Vind et fristed i hverdagen: Grohe Rainshower bruser

28.04.16
Grohe Rainshower

Grohe RainshowerGrohe Rainshower Grohe Rainshower Grohe Rainshower

Sponsoreret indlæg

Fra stuen kan jeg høre en blanding af Teletubbies og lyden af en elektrisk legetøjs-værkstøjs-helvedes-maskine, man ikke kan slukke for. Tvillingerne sidder helt sikkert og spiser rosiner i sofaen igen, selvom de egentligt ikke må. Fra den stores værelse kan jeg høre “moar-moar” for 17. gang på 10 minutter, fordi etellerandet på iPad’en ikke virker. I køkkenet synger et kor af køkkenmaskiner på samme tid, og henover støjen prøver min mand at råbe noget vigtigt til mig, jeg ikke kan høre.

Jeg har nemlig gemt mig. Det eneste sted i huset, jeg kan låse døren og være helt alene. Lade som om der ikke findes andre mennesker i verden. Ingen ting jeg skal nå. Intet jeg skal forholde mig til.

I et lille rækkehus med tvillinger på 1 år, en frisk dreng på 7 år og far med fuldtidsarbejde og mor med eget firma, kan det være svært at finde små åndehuller i hverdagen.

Men hvis jeg kan se mit snit til at smutte ud på badeværelset, låse døren, trække vejret dybt ned i maven, tænde for bruseren og bare lade vandet strømme ned af min krop, så kan effekten for en træt tvillingemor sammenlignes med et helt weekendophold med spa. Og når bare tanken om en enkelt overnatning væk hjemmefra stadig er en fuldkommen urealistisk drøm, så har jeg heldigvis mit eget lille fristed med spa hjemme.

Udover den helt store fordel, at man kan låse døren indefra, så er der nemlig en ganske særlig ting på mit badeværelse. En ret fantastisk bruser fra Grohe.

En bruser af den slags, der føles som om vandet regner ud af loftet som en blød sommerregn. Hvor strålerne har præcis den rette blanding mellem blød og hård, så mine ømme muskler og stive led føles et par år yngre. En bruser hvorfra jeg træder ud klar til en dag mere med tigerspring, søvnløse nætter og momsregnskaber.

En bruser, der ikke bare er en luksus i hverdagen, men også praktisk. Hvor blandingsbatteriet aldrig bliver så varmt, at ungerne kan brænde sig på det. Hvor det store rainshower hoved er suppleret med en lille og helt perfekt håndbruser. Og så er den endda smuk at se på.

Et system af brusere
Grohe Rainshower er ikke bare en bruser, men et helt system. Den består af den store hovedbruser, som er stjernen i showet. Som giver de perfekte bløde vandstråler. Derudover er der en håndbruser, som er yderst velegnet til det, man nu bruger en håndbruser til. Designet passer godt ind i mit enkle badeværelse og signalerer den kvalitet, der også gemmer sig indvendigt. Der er fire forskellige modeller at vælge mellem, og du kan læse mere om dem her. På Grohe-brus.dk kan du finde links til forhandlere.

Vind en Grohe Rainshower bruser MED montering
Du kan også vinde en af disse fantastiske brusere til dit badeværelse. Og der kommer endda en håndværker og monterer den for dig, så du ikke skal tænke på noget – andet end hvilken model du helst vil have.

For at være med i konkurrencen skal du nemlig gå ind på Grohes hjemmeside og vælge det af de fire brusesystemer, du helst vil vinde. Skriv hvilken model i en kommentar her på siden, og fortæl os lidt om, hvornår du har din alenetid.

Vi finder en vinder her på bloggen 5. maj.

Sponsoreret indlæg

Tvilling nærmer sig badet

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
158 kommentarer
Rikke Bisgård Sørensen

Åh altså! Min kære mand nægter kategorisk at skifte vores gamle bruser ud, selvom jeg længe har ønsket mig en ny, så jeg bliver nødt til at prøve lykken her 🙂 Jeg ønsker mig dette system fra Grohe: http://www.grohe.com/dk/14089/bruser/hoved-og-sidebrusere/rainshower-head-showers/produkt-detaljer/?product=26250-G421&color=000&material=26250000. Jeg er helt klart en af de mødre, som lader op i badet, og for mig ville denne bruser kun gøre tiden endnu bedre.Jeg ELSKER at forkæle både min krop og mit sind med masser af skønne cremer og masker efterfølgende. Ellers er et af mine små lyspunkter også, når alle i huset sover, og jeg bare kan få lov til at se en god film i fjernsynet med visheden om, at der er fred og ingen fare <3

Aviaja

Jeg vil gerne vinde et dejligt brusesystem fordi jeg skal flytte fra min ekskæreste i en endnu ukendt lejlighed. Men når den er fundet, så vil jeg straks låse mig inde på badeværelset og tage en velfortjent pause. Grohe rainshower 310 er den model jeg helst vil vinde. Jeg trænger til lidt held efter et grimt breakup og en boligløs situation. Mange håbefulde hilsner fra Aviaja

Daniel

Jeg er en mand. Og min alenetid får jeg, når jeg går ud i min skov. Her risler bækken (det gør den altså, vitterligt), og her hugger jeg brænder. Ungerne leger oppe i haven, min kæreste passer den mindste. I skoven har jeg fred for en kort bemærkning. Et STORT brusehoved ville behage mig (og sikkert også de andre – smart at blandingsbatteriet ikke bliver varmt!): http://www.grohe.com/dk/14137/bruser/brusesystemer/rainshower-systems/produkt-detaljer/?product=27966-G212&color=000&material=27966000
God dag!

Malene O

På denne tid af året er mit fristed faktisk haven. Det er en skøn følelse lige at få 30 min til at rode i lidt jord. men i vinterperioden er det uden tvivl badeværelset der bliver benyttet som åndehullet.
Det vil en udsøgt fornøjelse at få GROHE Rainshower SmartControl 360 DUO Brusesystem ind på vores badeværelse

Mai Odgaard

Sådan en fætter her er bare JUST præcis, hvad der mangler i mit liv. Nuvel, jeg kunne også godt bruge et stort, Mai-formet badekar, men der er med tre små unger jo alligevel ikke tid til den slags; så heller en stor, fin regnvejrsimiterende Grohe-skønhed: http://www.grohe.com/dk/14137/bruser/brusesystemer/rainshower-systems/produkt-detaljer/?product=27966-G212&color=000&material=27966000 – det ville ramme nøjagtig lige i øjet 🙂
Alenetid forbinder jeg med ro. Og gerne med litteratur. Eller mit strikketøj. Eller bare uforstyrret søvn. Alenetid er en sjælden forekomst, og når den så er der, er det næsten helt mærkeligt og svært at være i – paradoksalt, ikk?
Glæde og godnattanker på alle
kh Mai

Caroline N. H.

Min kæreste og jeg har lige købt vores første lejlighed sammeb – og der er et rigtig flot nyrenoveret badeværelse. Desværre er der en elendig bruser med alt, alt for hårde stråler. Det er slet ikke den samme nyelse at gå i bad – så der for ville GROHE Rainshower New Tempesta Cosmopolitan 160 Brusesystem være den perfekte løsning. Den kunne skabe rammerne om 20 minutters dejlig alenetid, hvor man kan vågne og blive frisk hver morgen. Det ville være skønt, hvis den kunne give lidt ekstra energi – det har jeg brug for, da jeg knokler for at blive færdig med min bacheloropgave.

Henriette Hovmøller

Vil gerne vinde GROHE Rainshower 210 Brusesystem. Jeg har mit fristed og alenetid når jeg er i min lejlighed med slukket mobil – der har jeg tid og plads til at lade op.

Joan Nielsen

Rainshower 310 modellen ville passe lige ind i vores kommende badeværelse. Det forholder sig sådan at jeg de sidste 13 år har taget bad i et badekar uden “bruserkapacitet”, Jeg har dog efterhånden lært at nyde også engang imellem at fylde badekarret helt op med varmt vand og skummende bobler og læne mig tilbage i stilheden mens jeg læser en spændende krimi. Der kan jeg ligge til vandet er smålunkent og hvis jeg er heldig kommer min mand ud med et glas koldt vand til mig……men jeg savner nu stadig en bruser.
Kh Joan

Lone Eriksen

Jeg arbejder i sundhedsvæsenet med arbejde weekend og helligdage, med hverdags fri til følge, jeg nyder mine hverdags fri mens mand og børn er på arbejde og i skole😊 Jeg vil gerne vinde Grohe rainshower 310 brusesystem✌

Helle Jul

Min absolut bedste alenetid er tidlig, tidlig morgen, inden resten af huset vågner, og hvor lydene udefra resten af samfundet også er i den dæmpede version, selvom jeg bor lige ud til en af de store indfaldsveje til Kbh. Så der nydes et bad, tidlig morgen. Jeg vil vælge GROHE Rainshower 310 Brusesystem, hvis jeg skulle blive den heldige

Din kommentar