Sponsoreret indlæg
Nu går jeg jo og bilder mig selv ind, at jeg har ret så godt styr på solcreme… Derfor var det noget af en øjenåbner at stå foran Niveas UV-kamera i Sommerland Sjælland forrige fredag. Først der gik det op for mig, hvor vigtig frekvensen af indsmøringen af solcreme er.
Sandheden er, at jeg fik noget af en forskrækkelse, da jeg fandt ud af, hvor lidt der var tilbage af den solcreme, jeg havde smurt på bare to timer tidligere. I de to timer havde jeg siddet bag rattet i bilen, så jeg havde ikke svedt, badet eller på anden måde slidt på solcremen. Derfor gik jeg egentlig ud fra, at jeg var rimelig godt beskyttet.
Niveas UV-Kamera
I den korte video her over kan du se, hvor godt eller rettere sagt dårligt min grundigt indsmurte solcreme beskyttede mig efter de to timer i bilen. Hvis du har læst med her på bloggen før, ved du, at jeg nærmest er fanatisk, når det kommer til solcreme. Derfor havde jeg naturligvis brugt rigeligt solcreme både i ansigtet, på armene og brystet. Og selvom man sagtens kan se, at der er noget tilbage, så kan man også sagtens se præcist, hvor jeg smører NIVEA Sun Kids Protect&Sensitive Sun Lotion 50+på…
Hverdag og ferie
Selvfølgelig kan jeg kun udtale mig på mine egne vegne, men det med frekvensen af indsmøringen er aldrig et problem på ferierne eller på stranden. Det er på helt almindelige hverdage udfordringen melder sig, for hvordan får man solcreme på oven på makeuppen? Det er et reelt problem, men for mig er det blevet løst, da jeg lærte Lancôme Miracle Cushion Liquid Cushion Compact at kende, den smarte foundation har fået mig til at indse at touch ups ikke er helt så besværlige, som jeg hidtil har overbevist mig selv om. Hvis du ikke lige er fan af denne foundation, kan du nemt kopiere tricket med en hvilken som helst anden foundation og en svamp, det er selvfølgelig lidt mere udfordrende for tasken… men en lille pose kan nemt løse det problem.
Accept
Det er også en rigtig god idé at blive gode venner med dit spejlbillede. For du er garanteret smuk uden makeup, også selvom du har svært ved at se det selv. Måske er der lidt rødme, pigmentforandringer, bumser eller hvad det nu er, du føler dig skæmmet af, men det er ikke det andre lægger mærke til. Det er din givende personlighed, dine levende øjne eller din fantastiske humor, man lægger mærke til. Din hud er i den forbindelse fuldstændig ligegyldig, i hvert fald er det ikke den, der betyder noget for hverken førstehåndsindtryk eller langvarige venskaber.
Tilstrækkelig solcreme
I forbindelse med at jeg fik muligheden for at se, hvor godt jeg var beskyttet af min solcreme, så jeg jo en masse børn og deres forældre. Det undrer mig virkelig, at folk afviser at få solcreme på. Og det forskrækker mig, at så stort et udbud af gratis solcreme og vejledning bliver fravalgt til fordel for forbrændte skuldre, øre og ansigter, for dem var der desværre en hel del af i Sommerland Sjællands vandland Den Blå Lagune den dag. Det giver simpelthen ingen mening for mig, og derfor vil jeg gerne opfordre alle til at sætte sig grundigt ind i, hvad solcreme egentlig er, hvordan det virker, hvor meget man skal bruge og hvilken en konsistens man foretrækker.
Konkurrence
Hvis du får mulighed for at se dig selv i sådan et UV-Kamera, så synes jeg du skal gribe chancen. Det er i hvert fald en mulighed, jeg sætter meget stor pris på at have fået. Og jeg er endnu mere glad for at mine knægte (selv teenageren blev lokket) tog i mod muligheden. Yngsten var for eksempel temmelig overrasket over, hvor ujævn sådan en indsmøring kan være…
I forbindelse med mit og Niveas håb om aldrig at se forbrændt hud igen, har jeg fået lov til at udlodde en komplet solpakke bestående af:
- NIVEA Sun Kids Protect&Sensitive Sun Lotion 50+
- NIVEA Sun Kids Protect&Sensitive Sun Spray 50+
- NIVEA Sun Protect&Refresh Invisible Cooling Mist SPF 20
- NIVEA Sun protect&refresh Invisible Cooling Mist SPF 30
- NIVEA Sun Protect&Bronze SPF 30
- NIVEA Sun In-Shower Refreshing After Sun Lotion
For at deltage i konkurrencen skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvad du holder mest af ved dit eget udseende. Kommentarfeltet bliver lukket klokken 18.00 på søndag den 2. august.
Held og lykke!
Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Nivea
Klapper i mine små solcreme-fedtede hænder over dette indlæg! Jeg er kræftsygeplejerske og ser alt for ofte solens skyggeside.
Jeg holder af mit vilde hår, mine øjne og læber.
Mine ben
Selvom jeg tit brokker mig over det, holder jeg mest af min lyse hud (det er jeg nødt til for jeg kan ikke blive brun da jeg er født rødhåret) 😮
Jeg er vild med mit lange røde hår og min lyse hud. Selvom det er såå irriterende at jeg hver sommer skal passe meget på min skrøbelige lyse hud og at jeg nærmest aldrig befinder mig i solen. Så er det stadig det som er unikt og fint ved mig 😀
Det må være mit hår som er naturkrøllet 🙂
Mine øjne. De er meget blå, og har fået mange fine roser efterhånden. Og så helt ærligt, mine bryster! De er flotte, og giver mig en fantastisk selvtillid.
Selvom jeg ikke kan være med i konkurrence, da jeg er allergisk overfor Nivea, så synes jeg alligevel jeg ville skrive et svar da det er så positivt 🙂
Personligt, så har jeg altid selv synes mine fregner og mine øjne var det jeg var gladest for indtil jeg fik lagt make-up af en hos MAC counteren i Odense, som sagde jeg havde rigtig flotte læber. Måske lidt underligt, men efter det, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at mine læber er rigtig fine og har en flot form.
Jeg er særligt glad for det smilehul, jeg først for nylig har lagt mærke til i højre side.
God aften 🙂
mine fregner… Jeg har ikke altid elsket mine fregner. De fylder nærmest hele mit ansigt om sommeren, og før i tiden ønskede jeg bare de forsvandt. Men i de seneste år har jeg virkelig fået et godt forhold til dem. De er jo en del af min charme, hvordan kan jeg ikk elske dem for pokker. mine fregner er os skyld i at jeg ved hvor sart huden er, og derfor bruger jeg altid faktor 50.
Jeg er så glad for hele mit ansigt, for jeg har lige tabt 50 kg 🙂 Det har pyntet <3