamine. Klassiske ingredienser, som du finder i massevis af skælshampoo på markedet. Og de virker altså også, når de kommer på huden i cremeform.
Min foundation ligger pænr igen
Så længe jeg kan huske, har jeg haft de der små skæl omkring næsefløjene i varrierende grad. Daglig peeling med salicylsyre hjælper, men det fjerner det ikke helt. Det gør Kerium DS til gengæld.
Mine skæl er i så mild grad at de kun kan ses, når jeg lægger makeup. Men der er de godt nok også irriterende. Al foundation hænger sig i dem og fremhæver dem på en meget uskøn måde. Efter en uges brug af Kerium DS forsvandt problemet, og min foundation har aldrig opført sig pænere.
Sådan bruger du den
La Roche-Posay oplyser at effekten indtræder efter 6 ugers behandling. Her fik jeg nærmere effekt efter 6 dage. Jeg har brugt den ovenpå min T-zone Peeling morgen og aften. Efter Kerium DS har jeg brugt anden creme og serum af forskellig slags. Så min rækkefølge har altså været rens – syrepeeling – Kerium DS – anden creme mm.
Her kan du købe det
Jeg har købt La Roche-Posay Kerium DS på apoteket til 109 kroner.
Du kan også købe den på nettet hos for eksempel Apo-Rot.dk til 11 euro. (Porto er 5,90 euro ved køb under 40,00 Euro, 2,90 euro ved køb over 40 euro og gratis ved køb over 100 euro)
La Roche-Posay Kerium DS er parfumeret.
Kan den også bruges til linjerne omkring øjnene? jeg døjer desværre med, at min foundation (på trods af et ekstra lag alt-i-en creme) sætter sig i lnjer under øjnene, hvilket får mig til at se 10 år ældre ud 🙁
Hej Pudderdåserne,
Lækkert med jeres anmeldelser af creme og makeup..☺Med hensyn til skæl generalt, vil bare lige dele min erfaring. Jeg har selv været plaget med en del skæl i hovedbunden, men efter jeg begyndt at tag fiskeolie (Lysi 72 kr i Brugsen – flydende form), så forsvandt det hele. Der gik ca. 3-4 måneder og jeg har i dag 100% skælfri hovedbund samt glasfuldt og fugtigt hår. Tænker at det også vil hjælp med skæl o ansigtet, da omega 3 olien (fra Lysi – el. andre mærker) er godt får huden.
Håber at der er nogen som vil få glæde af min erfaring med fiskeolie.
Cristina 😊
hvad er forskellen på denne og så Ducray Kelual DS cream og ligeledes shampooen? Jeg er nemlig gået hen og blevet helt forvirret, efter en tur på apoteket, hvor jeg ikke rigtig synes vejledningen var så god.
Hej Wickie. Alene baseret på ingredienslisten for jeg har ikke prøvet: De indeholder begge samme aktive ingrediens piroctone olamine. Der er lidt zink i La Roche Posay, til gengæld er der lidt glykolsyre i Ducray. Same-same – Ducray virker på samme måde 🙂
Hvad sagde de på apoteket?
ikke så meget andet end at jeg fik følelsen af at de hellere ville sælge mig den fra Ducray fordi den er lidt dyrere. Så salgstalen blev skuet godt op, så jeg kun endte med at blive forvirret over forskellen, om der er forskel og om de virker ens.. det gælder både shampoo og creme fra begge serier, da jeg døjer meget med skæleksem i ansigt og hovedbund, så gik desværre derfra uden at købe noget, så jeg kan få bugt med det.. 1000 tak for svar 🙂
Hvilket peeling mærke anbefaler I i forhold til et produkt med salicylsyre?
Jeg døjer med rosacea (er dog under behandling pt hvor jeg bruger en behandlingscreme hver aften) vil jeg kunne supplere med ovenstående produkter?
Hvor er jeg glad for at jeg ikke er den eneste med det problem. Jeg har eksemen ved næsen og i øjenbrynene, ikke voldsomt meget, men tilpas nok til at det kan drive mig til vanvid. Derfor har jeg også været hos hudlægen med det tre gange, hvor jeg første gang fik en creme som ikke virkede, derefter gav han mig nogle piller som jeg ikke kunne tåle og til sidst gav han mig cremen Brentacort, som virker ok, men som jeg ikke rigtig tør at bruge for meget af fordi hudlægen sagde det gjorde huden tynd og jeg kunne få karspringninger. Så nu har jeg så købt Kerium DS, og håber på at det bliver min redning. Men vil lige høre om det er normalt at huden bliver rød og varm der hvor man har smurt cremen på, eller om det er et tegn på at jeg ikke kan tåle den?
Jeg har selv oplevet at det prikker ganske lidt. Rød og varm synes jeg ikke er meningen. Bliver du ved at være rød eller forsvinder det?
Tusind tak for at I Pudderdåser har fokus på dette problem. Vil bare lige nævne, at Ketoconazol sælges under navnet Nizoral og fås også som både creme og shampoo ( shampooen er parfumeret) til en noget lavere pris end både La Roche Posay og Ducray. Den er til gengæld heller ikke ligeså lækker, men hvis den kun lige skal bruges til at sikre sig mod udbrud i næsefløje og under øjnene (mine to problemområder) så er den mild, billig og drøj, da man ikke skal bruge ret meget, og jeg føler ikke, at den konkurrerer for meget med andre produkter 🙂 Og så vil jeg anbefale, at man går til lægen med det samme, hvis det bliver slemt, trods brug af et af ovenstående produkter. Det fik jeg ikke gjort her efter julen, så gik med meget sviende, skællende hud i tre uger, kom endelig til lægen, fik en gang Brentacort og fik det helt i bund på 3 dage 🙂
Hej Pudderdåser! Tak fordi I sætter fokus på dette. Jeg har et spørgsmål som jeg håber at I kan svare på. Jeg har fået lavet semi-permanente øjenbryn (microblading) jeg ved at salicylsyre kan ødelægge brynene, men kan denne creme også lysne/ødelægge farven på dem? Håber I kan svare på dette.
Mvh Monica 🙂
Hej Pudderdåserne!
TAK for filan! Jeg har døjet med det problem i årevis! Min foundation har ALDRIG ville ligge pænt! Jeg peeler med jeres t-zone morgen og aften, vasker med vaskeklud – ekstra omkring næsefløjene, skifter konstant foundation men intet har virket. Men NU skal det da prøves! Tusind tusind tak for verdens bedste fif 😀😀 Jeg er svært begejstret for jeres gode produkter og råd/anbefalinger/vejledninger. Og jeg vil lige sige – jeres T-Zone Peeling i kombination med La Roche-Posay’s Effaclar Duo + har stort set fjernet alle mine stride urenheder. Paulas Choice anbefaler den kombination – og det VIRKER! Jeg har lidt af dårlig hud siden 12 års alderen, nu bliver jeg 30. Så tak for jer! Knus Lærke
Hej Pudderdåserne
Jeg har oplevet et par gange efter brug af kerium DS, at cremen lige som sidder i “kager” en 10-15 min efter påsmøring. De kan så ligesom rulles af og så er huden fin…
Bruger jeg for meget eller hvad poker sker der? Opløser cremen eksemen?
Jeg smører et helt tyndt lag på og har aldrig oplevet det med andre cremer…
Mvh Louise
Jeg tror du bruger for meget. Der skal en lillebittebitte smule på.
Hej Pudderdåserne.
Jeg døjer med Rosacea og vil blot høre om I har nogle erfaringer med at denne creme også skulle hjælpe på det område ?
Hej Anne-Marie. Det tror jeg ikke. Rosacea har så vidt jeg ved ikke noget med skælsvamp at gøre.