Tirsdagstip: Tag solcreme på… igen (og lækker konkurrence)

28.07.15

Sponsoreret indlæg

Nu går jeg jo og bilder mig selv ind, at jeg har ret så godt styr på solcreme… Derfor var det noget af en øjenåbner at stå foran Niveas UV-kamera i Sommerland Sjælland forrige fredag. Først der gik det op for mig, hvor vigtig frekvensen af indsmøringen af solcreme er.
Sandheden er, at jeg fik noget af en forskrækkelse, da jeg fandt ud af, hvor lidt der var tilbage af den solcreme, jeg havde smurt på bare to timer tidligere. I de to timer havde jeg siddet bag rattet i bilen, så jeg havde ikke svedt, badet eller på anden måde slidt på solcremen. Derfor gik jeg egentlig ud fra, at jeg var rimelig godt beskyttet.

Niveas UV-Kamera
I den korte video her over kan du se, hvor godt eller rettere sagt dårligt min grundigt indsmurte solcreme beskyttede mig efter de to timer i bilen. Hvis du har læst med her på bloggen før, ved du, at jeg nærmest er fanatisk, når det kommer til solcreme. Derfor havde jeg naturligvis brugt rigeligt solcreme både i ansigtet, på armene og brystet. Og selvom man sagtens kan se, at der er noget tilbage, så kan man også sagtens se præcist, hvor jeg smører NIVEA Sun Kids Protect&Sensitive Sun Lotion 50+på…

Hverdag og ferie
Selvfølgelig kan jeg kun udtale mig på mine egne vegne, men det med frekvensen af indsmøringen er aldrig et problem på ferierne eller på stranden. Det er på helt almindelige hverdage udfordringen melder sig, for hvordan får man solcreme på oven på makeuppen? Det er et reelt problem, men for mig er det blevet løst, da jeg lærte Lancôme Miracle Cushion Liquid Cushion Compact at kende, den smarte foundation har fået mig til at indse at touch ups ikke er helt så besværlige, som jeg hidtil har overbevist mig selv om. Hvis du ikke lige er fan af denne foundation, kan du nemt kopiere tricket med en hvilken som helst anden foundation og en svamp, det er selvfølgelig lidt mere udfordrende for tasken… men en lille pose kan nemt løse det problem.

Accept
Det er også en rigtig god idé at blive gode venner med dit spejlbillede. For du er garanteret smuk uden makeup, også selvom du har svært ved at se det selv. Måske er der lidt rødme, pigmentforandringer, bumser eller hvad det nu er, du føler dig skæmmet af, men det er ikke det andre lægger mærke til. Det er din givende personlighed, dine levende øjne eller din fantastiske humor, man lægger mærke til. Din hud er i den forbindelse fuldstændig ligegyldig, i hvert fald er det ikke den, der betyder noget for hverken førstehåndsindtryk eller langvarige venskaber.

Tilstrækkelig solcreme
I forbindelse med at jeg fik muligheden for at se, hvor godt jeg var beskyttet af min solcreme, så jeg jo en masse børn og deres forældre. Det undrer mig virkelig, at folk afviser at få solcreme på. Og det forskrækker mig, at så stort et udbud af gratis solcreme og vejledning bliver fravalgt til fordel for forbrændte skuldre, øre og ansigter, for dem var der desværre en hel del af i Sommerland Sjællands vandland Den Blå Lagune den dag. Det giver simpelthen ingen mening for mig, og derfor vil jeg gerne opfordre alle til at sætte sig grundigt ind i, hvad solcreme egentlig er, hvordan det virker, hvor meget man skal bruge og hvilken en konsistens man foretrækker.

Konkurrence
Hvis du får mulighed for at se dig selv i sådan et UV-Kamera, så synes jeg du skal gribe chancen. Det er i hvert fald en mulighed, jeg sætter meget stor pris på at have fået. Og jeg er endnu mere glad for at mine knægte (selv teenageren blev lokket) tog i mod muligheden. Yngsten var for eksempel temmelig overrasket over, hvor ujævn sådan en indsmøring kan være…
I forbindelse med mit og Niveas håb om aldrig at se forbrændt hud igen, har jeg fået lov til at udlodde en komplet solpakke bestående af:

For at deltage i konkurrencen skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvad du holder mest af ved dit eget udseende. Kommentarfeltet bliver lukket klokken 18.00 på søndag den 2. august.

Held og lykke!

Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Nivea

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
152 kommentarer
Tabita

Mit hår

Helle

Mit smil, bruger tandtråd hver dag og sørger for at få renset tænder regelmæssigt.

Anne Katrine Villadsen

Mit smil er nok det jeg holder allermest af ved mit udseende. Har i årenes løb også altid fået positive kommentarer herpå. De smilerynker der er kommet giver bare endnu mere charme synes jeg

Kathrine H. Nørgaard

Jeg er nok allermest glad for mit smil og mine ben 🙂
Forresten en lækker give away, som ikke ville være helt dårlig at vinde, inden turen går to uger til Tyrkiet!

Kiraz Yilmaz

Jeg holder mest af mine øjne og lange øjenvipper

Stine

Jeg synes mit naturkrøllede hår og min højde er det pæneste ved mig.

Lea Petersen

Jeg holder mest af mine øjne 🙂

Sabrina Matzen

Jeg tror faktisk det er min hud. Den er fin og ren, ingen store porer og godt med fine fregner. Jeg er bleg, og gør hvad jeg kan for at det ikke ændret sig – jeg plejer at sige jeg går efter et snehvide-look, med lys hud og mørkt hår 🙂

Charlotte E

Jeg er ret glad for mine grønne øjne 🙂

Gitte Hersom

Jeg holder allermest af mine brune øjne – de er meget mørke og et klart ‘asset’ 🙂

Din kommentar