Fredagsfavorit: Real Techniques Expert Face Brush

04.12.15
Real Techniques Expert Face Brush

Real Techniques Expert Face Brush

Jeg er træt… Efteråret 2015 har helt ærligt været noget forbandet udmattende opslidende l… Jeg gider ikke sidde her og pibe over alle begivenhederne, men jeg tror næsten, jeg har tilbragt lige så mange timer på Hillerød Hospital, som jeg har tilbragt hjemme (næsten… Både som patient og pårørende). Og nu er jeg så træt, at jeg dårligt kan holde mig oprejst. 2015 må godt snart slutte. Kom så 2016! Med godt helbred, nattesøvn, fred og ro.

Om lidt falder jeg udmattet om (eller… det var jeg allerede, men jeg rejste mig op for at skrive dette), så dette bliver verdens korteste og nok også tyndeste fredagsfavorit. Jeg var meget tæt på at opgive helt, men blev alligevel lidt inspireret til denne. Fordi mit nuværende humør og fysiske form er fremragende til at teste idiotsikre ting, der bare virker hver gang.

Jeg har mange foundation-pensler, men Real Techniques Expert Face Brush er den, jeg oftest rækker ud efter. Fordi selvom jeg lægger makeup i halvsøvne og dårligt kan ramme ansigtet uden at stikke øjnene ud på mig selv, så virker den bare. Den gør ligesom arbejdet selv.

Resultatet bliver pænt hver gang. Ligegyldigt om jeg selv knap kan se, hvor jeg lægger foundation, og ligegyldigt hvor dårlig en foundation, jeg tester den dag, så ender min foundation med at ligge super fint. Expert Face Brush kan simpelthen noget.

Alle RealTechniques pensler er lavet af nogle meget lækre kunsthår, der selvfølgelig er en fordel for enhver dyreelsker. Og så er de eminente til at holde formen og ikke tabe hår.

Her kan du købe den
Expert Face Brush fra Real Techniques koster cirka 125 kroner. House of Stars har den lige nu på tilbud til 80 kroner, hvilket er en rigtig god pris. Du kan også købe den i Matas og i Magasin.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
12 kommentarer
Cecilie

Rigtig god vind – og weekend til dig. Alle elsker real technique! 🙂

HeLene

Ja den er rigtig god!
Håber snart vinden vender for dig, jeg har selv alt for stor erfaring med at være for meget på hospitalet-det er så hårdt.
Ønsker dig en god jul med hvile og ro!

C and the City

Virker den mon også til mineralpudder?? For jeg er godt nok træt af kabukibørster, der fælder så meget, at jeg ligner en med en meget voldsom hårvækst i ansigtet!
God bedring. Med det hele <3

Helene Randløv

Hej C
Du kan nok godt, men jeg ville hellere bruge en rundere pensel. Som den der hedder Buffing Brush fra det set de kalder Core Collection, det er et virkelig godt kit!
Kh. Helene

SofieA

Er der nogle, der kan sige, hvordan Expert Face Brush er i forhold til Foundation Brush? Begge fra RT 🙂
Jeg tænker naturligvis i forhold til flydende foundation. 🙂

V

Deres foundation brush er en typish flad foundation børste, som tit kan efterlade “striber” på huden, og får ikke rigtigt foundationen blendet helt ind i huden. Expert face brush er mere rund og hårene sidder rigtig tæt, så den er virkelig god til at buffe foundationen og få den blendet helt ind i huden, så den ikke sidder som en maske. Hvis du står og skal vælge mellem de to vil jeg til hver en tid anbefale dig expert face brush 🙂

Helene Randløv

Det er jeg fuldstændig enig i! Jeg bliver bare aldrig fan af “rigtige” foundation pensler.
Kh. Helene

Gitte

Hvordan bruger du den helt præcis?

Katja Moikjær

Okay, det her er en GAMMEL video, så bær over med mig…. 😀 Men det er sådan cirka på samme måde. https://pudderdaaserne.dk/2011/05/15/youtube-video-sadan-laegger-du-foundation/

Maria

Jeg synes min foundationbørste fra RT taber rigtig mange hår – 3-5 hår hver gang jeg bruger den (altså hver dag) og endnu flere, når jeg vasker den. Er der andre, som oplever det samme?

Helene Randløv

Hej Maria
Hvor gammel er penslen? Og præcist hvordan vasker/tørrer du den?
Umiddelbart tænker jeg, at der må være en fejl med din pensel, mine pensler fælder nærmest aldrig.
Kh. Helene

Maria

Hej Helene.
Jamen de er ikke engang et halvt år gamle endnu. Jeg vasker dem i hånden med lidt shampoo og kører penslen rundt på håndfladen mens vandet løber. Så presser jeg sammen om penslen og får det overskydende vand ud. Herefter lader jeg penslen ligge på et håndklæde og tørre nogle timer.
Mvh Maria

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *