Pudderdåsernes Alt i en Salve

29.08.16
Pudderdåserne Alt i en Salve

Pudderdåserne Alt i en Salve

Alt i en salve er en reparerende læbepomade – en salve der gør selv de tørreste og med skællede læber bløde og glatte igen.

Vi har brugt salicylsyre. 0,5 procent salicylsyre, som eksfolierer tør og ødelagt hud og fjerner døde hudceller. Som faste læsere ved, så er det en vigtig del af en effektiv læbebalsam.

Så har vi tilsat 5 procent B5 vitamin – også kaldet panthenol. Det har reparerende egenskaber på huden og især på læberne. Kombinationen af de to aktive ingredienser findes os bekendt ikke i andre læbeprodukter.

Testet på ultramatte og mest afslørende læbestifter
Resultatet er ret fantastisk, hvis vi selv skal sige det. Allerede efter den første uges tid med min allerførste testtube oplevede jeg, at de der tørre flager, som altid bliver afsløret, når jeg tager en ultramat eller ultraholdbar læbestift på – de var der ikke! Jeg måtte ringe til både Helene og vores kemiker og råbe min begejstring, for her var der altså bare noget, der virkede.

Siden har vi brugt lidt krudt på at lave en konsistens, som vi synes er lækker. Produktet består udover salicylsyre og panthenol af sheasmør, bivoks, lanolin og vaseline. Vi har brugt en del tid på at finde frem til den kombination af de ingredienser, som vi synes giver den lækreste konsistens. Derudover er der E-vitamin i samt selvfølgelig konserveringsmidler. Og så ikke rigtig andet.

Og selvfølgelig er vores Alt i en salve på tube og uden parfume.

Hvor kan du bruge den?
Vi har – synes vi selv – lavet verdens bedste læbepomade, men den er også rigtig god til tørre og hårde neglebånd, albuer eller hvor som helst huden er lidt ekstra tør, hård eller skaller. Bare ikke omkring øjnene – 5 procent panthenol kan irritere øjnene.

Ikke til børn under 3 år
Salicylsyre må ikke bruges til børn under 3 år. Da Alt i en salven indeholder salicylsyre, må den ikke bruges til børn under 3 år.

Pris og forhandler
Vejledende udsalgspris er 99,95 kroner.

Du kan købe alle vores produkter på Dåseshoppen.dk, i MatasMagasin og SallingSe alle vores forhandlere her.

Se ingredienslister og forklaringer på alle ingredienser her.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
55 kommentarer
Anette S.

Jeg tør ikke løbe an på, at de har den i Magasin allerede i dag, så jeg er nødt til at lægge en bestilling i jeres shop med det samme. Den skal bare prøves! Jeg glæder mig!

Cendie

Nej hvor lyder det godt! For et par dage siden begyndte mine læber at flage så tandbørsten og kokosolien måtte igang. Det her lyder som et nyt yndlingsprodukt! Jeg elsker at i putter ALLE de virksomme ingredienser i og ikke bare 1 eller 2 for at holde prisen i bund. Ikke dermed sagt at 95 kr er dyrt – overhovedet ikke! Jeg elsker at i er maximalister med jeres produkter! Bliv endelig ved med det!

Jette

Lyder rigtig lovende. Glæder mig til at prøve den 😀

Timothy Benjamin

Hvilken pH-værdi har produktet?

Helene Randløv

Hej Timothy Benjamin
Man kan ikke måle pH-værdien på olie, og da salven er oliebaseret, kan den værdi altså ikke måles :-*
Kh. Helene

Timothy Benjamin

Åh, jamen, kæreste Helene, det beklager jeg så – der var hverken INCI eller nævnt, at produktet er oliebaseret, så derfor spurgte jeg. Men tillykke med produktet, I to! :-*

Line

hej har egentlig allerede en ingrediensliste? 🙂
(vil gerne se den)

Katja Moikjær

Den er lagt på nu. Og den kommer her: Petrolatum.
Lanolin.
Ethylhexyl Stearate.
Cera Alba.
Butyrospermum Parkii Butter.
Panthenol.
Aqua.
Salicylic Acid.
Ethylhexylglycerin.
Citric Acid

Kian

Hej Pudderdåser
Den må jeg ha’….
Men kom lige til at tænke på at når I skriver hård hud taler vi så også om det på hælene?

Timothy Benjamin

Hej. Lige med huden på hæl(ene), kan der være brug for en højere procent af syre – BHA, AHA, MA osv., så dér ville 0.5 % BHA ikke være så nær effektiv, men du kan stadig prøve dig ad og se det an. Held og lykke!

Maria L

Kære pudderdåser, tillykke med nylanceringen. Jeg er allerede vild med jeres produkter og venter spændt på hvornår eller om I mon får udviklet en solcreme med fysisk filter? Nu hvor salicylsyre er blevet nævnt – jeg oplever, at min hud i ansigtet er blevet mere følsomt efter jeg er begyndt at bruge syren, altså ikke som i sensibel men som i at den mindste berøring får det til at KLØ og det klør! Og det er lige meget om det er AHA eller BHA. Er det normalt?

Timothy Benjamin

Hvor længe har du brugt BHA-produktet, og hvor ofte? Du er ikke allergisk overfor Aspirin osv., vel?

Maria L

Nej, er ikke allergisk over for aspirin og jeg har brugt det i et lille års tid nu, men følelsen af kløe har været der længe. Jeg har også søgt på en debathjemmeside, der nævnte Paulas Choices syrer og dér var der én der også nævnte det samme som jeg.

Bodil

Prøv at holde en pause på 14 dage – 1 måned. Jeg reagerer også på BHA hvis jeg bruger det for længe af gangen. Men med pauser og brug af AHA ind imellem kører det!

Maria L

OK jeg prøver, tak

Katja Moikjær

Hvor ofte bruger du den? Kan du se noget på huden eller “kun” mærke kløe?

Maria L

Jeg bruger bha hver aften, og nej der er ikke noget på huden ud over dét der selvfølgelig rammer den så det klør, specielt hår er slemme.

Katja Moikjær

Det skal ikke klø. Det er ikke meningen. Skær ned til hver 2. dag. Men kan din hud være tør måske? Der er ikke noget fedt overhovedet i T-zone peelingen.

Kate

Den er jeg spændt på at prøve. Har lige bestilt via jeres link, jeg går ud fra, at fragten på 49 kr. bliver modregnet?

Helene Randløv

Hej Kate
Jeg har prøvet at lægge noget i kurven og gå til betaling MANGE gange, og jeg der kommer ikke fragt på. Du bliver nødt til at sende en mail til shoppen, og forklare problemet. Vi kan ikke gøre så meget fra vores ende.
Kh. Helene

Merete

Hej Kate,
Du skal vælge levering til Droppoint – så er det gratis 🙂

Christine

Tillykke!
Jeg glæder mig helt vildt til at prøve det! 🙂
Håber på mange flere lækre produkter fra jer i fremtiden!
Kh Christine

Elisa

Ville den være god til virkelig tørre fødder med hård hud?

Bodil

Tyder på det bliver en god vinter i år uden tørre sprunkne læber….

Katja Moikjær

Jaaa :-DDD

Stine

GLÆDER mig til at prøve den!

sara

Det lyder alt sammen godt!! – men hvad med solfaktor??? 🙁

Katja Moikjær

Det må blive en anden gang 🙂 Indtil da så køb Vichy/La Roche Posay/Avène læbestifter med solfaktor. Det er et helt andet produkt.

HeLene

Tillykke med den nye hudpleje baby! I er så seje!
ER så sikker på at den bliver en favorit hos alle os herhjemme!
Hip, hip, Hurraaaa

Anne Katrine

Jeg kan ikke vente med at prøve salven. Jeg har været rigtig glad for den gamle decubal nemlig.
Jeg fortrækker også jeres bha peeling fremfor Paula’s Choise. Godt gået!
Jeg har dog et spørgsmål:
Jeg bruger som sagt bha hver dag, og jeg er glad for resultatet, men jeg kan simpelthen ikke slippe af med mine hudorme på hagen! Er der yderligere jeg kan gøre? Jeg gør alt det rigtige: mild rens, bha, fugt. Jeg kan dog næsten ikke lade være med at presse en gang imellem (men ikke meget – jeg lover!).

Natasja

Sidder med den på mine læber nu, er så GLAD! Jeg har brugt 8 Hour i et stykke tid, men er ikke glad for parfumen, og nu, ENDELIG har I lavet hvad der virker til at være den bedste læbepomade for mig med tendens til tørre mundviger, der sprækker, og generelt tørre læber fordi jeg tit kommer til at slikke på dem, aherm. TAK! Jeg ELSKER jer og jeres fantatiske produkter. Hvad pokker skulle vi gøre uden jer to?! <3

Louise

Er den ude i butikkerne nu?

Helene Randløv

Hej Louise
Ja, den er i hvert fald på vej :-*
Kh. Helene

Xenia

Hej! Og tillykke med det nye produkt 🙂 Jeg har allerede købt den og venter nu på den er tilbage på Magasins lager.
Jeg har dog et spørgsmål inden brug. Jeg vil gerne vide, hvorvidt I vil anbefale at bruge produktet om øjnene? Mere specifikt, tænker jeg på, om indeholdet af salicylsyre gør, at det ikke kan anbefales? Pt. bruger jeg allerede en salve, hvilet fungere fint, da jeg har meget tør hud omkring øjnene. Derfor vil jeg gerne bruge jeres salve på samme vis.
Venlig hilsen,
Xenia

Helene Randløv

Hej Xenia
Som der står i indlægget ovenfor, anbefaler vi den ikke i øjenomgivelserne, da de fem procent panthenol kan irritere øjnene.
Mvh. Helene

Xenia

Hov.. ej, hvor pinligt. Jeg har åbenbart formået “at læse over” det. Mange tak for svar, Helene!

Helene Randløv

Hej Xenia
Man kan jo ikke læse alt lige grundigt :-*
No probs 😀
Kh. Helene

Katrine

Hej,
Jeg ELSKER jeres alt i en salve og har altid en i tasken, en på arbejde osv, men jeg ville ønske at i genovervejer / forstærker indpakningen. Jeg har nu 2 gange oplevet at limningen/svejsningen går op i toppen- og så er den pludselig ikke så stort et hit i tasken.
Indholdet er til gengæld fantastisk!

Katja Moikjær

Hej Katrine. Det er jeg meget ked af at høre. Vil du sende en mail? katja@pudderdaaserne.dk

Mulle

Jeg har oplevet det samme med min tube

Katja Moikjær

Kære Mulle. Det er jeg ked af. Vi er opmærksomme på problemet. Vil du sende mig en mail med et billede af tuben på katja@pudderdaaserne.dk?

Anja

Min datter på 8 år er rød, lidt tør og lidt knoppet ved næsen. Lægen anbefaler binyrebarkhormoner… Kan I anbefale Alt i En salven?

Katja Moikjær

Kære Anja. Alt i en salven kan ikke erstatte binyrebarkhormon. Hvis der er et udslæt eller eksem, så vil jeg afgjort holde fast i lægens anbefaling. Når I er færdige med kuren, så kan du bruge salven mod tør hud. Kh. Katja

Anne

Jeg har det evige spørgsmål… Er den ok, når man er gravid? Også til at bruge på læberne?
Jeg har læst kommentarerne på jeres T-zone peeling, og der skriver I, at salicylsyre er ok under graviditeten, når man ikke indtager det. Men kan jeg ikke risikere det, hvis jeg bruger den som læbepomade?
Mine mundvige er blevet tørre og evigt skallende/revnende her under graviditeten, uanset hvor meget læbepomade jeg bruger, og så kom jeg jo i tanke om denne salve 🙂
Tak for jeres tid og en god blog 🙂

Katja Moikjær

Kære Anne. Tak for det gode spørgsmål.
Salicylsyre smurt på huden er sikkert at bruge i graviditeten. Det bliver ikke optaget gennem huden.
Men som du ganske rigtigt siger, så er der risikoen for at man kommer til at spise en læbepomade.
Nu opremser jeg det, jeg ved – så kan du selv beslutte:
Vi ved ingenting om når man spiser salicylsyre. Det er der nemlig ingen grund til at gøre, det findes ikke i lægemidler eller lignende og har så vidt jeg ved ingen særlige effekter oralt. Så det, vi ved, handler om acetylsalicylsyre, der er en nær kusine, og den aktive ingrediens i aspirin og treo.
Acetylsalicylsyre har ingen kendte skadelige effekter i form af for eksempel misdannelser eller lign. Man må dog ikke tage det i 3. semester, da acetylsalicylsyre, ipren og de andre stoffer i samme familie kan øge blødningsrisikoen, hvilket selvfølgelig er et problem under fødslen.
Den mængde salicylsyre, du kan indtage gennem en læbepomade er minimale sammenlignet med at tage smertestillende medicin. Men jeg har ingen studier eller data, der kan dokumentere, at hvis man kun får såogsålidt, så er det ok.
Jeg ville selv bruge den – med lidt forsigtighed. Hvis det er mundvigene, den er gal med så kan du nok godt med lidt forsigtighed få smurt det på mundvigene uden at få det helt ind i munden?

Anne

Kære Katja,
Tusind tak for svaret! Det var meget informativt 🙂
Jeg prøver nok lige et par andre ting først, så – men hvis jeg ikke kan få det til at gå væk i tide inden mit bryllup får den nok en (forsigtig) chance, så læbestift eller lignende ikke ser for dumt ud på dagen 😉

Patricia

Hej! Jeg har lige købt dette produkt i dag, men er simpelthen i tvivl om hvad der foregår med konsistensen. Testeren mindede mest om en slags reve de miel fra nuxe, men når jeg trykker noget ud af min egen, så kommer det nærmest bare ud som en fuldstændigt flydende olie. Har jeg fået mig en med en fejl i, eller er det meningen?

Anna

Hej med jer! Selvom jeg er storforbruger af flere af jeres cremer, så har jeg først nu fået købt jeres salve.. men; er der noget galt med den, når jeg slet ikke kan trykke den ud af tuben ordentligt, fordi den er helt hård og er det meningen at den lugter ret specielt (altså ret dårligt..). Bliver bare i tvivl om der er noget galt med den jeg har købt? Kan dog se, at den virker anyway 😀

Helene Randløv

Hej Anna
Der er salicylsyre i, og det lugter bare ikke ret lækkert. Vi har ikke haft andre klager, og der bliver jo lavet temmelig mange liter ad gangen, så jeg tvivler på, at der er noget galt med den på det punkt. Den er virkelig sej, og når man er ude, bliver det endnu mere svært at få den ud. Prøv at varme den lidt op mellem hænderne inden du trykker fra “svejsningen” ned mod hullet i tuben.
Kh. Helene

Natasja

Kan man bruge denne salve som en fugtmaske? Eller er jeres alt i en creme et alternativ til en fugtmaske, hvis man bruger en del mere end hvis man bruger den som creme?
Hvis intet af det duer hvad så med kokosolie? Tilstopper det?

Katja Moikjær

Jeg synes hellere du skal prøve vores ansigtsolie?

Maria

Hej! Tak for fantastiske produkter 🙂 Der er jo syre i salven, så hvor ofte må man bruge den? Er det som enhver anden læbebalsam, som man kan putte på i løbet af dagen efter behov eller bør det være mere kontrolleret f.eks. hver aften eller lignende? Jeg er gravid, og jf. jeres tidligere svar skal jeg nok være obs på mit forbug af den pga. det – så hvad anbefaler I af forbrug, mens man er hhv. gravid og ugravid? 🙂 Vh Maria

Helene Randløv

Kære Maria
Du kan bruge den så ofte dine læber/din hud gider. Jeg har sart hud og kan kun bruge den til natten, Katja bruger kun den og smører ofte. Vi har skrevet flere indlæg om graviditet og valg af produkter (også dem der indeholder salicylsyre), dem synes jeg du skal læse., for eksempel er der dette: https://pudderdaaserne.dk/2017/01/09/bumser-og-uren-hud-naar-du-er-gravid-og-ammer/
Tillykke med spiren <3
Kh. Helene

Kathrine

Tak for Alle jeres skønne produkter. Lige præcis Alt i En Salven har jeg i alle håndtasker, på natbordene og på skrivebordet- Altid. Men de seneste par salver jeg har købt, har det samme problem. Svejsningen i toppen går i stykker, så salven presser sig ud af den forkerte ende. Er det bare mig der er super uheldig?

Katja Moikjær

Hej Kathrine. Ja, den kan godt drille os lidt. Vil du være sød at sende en mail på daaserne@pudderdaaserne.dk?

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *