Forår på Ellos.dk

21.04.16
Forår på Ellos.dk
Forår på Ellos.dk
Fotos: Ellos.dk

Sponsoreret indlæg

Dette indlæg kunne nemt handle om mode, men jeg er næsten sikker på, at du helst er fri for, at jeg springer ud som modeblogger… Det ved jeg, at jeg er! Alligevel vil jeg gerne dele nogle af mine erfaringer med tøjet fra Ellos.dk.
Det var en lidt større udfordring end ellers at få fotograferet de skønne ting, jeg har købt. Faktisk så det bare sært ud, og derfor har jeg i stedet kastet mig over en collage, og så kan du lidt senere i dag se på Instagram, hvordan et par af mine indkøb ser ud i brug.

Forårsforelskelse
Hvornår det præcist var, at jeg faldt pladask for den hvide slå-om bluse kan jeg ikke huske, jeg slog det nemlig hen, fordi det der med bluser bare altid er en udfordring, når brysterne nærmer sig størrelsen margreteskål… Heldigvis faldt jeg igen over blusen i Ellos’ katalog, og der gik det op for mig, at meget eller måske det hele af Ellos’ eget mærke går op til størrelse 52 og noget af det endda helt op til størrelse 60, det betyder, at man kan være med, selvom man er lidt mere kurvet end gennemsnittet. Derfor endte der faktisk en hel del nyt tøj til garderoben i kurven hos Ellos.dk, sidst jeg shoppede.
Den hvide slå-om bluse falder vildt pænt og passer både til jeans og nederdel. Sædvanligvis har jeg rigtig svært ved at finde bluser, som jeg kan lide, men denne her er jeg blevet rigtig glad for.

Flere kilometer
Der bliver gået rigtig mange kilometer i mine sko dagligt, derfor kan jeg godt komme til at fortryde min forfængelighed mange gange i løbet af en dag, når valget er faldet på stiletterne om morgenen. Stiletter, brosten, knæskade og lange dage passer bare elendigt sammen, og derfor har jeg taget mig sammen og købt nogle specielle såler, som jeg kan lægge i flade sko, så alle mine sko ikke behøver at være helt fodformede og have tykke såler. Derfor landede de jacquardvævede sneakers også i kurven. De er på en gang diskrete og samtidig lidt pyntede… hvilket passer mig perfekt.

Nysgerrig
En dag jeg sad og kiggede på mærkerne hos Ellos.dk, faldt jeg både over Smashit og en gammel yndling nemlig Ciaté… Inden jeg så mig om lå Smashit 10 Color Blush Palette og Ciaté Patent Pout Lip Lacquer i kurven. Sidstnævnte skulle naturligvis prøves øjeblikkeligt, da pakken kom, og det blev begyndelsen på et varmt venskab, for Ciaté Patent Pout Lip Lacquer holder, uden at den føles klistret samtidig med, at den ikke tørrer læberne ud og bliver træls.
Smashit 10 Color Blush Palette har jeg kun kort haft penslerne i… farverne er meget smukke, men de ti blushes er naturligvis ikke lige pigmenterede, alligevel er jeg umiddelbart godt tilfreds, for de blushes, jeg har prøvet, har været fine.
Mit sidste makeupkøb blev et andet favoritmærke nemlig IsaDora, den smukke palette IsaDora Eye Shadow Quartet i farven 01 Dragonfly indeholder nogle smukke nuancer, der i min optik er helt perfekte til foråret.

Curls On Tour
Fantastiske Kayla, der er en af frisørerne bag EGO Professional, har lært mig, at krøller godt kan holde i mit hår. I mange år har jeg ellers accepteret, at det der med krøller, ikke var noget for mig. Det komplette rejsesæt Get Away Curls On Tour Duo fra EGO Professional består af to favoritter til at skabe krøller, både til dig, der vil fremhæve, de krøller du har i forvejen og til dig, der bliver nødt til at  starte fra bunden, hvis du har et hår som mit. EGO Professional Get Away Curls On Tour Duo består af en kun tyve centimeter lang syl, der er anvendelig til mange forskellige typer krøller og et bølgejern, der effektivt løfter håret fra hovedbunden, skaber bløde glamorøse bølger eller et mere viltert strandlook.

Sponsoreret indlægskrevet I samarbejde med Ellos.dk

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *