Spar 20 procent og vind effektiv solbeskyttelse fra Avène

02.06.16
Avène sol

Avène sol

Sponsoreret indlæg

Avène er den bedst sælgende solcreme på de europæiske apoteker og med god grund. Kombinationen af solid bredspektret beskyttelse, lækre konsistenser og et bredt udvalg gør det nemt at beskytte sig mod solens stråler.

Her behøver du ikke bekymre dig om, hvorvidt produktet beskytter mod både lange og korte UVA-stråler. Jeg har endnu aldrig set en af de orange solcremer fra Avène, der ikke indeholdt bredspektret beskyttelse.

Der er både parfumerede og uparfumerede muligheder. De to børnesolcremer og enkelte af de øvrige er uden parfume.

Bredt udvalg af lækre konsistenser
Konsistenserne spænder fra lette og usynlige ansigtssolcremer over den lækre sololie til den helt nye Avène Sun Cleanance til fedtet hud.

I min egen taske ligger gerne en Avène Sun Compact Foundation SPF50, der er en farvet kompakt med mineralsk solfilter – perfekt til at dække huden på svedige dage uden at svie i øjnene. En anden taske-klassiker er Avène Sun Reflexe med SPF50 i den lille flade tube, der kan ligge i både taske, baglomme eller hvor som helst – endda til en meget god pris.

Avènes solcremer på spray har dækket hele min familie i mange år. De er cremede og uden alkohol, så de udtørrer og irriterer ikke min hud i modsætning til de transparente alkoholbaserede spray, som min tørre og sarte hud har det meget svært med. I det hele taget forfalder Avène ikke til at lave deres lette konsistenser med alkohol. De skaber lette, usynlige og behagelige ansigtssolcremer uden at basere dem på alkohol – til glæde for huden.

Virksomheden Pierre Fabre, der står bag Avène, gør et stort arbejde for at gøre virksomheden bæredygtig, både socialt, økonomisk og miljømæssigt, og hvis man kan læse fransk, så er der faktisk en del interessant læsning på nettet om det. Når nu dette indlæg handler om netop solbeskyttelse, så har Avène indgået et samarbejde med organisationen Pur Projet om at beskytte og genoprette koralrevene. Det kan I læse mere om her.

Spar 20 procent på alle solprodukter fra Avène
Lige nu kan du spare 20 procent på alle solprodukter fra Avène. Produkterne forhandles på de danske apoteker og online på webapoteket.dk. Priserne er sat ned med 20 procent, så vi kan få købt ind til sommeren.

Find produkterne på dit nærmeste apotek eller køb dem her på webapoteket.dk.

Vind en komplet solpakke
Vi har i samarbejder med Avène udvalgt en pakke med et udvalg af lækre solprodukter, som vi udlodder tre styks af. Pakken består af:

For at være med i konkurrencen skal du lægge en kommentar herunder. Jeg har brugt en del tid på at diskutere med mig selv, hvad jeg gerne vil spørge jer om i den forbindelse og er nået frem til dette:

Hvor længe er det siden, du sidst var solskoldet?

I et håb om at vi måske kan lære af hinandens fejltagelser og blive lidt bedre til at passe på solen.

Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Avène

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
282 kommentarer
Ditte Marie

Det må være et par år siden efterhånden. Jeg er blevet mere og mere opmærksom på hvor farligt det er og beskytter altid min krop mod solen nu 🙂

Anne

Jeg er solskoldet lige nu 🙁 og jeg er ellers rigtig god til solcreme! Så er lidt i krise med mig selv. Vejret har været for godt til mine 30 minutters cykelture på arbejde. Så pande og bryst er helt brændt af. Thank god for thermal spring water fra Avene!!

Annette Aarre Dalsgaard

Det er heldigvis så længe siden, at jeg lykkeligt har glemt det….er ikke så god til varmen længere, jo ældre jeg bliver, jo mere trækker jeg mig tilbage til skyggen 😀

Anette Ninon

Det er nok omkring 8 år siden, var lige ankommet til Cybern, og ville lige orientere mig om stedet, i løbet af et øjeblik var skuldrene helt røde og det gjorde av.Så nu tænker jeg over lige at ha’ lidt faktor creme i tasken, hvis jeg pludselig uventet bliver udsat for solangreb.

Anette Ninon

Det er nok omkring 8 år siden, var lige ankommet til Cypern, og ville lige orientere mig om stedet, i løbet af et øjeblik var skuldrene helt røde og det gjorde av.Så nu tænker jeg over lige at ha’ lidt faktor creme i tasken, hvis jeg pludselig uventet bliver udsat for solangreb.

Mette Præstegaard

Det er heldigvis så lang tid siden at jeg har været solskoldet, at jeg ikke kan huske det! Pt. er jeg højgravid, så min faste uniform er faktor 50 og solhat hver gang jeg opholder mig i solen, for at undgå at hele mit ansigt bliver dækket af pigmentpletter. Krydser derfor fingre for at blive den heldige vinder 😊

Julie

Desværre har jeg allerede i år fået lidt for meget sol. Jeg bruger flittigt solcreme i ansigtet hver dag, men jeg havde ikke tænkt på, at hænderne også er udsatte – så de har nu fået sig en kulør, der er anderledes end resten af min krop!

Kathe Hansen

Det er godt og vel 5 år siden ca. Jeg blev solskoldet på lårerne efter at have siddet og læst udenfor, og glemt at påfører mere solcreme :/ I dag husker jeg selvfølgelig solcremen og gerne Avenes med faktor 50 – det virker! Og så sørger jeg for at holde mig i skyggen, når solen er værst 🙂

Betina

Uhhh, sidste gang jeg var solskoldet var for 2 år siden tror jeg det var – på mit lår. Selvom jeg havde haft forholdsvis tykke strømpebukser på og kun var faldet lidt i søvn på en strand. Så vågnede man op, og vupti, ildrød. Solen elsker bare min blege hud, haha.

Maaike Bon

Sidste sommer hvor min næsetip fik rigeligt med sol 🙂 heldigvis er min hud ikke så sart, så med et godt lag beskyttelse sker det sjældent at jeg bliver brændt 🙂 og hvor er det skønt at I har så meget fokus på solbeskyttelsen, så jeg bliver mindet om hvor vigtigt det er at huske

Din kommentar