Alt i en salve er en reparerende læbepomade – en salve der gør selv de tørreste og med skællede læber bløde og glatte igen.
Vi har brugt salicylsyre. 0,5 procent salicylsyre, som eksfolierer tør og ødelagt hud og fjerner døde hudceller. Som faste læsere ved, så er det en vigtig del af en effektiv læbebalsam.
Så har vi tilsat 5 procent B5 vitamin – også kaldet panthenol. Det har reparerende egenskaber på huden og især på læberne. Kombinationen af de to aktive ingredienser findes os bekendt ikke i andre læbeprodukter.
Testet på ultramatte og mest afslørende læbestifter
Resultatet er ret fantastisk, hvis vi selv skal sige det. Allerede efter den første uges tid med min allerførste testtube oplevede jeg, at de der tørre flager, som altid bliver afsløret, når jeg tager en ultramat eller ultraholdbar læbestift på – de var der ikke! Jeg måtte ringe til både Helene og vores kemiker og råbe min begejstring, for her var der altså bare noget, der virkede.
Siden har vi brugt lidt krudt på at lave en konsistens, som vi synes er lækker. Produktet består udover salicylsyre og panthenol af sheasmør, bivoks, lanolin og vaseline. Vi har brugt en del tid på at finde frem til den kombination af de ingredienser, som vi synes giver den lækreste konsistens. Derudover er der E-vitamin i samt selvfølgelig konserveringsmidler. Og så ikke rigtig andet.
Og selvfølgelig er vores Alt i en salve på tube og uden parfume.
Hvor kan du bruge den?
Vi har – synes vi selv – lavet verdens bedste læbepomade, men den er også rigtig god til tørre og hårde neglebånd, albuer eller hvor som helst huden er lidt ekstra tør, hård eller skaller. Bare ikke omkring øjnene – 5 procent panthenol kan irritere øjnene.
Ikke til børn under 3 år
Salicylsyre må ikke bruges til børn under 3 år. Da Alt i en salven indeholder salicylsyre, må den ikke bruges til børn under 3 år.
Pris og forhandler
Vejledende udsalgspris er 99,95 kroner.
Du kan købe alle vores produkter på Dåseshoppen.dk, i Matas, Magasin og Salling. Se alle vores forhandlere her.
Se ingredienslister og forklaringer på alle ingredienser her.
Hej! Jeg har lige købt dette produkt i dag, men er simpelthen i tvivl om hvad der foregår med konsistensen. Testeren mindede mest om en slags reve de miel fra nuxe, men når jeg trykker noget ud af min egen, så kommer det nærmest bare ud som en fuldstændigt flydende olie. Har jeg fået mig en med en fejl i, eller er det meningen?
Hej med jer! Selvom jeg er storforbruger af flere af jeres cremer, så har jeg først nu fået købt jeres salve.. men; er der noget galt med den, når jeg slet ikke kan trykke den ud af tuben ordentligt, fordi den er helt hård og er det meningen at den lugter ret specielt (altså ret dårligt..). Bliver bare i tvivl om der er noget galt med den jeg har købt? Kan dog se, at den virker anyway 😀
Hej Anna
Der er salicylsyre i, og det lugter bare ikke ret lækkert. Vi har ikke haft andre klager, og der bliver jo lavet temmelig mange liter ad gangen, så jeg tvivler på, at der er noget galt med den på det punkt. Den er virkelig sej, og når man er ude, bliver det endnu mere svært at få den ud. Prøv at varme den lidt op mellem hænderne inden du trykker fra “svejsningen” ned mod hullet i tuben.
Kh. Helene
Kan man bruge denne salve som en fugtmaske? Eller er jeres alt i en creme et alternativ til en fugtmaske, hvis man bruger en del mere end hvis man bruger den som creme?
Hvis intet af det duer hvad så med kokosolie? Tilstopper det?
Jeg synes hellere du skal prøve vores ansigtsolie?
Hej! Tak for fantastiske produkter 🙂 Der er jo syre i salven, så hvor ofte må man bruge den? Er det som enhver anden læbebalsam, som man kan putte på i løbet af dagen efter behov eller bør det være mere kontrolleret f.eks. hver aften eller lignende? Jeg er gravid, og jf. jeres tidligere svar skal jeg nok være obs på mit forbug af den pga. det – så hvad anbefaler I af forbrug, mens man er hhv. gravid og ugravid? 🙂 Vh Maria
Kære Maria
Du kan bruge den så ofte dine læber/din hud gider. Jeg har sart hud og kan kun bruge den til natten, Katja bruger kun den og smører ofte. Vi har skrevet flere indlæg om graviditet og valg af produkter (også dem der indeholder salicylsyre), dem synes jeg du skal læse., for eksempel er der dette: https://pudderdaaserne.dk/2017/01/09/bumser-og-uren-hud-naar-du-er-gravid-og-ammer/
Tillykke med spiren <3
Kh. Helene
Tak for Alle jeres skønne produkter. Lige præcis Alt i En Salven har jeg i alle håndtasker, på natbordene og på skrivebordet- Altid. Men de seneste par salver jeg har købt, har det samme problem. Svejsningen i toppen går i stykker, så salven presser sig ud af den forkerte ende. Er det bare mig der er super uheldig?
Hej Kathrine. Ja, den kan godt drille os lidt. Vil du være sød at sende en mail på daaserne@pudderdaaserne.dk?