Lørdagslook: Heart Breaker

09.08.15
Lørdagslook: Heart Breaker

Lørdagslook: Heart Breaker

Det kræver hår på brystet at indrømme, at jeg rent faktisk er blevet en lille smule vild med Maybelline Eye Shadow Palette i farven The Nudes. Hvis du læser regelmæssigt med her på bloggen, så ved du, at jordfarver og rolige nude nuancer ikke tilhører yndlings farverne. Alligevel er det nok på tide at få gjort op med min tidligere fobi, for det er jo ikke ALLE de dersens jordfarver, der er lige slemme. Det ser heller ikke ud til at jeg kan blive fri for dem, for der kommer flere og flere paletter til de mere farveforskrækkede, og i virkeligheden er det helt i orden, når nu der stadig er noget, jeg kan lege med.

Something old, something new…
Til looket Heart Breaker har jeg brugt en hel del produkter, som er nye for mig, nogle af dem er også så nye på markedet, at jeg i skrivende stund både har taget billeder og skrevet noter til en anmeldelse… Jeg blev nemlig præsenteret for Lancôme Ombre Hypnôse Stylo i onsdags, og de er mod mine forventninger ret spændende… Det lånte er den fine blush… som Katja mente ville være lige noget for mig, det er den bestemt også, men det har taget lidt tid for mig at blive dus med den… fordi det bestemt ikke er hver dag, jeg kan bære så pink en blush. Det eneste gamle i looket er den smukke palette looket er opkaldt efter, selvom jeg har tre af de farverige paletter fra Sugarpill, så er Heart Breaker helt klart den, som jeg griber efter… Det var også den jeg ønskede mig mest, inden de blev mine.

Lørdagslook: Heart Breaker Øjne

Heart Breaker
Selvom det var de meget skønne øjenskygger i Sugarpill Addicted To Pretty Eyeshadow Collection i farven Heart Breaker, der afgjorde navnet, så er titlen også sagt med et glimt i øjet… For det er altså lidt hjerteskærende for mig at indrømme glæden ved de nude og ”naturlige” farver. Looket kunne også have heddet ”Something old, something new, something borrowed, something blue, and a silver sixpence in her shoe”… men det var alligevel lidt for langt
Mine læber er ret røde fra naturens side, men i dag har de været så røde, at jeg flere gange er blevet spurgt hvilken læbestift, jeg havde på. Derfor nøjedes jeg med en meget neutral lipgloss, da alt andet ret heftigt ud.

  • Hud: Først lagde jeg No7 Brilliantly Bare Beauty Enhancer i hele ansigtet. Som sagt var der godt gang i blodcirkulationen i ansigtet i dag og rødmen på kinderne, næsen og på hagen dækkede jeg med NARS All Day Luminous Weightless Foundation (Sephora). Den er helt tyndt flydende, og så dækker den virkelig godt. Derfor er den et oplagt valg netop til rødme, fordi du samtidig kan tone den ud efter behov, sådan at huden får lov til at stå på egne ben, der hvor det er muligt.
  • Kinder: Selvom det vist ikke helt er tanken, så blandede jeg alle tre farver i Shiseido Face Color Enhancing Trio i farven RS1 Plum. Derefter lagde jeg lidt af highlighteren øverst på kindbenene og på amorbuen, bronzeren brugte jeg i hårgrænsen i panden og ned til tindingerne.
  • Bryn: Det er første gang, jeg prøver Too Faced Brow Envy Brow Shaping & Defining Kit (Sephora), selvom jeg har haft det siden Too Faced kom til Danmark. Egentlig havde jeg ikke særlig høje tanker om kittet, fordi jeg synes, at farverne ikke passede til mig. Da jeg så havde fat i det forleden, kunne jeg godt se, at det var helt skørt, og derfor blev det lagt i min looktaske… Da jeg så ville bruge det i dag, gik det op for mig, at der også er skabeloner med. Det er både praktisk og ret interessant at lege med og det gør i mine øjne kittet til en vinder!
  • Øjne: Når jeg har kigget på Maybelline Eye Shadow Palette i farven The Nudes i butikkerne, har jeg haft meget svært ved at se det spændende ved paletten, først efter jeg har fået den hjem, er jeg begyndt at forstå glæderne ved den. Ingen af farverne er HELT matte, men jeg har brugt dem som sådan her.
    Først lagde jeg Lancôme Ombre Hypnôse Stylo i farven 05 Erika F på hele den bevægelige del af øjenlåget. Derefter lagde jeg den lyse beige nuance (nummer tre fra venstre i øverste række) i og over globelinjen. Den helt lyse beige nuance med perlemor (nummer to fra højre i nederste række) lagde jeg i øjenkrogen. Derefter brugte jeg de brune og den sorte nuance (nummer to fra højre i øverste række og med uret) i globelinjen fra inderste til yderste øjenkrog.
    Under øjet lagde jeg Lancôme Ombre Hypnôse Stylo 02 Sable Enchanté langs vippekanten, ovenpå lagde jeg farverne Mochi, Acidberry og Velocity fra Sugarpill Addicted To Pretty Eyeshadow Collection i farven Heart Breaker fra inderste mod yderste øjenkrog.
  • Vipper: En af mine favoritter i øjeblikket er Oriflame Giordani Gold Luscious Volume Mascara, som du kan bygge op til det næsten ligner kunstige øjenvipper. Selvom det godt kan blive lidt mere dramatisk, end det look jeg sædvanligvis går efter, så er det samtidig ret sjovt at lege med udtrykket.
  • Læber: Som nævnt var mine læber vanvittigt røde i dag, og derfor faldt valget på den meget fine og overraskende holdbare Clinique Long Last Gloss Wear i farven Aromatics In White. Lang holdbarhed er ikke noget jeg forventer af en gloss, men denne er vitterlig holdbar. Faktisk holdt den både til en kande te og knækbrød med ost… Den afgik først ved døden, da resterne blev præsenteret for ham den langhåredes hjemmegrillede burgere, der var det så godt otte timer siden, jeg havde taget glossen på.

Lørdagslook: Heart Breaker Produkter

Hvilken nude palette er din favorit og hvorfor?

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
Manja

Min er ‘The nudes – blushed’ fra Maybelline. Den er perfekt til mig, fordi alle farverne fremhæver min øjenfarve og passer godt til min overall lyse kompleks (stereotypisk skandinav med sorte briller) 🙂

Stine

Det klæder dig med brune farver 🙂 Ka osse huske at du er glad for Nars God created the woman og en brun Clinique palette?
For mig: Urban Decay Naked 1. Intet har slået den. Hverken YSL, Bobbi Brown, Dior, Too faced, Stila, Nars selv Marc Jacobs, som skuffede så fælt at jeg solgte den. Naked 1 I love you <3 Og Naked 2 er min nr. 2 😉

RikkeV

Min yndlings er så klar naked 1 ❤️
Jeg har også den nævnte palette og synes godt om den, jeg synes bare den drysser fælt når man sætter pensel i den!

Maria

Hej! Jeg kommer lige med et hurtigt spørgsmål 🙂 Jeg har brugt T-zone peeling i snart en måned (købte den d. 15/7). Jeg har desværre kun fået værre hud ind til videre. Ville derfor høre om Neutral vask også er egnet til uren hud? Tænker bare, at jeg måske gør noget andet forkert.
Tak for den gode blog <3

Katja Moikjær

Hej Maria
Det tror jeg ikke Neutral vask kan være skyld i. Fortæl mig præcis hvordan du bruger den, hvor ofte, sammen med hvad og i hvilken rækkefølge?
Det er ikke unormalt at opleve en forværring i starten, så giv ikke op! Hvor meget er der tilbage i flasken?
Kh. Katja

Maria

Tak for det super hurtige svar 🙂
Jeg bruger neutral vask, T-zone peeling og Matas fugtlotion til uren hud. Min hud er bare blevet meget værre end den er normalt. Plejer kun at have bumser i t-zonen. Sådan 3-5 hele tiden. Nu har jeg også problemet på kindbenene (helt ind fra hårgrænsen) og langs kæben.

Maria

TIl det sidste, så ved jeg ikke helt, hvor meget der tilbage. Det er ret svart at se 🙂 Er det muligt, at man kan bruge for lidt? Tror jeg bruger lidt mere end et pump til hele ansigtet.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *