Spar 20 procent og vind effektiv solbeskyttelse fra Avène

02.06.16
Avène sol

Avène sol

Sponsoreret indlæg

Avène er den bedst sælgende solcreme på de europæiske apoteker og med god grund. Kombinationen af solid bredspektret beskyttelse, lækre konsistenser og et bredt udvalg gør det nemt at beskytte sig mod solens stråler.

Her behøver du ikke bekymre dig om, hvorvidt produktet beskytter mod både lange og korte UVA-stråler. Jeg har endnu aldrig set en af de orange solcremer fra Avène, der ikke indeholdt bredspektret beskyttelse.

Der er både parfumerede og uparfumerede muligheder. De to børnesolcremer og enkelte af de øvrige er uden parfume.

Bredt udvalg af lækre konsistenser
Konsistenserne spænder fra lette og usynlige ansigtssolcremer over den lækre sololie til den helt nye Avène Sun Cleanance til fedtet hud.

I min egen taske ligger gerne en Avène Sun Compact Foundation SPF50, der er en farvet kompakt med mineralsk solfilter – perfekt til at dække huden på svedige dage uden at svie i øjnene. En anden taske-klassiker er Avène Sun Reflexe med SPF50 i den lille flade tube, der kan ligge i både taske, baglomme eller hvor som helst – endda til en meget god pris.

Avènes solcremer på spray har dækket hele min familie i mange år. De er cremede og uden alkohol, så de udtørrer og irriterer ikke min hud i modsætning til de transparente alkoholbaserede spray, som min tørre og sarte hud har det meget svært med. I det hele taget forfalder Avène ikke til at lave deres lette konsistenser med alkohol. De skaber lette, usynlige og behagelige ansigtssolcremer uden at basere dem på alkohol – til glæde for huden.

Virksomheden Pierre Fabre, der står bag Avène, gør et stort arbejde for at gøre virksomheden bæredygtig, både socialt, økonomisk og miljømæssigt, og hvis man kan læse fransk, så er der faktisk en del interessant læsning på nettet om det. Når nu dette indlæg handler om netop solbeskyttelse, så har Avène indgået et samarbejde med organisationen Pur Projet om at beskytte og genoprette koralrevene. Det kan I læse mere om her.

Spar 20 procent på alle solprodukter fra Avène
Lige nu kan du spare 20 procent på alle solprodukter fra Avène. Produkterne forhandles på de danske apoteker og online på webapoteket.dk. Priserne er sat ned med 20 procent, så vi kan få købt ind til sommeren.

Find produkterne på dit nærmeste apotek eller køb dem her på webapoteket.dk.

Vind en komplet solpakke
Vi har i samarbejder med Avène udvalgt en pakke med et udvalg af lækre solprodukter, som vi udlodder tre styks af. Pakken består af:

For at være med i konkurrencen skal du lægge en kommentar herunder. Jeg har brugt en del tid på at diskutere med mig selv, hvad jeg gerne vil spørge jer om i den forbindelse og er nået frem til dette:

Hvor længe er det siden, du sidst var solskoldet?

I et håb om at vi måske kan lære af hinandens fejltagelser og blive lidt bedre til at passe på solen.

Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Avène

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
282 kommentarer
Sisi

Det er meeeget længe siden – heldigvis! Tilbage i starten af 00’erne tror jeg, på en ferie til Grækenland. Jeg passer ret meget på med solen, da jeg er ret lys, og heldigvis er mine veninder og jeg gode til at spotte hvis én af os ser ud til at være ved at blive lidt rød…hvilket for eksempel er en rigtig god ting på sommerens festivaller 😊
Jeg håber at være heldig, og vinde lækker sol-beskyttelse!
God sommer til alle 😊

Tatjana Hejgaard

Det blev jeg sidste sommer i Grækenland – i min skilning. Det blæste, og jeg havde ikke stråhatten på. Blev så forbrændt i en stribe, der bagefter skaldede af.

Kristina

Solskoldet er nogle år tilbage. Solbrændt for 14 dage siden og det var med faktor 50 på som blev genopfrisket ofte. Jeg er med alderen blevet åndssvagt sol sensitiv og bruger virkeligt meget solcreme og er derfor altid på jagt efter det bedste.

Hanne

Jeg holder mig normalt ude af solen, da jeg enormt let bliver forbrændt og får soleksem, men siden jeg er begyndt at bruge Avéne spf 50 kids spray har jeg ikke haft problemer. Jeg har sågar tilbragt en hel dag ved havet i bagende sol (fra 13-18) uden at få andet med hjem end en lille smule farve, hvilket i sig selv er imponerende 😉

Kate

Det er heldigvis længe siden, det var på en ferie på de Dansk Vestindiske øer, på st.croix, der er solen meget voldsom så selv med en faktor 50 blev jeg rød foran på brystet😟

Marie-Luise

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst var sådan rigtigt solskoldet, men sidder da lige nu med en let rødmen hen over næsen efter en dejlig tut på mountainbiken. Havde lige glemt, at give næseryggen en tur med solstiften. Pokkers ;/

Mette Kristine

Rigtig solskoldet er mange år siden. Men men men jeg bliver altid lige overrasket, hvor hurtigt solen tager ved allerede i de første forårsmåneder og har på den bekostning fået nogle knap så flaterende pigmentfejl. Nu får jeg også noget medicin, der gør min hud x-tra lysfølsom, så det er med at øge beskyttelsen.

Katharina

Hmm, den sidste gang jeg kan huske, at jeg var sådan rigtig solskoldet, var da jeg var i San Francisco med min kæreste i 2009. Solen skinnede, men fordi det blæste en del, kunne jeg ikke mærke noget før vi kom ind i en forretning. Så brændte mine skuldre lige pludselig! Jeg har været lidt forbrændt et par gange siden, men er blevet meget bedre til at bruge solcreme.

Maria

Er heldigvis mange år siden jeg sidst var rigtig solskoldet… Men må indrømme jeg havde en let rødmen på skuldrene i sidste weekend, da solen jo lige pludselig kom….

Mette

Jeg er af natur lidt mørkere end “skandinavisk lys” og har aldrig været skoldet… Indtil jeg blev gravid! Der skete altså noget med mit pigment og jeg er nu ret god med solcremen (hver eneste dag) på især decollete og skuldre, for jeg bliver hurtigt rød.
Her i foråret satte jeg mig ud og nød det, men havde faktisk ikke solcreme på. Dagen startede nok med skyer og regn, så solen overraskede mig..
Der fik jeg bekræftet at mit pigment har taget varig skade.. 😔

Din kommentar