Vind et fristed i hverdagen: Grohe Rainshower bruser

28.04.16
Grohe Rainshower

Grohe RainshowerGrohe Rainshower Grohe Rainshower Grohe Rainshower

Sponsoreret indlæg

Fra stuen kan jeg høre en blanding af Teletubbies og lyden af en elektrisk legetøjs-værkstøjs-helvedes-maskine, man ikke kan slukke for. Tvillingerne sidder helt sikkert og spiser rosiner i sofaen igen, selvom de egentligt ikke må. Fra den stores værelse kan jeg høre “moar-moar” for 17. gang på 10 minutter, fordi etellerandet på iPad’en ikke virker. I køkkenet synger et kor af køkkenmaskiner på samme tid, og henover støjen prøver min mand at råbe noget vigtigt til mig, jeg ikke kan høre.

Jeg har nemlig gemt mig. Det eneste sted i huset, jeg kan låse døren og være helt alene. Lade som om der ikke findes andre mennesker i verden. Ingen ting jeg skal nå. Intet jeg skal forholde mig til.

I et lille rækkehus med tvillinger på 1 år, en frisk dreng på 7 år og far med fuldtidsarbejde og mor med eget firma, kan det være svært at finde små åndehuller i hverdagen.

Men hvis jeg kan se mit snit til at smutte ud på badeværelset, låse døren, trække vejret dybt ned i maven, tænde for bruseren og bare lade vandet strømme ned af min krop, så kan effekten for en træt tvillingemor sammenlignes med et helt weekendophold med spa. Og når bare tanken om en enkelt overnatning væk hjemmefra stadig er en fuldkommen urealistisk drøm, så har jeg heldigvis mit eget lille fristed med spa hjemme.

Udover den helt store fordel, at man kan låse døren indefra, så er der nemlig en ganske særlig ting på mit badeværelse. En ret fantastisk bruser fra Grohe.

En bruser af den slags, der føles som om vandet regner ud af loftet som en blød sommerregn. Hvor strålerne har præcis den rette blanding mellem blød og hård, så mine ømme muskler og stive led føles et par år yngre. En bruser hvorfra jeg træder ud klar til en dag mere med tigerspring, søvnløse nætter og momsregnskaber.

En bruser, der ikke bare er en luksus i hverdagen, men også praktisk. Hvor blandingsbatteriet aldrig bliver så varmt, at ungerne kan brænde sig på det. Hvor det store rainshower hoved er suppleret med en lille og helt perfekt håndbruser. Og så er den endda smuk at se på.

Et system af brusere
Grohe Rainshower er ikke bare en bruser, men et helt system. Den består af den store hovedbruser, som er stjernen i showet. Som giver de perfekte bløde vandstråler. Derudover er der en håndbruser, som er yderst velegnet til det, man nu bruger en håndbruser til. Designet passer godt ind i mit enkle badeværelse og signalerer den kvalitet, der også gemmer sig indvendigt. Der er fire forskellige modeller at vælge mellem, og du kan læse mere om dem her. På Grohe-brus.dk kan du finde links til forhandlere.

Vind en Grohe Rainshower bruser MED montering
Du kan også vinde en af disse fantastiske brusere til dit badeværelse. Og der kommer endda en håndværker og monterer den for dig, så du ikke skal tænke på noget – andet end hvilken model du helst vil have.

For at være med i konkurrencen skal du nemlig gå ind på Grohes hjemmeside og vælge det af de fire brusesystemer, du helst vil vinde. Skriv hvilken model i en kommentar her på siden, og fortæl os lidt om, hvornår du har din alenetid.

Vi finder en vinder her på bloggen 5. maj.

Sponsoreret indlæg

Tvilling nærmer sig badet

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
158 kommentarer
Pernille Aaby Larsen

Vil meget gerne vinde GROHE Rainshower 210 Brusesystem – jeg får min alene tid, når jeg kører i bil til og fra studie med høj musik 😉

Maria Louise Rossen

I hverdagen står jeg op lidt tidligere end kæresten så jeg kan få tiden på badeværelset alene! Så sætter jeg noget musik på radioen og sørger for at hænge badekåben klar, så jeg kan svøbe mig i den, når jeg er færdig! Vi bor i en lille lejlighed, men heldigvis er badeværelset lige stort nok til at være en oase. Vi ville blive lykkelige for at kunne opgradere med en vildt lækker Grohe Rainshower 210, hvis jeg bliver den meget heldige vinder af konkurrencen 🙂

Ditte

Jeg bor tæt på både skov og strand, og når jeg har brug for alenetid og rense hovedet, tager jeg musik i ørerne og går en lang tur. Jeg elsker det! <3
Jeg ville elske at vinde den her; http://www.grohe.com/dk/14137/bruser/brusesystemer/rainshower-systems/produkt-detaljer/?product=27174-G212&color=001&material=27174001
🙂 🙂 🙂

Maria L

Alenetid for mig er kun når jeg er på arbejde, Om jeg er i bad eller på toilettet eller sover, så bliver jeg forstyrret af mor? mor? ditten og datten. Det er selvfølgelig dejligt at have så tæt kontakt med børnene og inden længe er de blevet voksne og flytter hjemmefra så vil jeg savne det, men det kan da godt være frustrerende. Men derfor ville GROHE Rainshower 310 Brusesystem jo alligevel pynte gevaldigt på mit badeværelse.

Jessie Amandus Andersen

Et varmt bad til at få varmen efter en gåtur om vinteren og et koldt bad for at skylle sveden af sig om sommeren..Baddet er et fristed.Jeg elsker mit morgenbad, hvor det kun er mig der er stået op. Huset er stille og jeg kan nyde det uden afbrydelser.
Jeg ønsker at vinde GROHE Rainshower 310 Brusesystem

Camilla F

Jeg bor i en lejebolig, og jeg håber virkelig på at kunne vinde et GROHE Rainshower 310 Brusesystem til min kære mor i stedet. Hun har været så meget igennem på det sidste, at jeg virkelig gerne ville forkæle hende med lidt luksus. Jeg slapper allermest af, når jeg er hjemme hos hende. Hvis jeg har brug for alenetid kan jeg godt lide at gå en lang tur i den nærliggende skov med musik i ørerne og få tankerne lidt på gled.

Cecilie Amalie Brevadt

Min alenetid foregår klart inde i soveværelset. Jeg er ung studerende, bor i København i en delelejlighed med to andre. Der kan derfor være gang i den nogle gange og når jeg har brug for en pause og lige trække stikket fra omverdenen, så er det i mit soveværelse jeg finder roen. Det er min helt egen lille oase og frirum hvor tankerne kan få frit løb og jeg kan slappe helt af.
Jeg ville ønske at vinde denne: GROHE Rainshower 310 Brusesystem og forkæle præmien til mine forældre. De har opdateret stort set hele huset, det eneste der altid klages over er det dumme brusehoved i badet. Derfor skal de klart have denne præmie! 🙂

Regitze

Jeg hopper altid i bad, når jeg kommer hjem – for jeg lider af MCS (mangeartet kemikalie sensitivitet) – så når jeg har fri, har jeg brug for, at komme hjem og skylle dagens lugte/dufte-indtryk af mig, og på den måde kunne finde mig selv igen og kunne få fred i kroppen – derfor bruger jeg egentlig overordentligt meget tid i badet, og det ville være superlækkert at kunne bruge den tid under GROHE Rainshower 310 Brusesystem 🙂

Celia

Jeg vil rigtig gerne vinde den her GROHE Rainshower SmartControl 360 DUO Brusesystem til min veninde som lige har fået renoveret sit hus. Hendes bruser er helt kalket til og matcher ikke til resten af huset. Jeg ved hun vil bliver lykkelig hvis jeg kunne overraske hende med sådan en lækker gave til indflytterfesten !!

Lisbeth

Alenetiden fås enten om aftenen når det hele stilner af, hvor jeg specielt godt kan lide at gå i bad lige inden sengetid, eller tidligt om morgenen når det eneste man kan høre er fuglesang.
Ønskede model: Grohe Rainshower 210 brusesystem

Din kommentar