Spar 20 procent og vind effektiv solbeskyttelse fra Avène

02.06.16
Avène sol

Avène sol

Sponsoreret indlæg

Avène er den bedst sælgende solcreme på de europæiske apoteker og med god grund. Kombinationen af solid bredspektret beskyttelse, lækre konsistenser og et bredt udvalg gør det nemt at beskytte sig mod solens stråler.

Her behøver du ikke bekymre dig om, hvorvidt produktet beskytter mod både lange og korte UVA-stråler. Jeg har endnu aldrig set en af de orange solcremer fra Avène, der ikke indeholdt bredspektret beskyttelse.

Der er både parfumerede og uparfumerede muligheder. De to børnesolcremer og enkelte af de øvrige er uden parfume.

Bredt udvalg af lækre konsistenser
Konsistenserne spænder fra lette og usynlige ansigtssolcremer over den lækre sololie til den helt nye Avène Sun Cleanance til fedtet hud.

I min egen taske ligger gerne en Avène Sun Compact Foundation SPF50, der er en farvet kompakt med mineralsk solfilter – perfekt til at dække huden på svedige dage uden at svie i øjnene. En anden taske-klassiker er Avène Sun Reflexe med SPF50 i den lille flade tube, der kan ligge i både taske, baglomme eller hvor som helst – endda til en meget god pris.

Avènes solcremer på spray har dækket hele min familie i mange år. De er cremede og uden alkohol, så de udtørrer og irriterer ikke min hud i modsætning til de transparente alkoholbaserede spray, som min tørre og sarte hud har det meget svært med. I det hele taget forfalder Avène ikke til at lave deres lette konsistenser med alkohol. De skaber lette, usynlige og behagelige ansigtssolcremer uden at basere dem på alkohol – til glæde for huden.

Virksomheden Pierre Fabre, der står bag Avène, gør et stort arbejde for at gøre virksomheden bæredygtig, både socialt, økonomisk og miljømæssigt, og hvis man kan læse fransk, så er der faktisk en del interessant læsning på nettet om det. Når nu dette indlæg handler om netop solbeskyttelse, så har Avène indgået et samarbejde med organisationen Pur Projet om at beskytte og genoprette koralrevene. Det kan I læse mere om her.

Spar 20 procent på alle solprodukter fra Avène
Lige nu kan du spare 20 procent på alle solprodukter fra Avène. Produkterne forhandles på de danske apoteker og online på webapoteket.dk. Priserne er sat ned med 20 procent, så vi kan få købt ind til sommeren.

Find produkterne på dit nærmeste apotek eller køb dem her på webapoteket.dk.

Vind en komplet solpakke
Vi har i samarbejder med Avène udvalgt en pakke med et udvalg af lækre solprodukter, som vi udlodder tre styks af. Pakken består af:

For at være med i konkurrencen skal du lægge en kommentar herunder. Jeg har brugt en del tid på at diskutere med mig selv, hvad jeg gerne vil spørge jer om i den forbindelse og er nået frem til dette:

Hvor længe er det siden, du sidst var solskoldet?

I et håb om at vi måske kan lære af hinandens fejltagelser og blive lidt bedre til at passe på solen.

Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Avène

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
282 kommentarer
Astrid J

Sidste gang jeg blev solskoldet var sidste sommer. Efter en halv time på stranden i middagssolen var jeg fuldstændig ildrød på min ryg – det kom fra den dybe ryg-udskæring på min badedragt. Jeg kunne næsten ikke holde ud at befinde mig i min egen krop resten af dagen. Koldt vand og aftersun hjalp kun i få minutter, før det igen begyndt at brænde og svie.. Jeg glemte én gang at smøre mig den dag, og det havde den konsekvens, at jeg ikke kunne sove på ryggen i en uge efterfølgende, blot fordi solen havde været så skarp. Det var et wakeup call for mig om hvad solen kan gøre på meget kort tid, hvis vi udsætter bar hud for den i de slemmeste timer, og jeg er personligt blevet opmærksom på hvor sart min hud er i solens stråler. Jeg er stadig i gang med at lære at smøre solcreme på kroppen dagligt, men det sidste lange stykke tid har jeg hver eneste dag brugt en farvet solcreme med spf50 til ansigtet, og det har min hud været taknemmeligt for; ingen rødhed, ingen tørhed, ingen solskoldninger.

Line

Nøj, det vil jeg gerne vinde 🙂 Jeg blev sidst solskoldet så sent som i går… Det kommer altid bag på mig hvor hurtigt det går om foråret! Jeg var på arbejde og havde lige en kaffepause, men det var nok til at give mig ildrøde overarme. Så derfor er det på med solcremen hver dag fra nu 🙂

Marie-Louise Hansen

Jeg blev rød på ryggen på vores ferie til Dansk Vestindien i vinters. Jeg havde ladet mand og søn blive på hotellet, mens jeg tog nogle timer på en strand. Min mobil blev stjålet fra min taske under en lille svømmetur! Det var meget ubehageligt og mens jeg ventede på nogle venlige lokale, som ville give mig et lift ind til byen, fik jeg hverken tænkt på solcreme eller skygge! Ellers er jeg ved at blive god til at huske skygge og solcreme. Derudover er jeg total fan af Avenes ansigtscremer, som jeg har brugt i op mod otte år nu!

B

For 8 år siden på en ferie på Mallorca hvor jeg faldt i søvn. Nu sker det ikke mere da jeg er ret OBSpå solcreme. Også i ansigtet resten af året. Har nemlig oplevet at mine pigmentpletter opstår med den første kraftige forårssol. Og nu er jeg mor til to som aldrig skal opleve at blive solskoldet.
Jeg har netop købt avenes cleanance og er indtil videre positiv over den.
//B

Tea

Sådan rigtig solskoldet for alvor – sommeren for to år siden. Jeg var på mit livs rejse med min bedste veninde, og på det tidpunkt var vi på den dejligste lille tropeø Caye Caulker i Mellemamerika. Herfra kunne man komme på de snorkeltur og se søkøer, og det skulle vi selvfølgelig. Men en hel dag med bagsiden af kroppen i bagende sol og ikke vandfast nok solcreme førte til den mest crazy forbrænding af alt fra hæle, knæhaser, til baller og ryg. Jeg har aldrig prøvet noget mere smertefuldt, og det ødelagde ærligt talt en del af min ferie. Det sker ALDRIG igen 🙂

Anne Katrine Villadsen

Det er til sommer tre år siden at jeg sidst var rigtig solskoldet. Hele kroppen blev gennemstegt da jeg faldt i søvn i solen. Gør det aldrig igen. WOW hvor var det ubehageligt.

Stina

Det er kun en uge siden, desværre 🙁
Havde badet mig i solcreme, men selv en faktor 30 kunne ikke beskytte min sarte hud mod den vanvittige skarpe sol for-sommeren byder på!

Sabrina

Meget tæt på et år. Jeg skulle til Hjallerup marked, og blev hentet af dem jeg skulle med efter jeg havde været til undervisning på sygehuset. Det havde jeg bare totalt glemt da jeg gjorde mig klar, og havde derfor kun solcreme i ansigtet. Jeg har stadig en underlig halvcirkel i nakken til at minde mig om den ondeste skoldning jeg har haft.
Når jeg tager afsted imorgen bliver det iført store mængder solcreme, og det er jeg sådan set hver dag.

Amalie

Puha. Jeg har virkelig en følsom hud. Med det samme jeg befinder mig i solen uden solcreme kan det ses. At passe på min hud, sådan helt, er først noget, jeg er begyndt på i år. Det kom sig af, at jeg på årets første solskinsdag (var det i marts eller april?) slikkede sol og blev rød med det samme. Så min sidste solskoldning var fornyligt. Nu vil jeg prøve at passe på, men indtil videre har jeg kun solcreme, der klistrer og gør mit hvide tøj gult. En ordentlig solcreme, måske endda markedets bedre, ville være guld værd.

Lise

Sommeren 2012. Jeg var på barsel m min store søn og hængte faktisk bare vasketøj op i bragende solskin ved middagstid. Jeg er ret lys og min skuldre og ryg blev skoldet på ingen tid. Det var træls.

Din kommentar