Der er en tørshampoo, som langsomt men sikkert har skubbet flere af mine stylingprodukter væk fra hylden. Det stod ikke i kortene, at det skulle blive os to, for jeg var ret så skeptisk, da jeg blev præsenteret for den under modeugen i starten af februar. Joekim Davie Nielsen, som er lead stylist for Toni & Guy i Danmark, spurgte om jeg havde prøvet Toni & Guy Dry Shampoo Casual Matt Texturizer… Min reaktion var at spøjte lidt på hånden, og Joekim fortalte mig grinene, at det altså er beregnet til håret.
Også til mørkt hår
Det er ikke altid så spændende at bruge tørshampoo, når man har mørkt hår. Faktisk er flertallet så hvide eller pudrede, at man ender med en sær grålig og virkelig mat farve. Præcis derfor tog det mig lang tid at tage mig sammen til at teste den, for den hedder jo noget med Matt, og det er ikke ligefrem et look, jeg stræber efter. Min overraskelse var derfor stor, da jeg endelig prøvede, og jeg faktisk elskede resultatet. Ikke nok med at den løfter håret, får det til at syne rent og får det til at dufte nyvasket. Så giver den netop en tekstur, der gør det ret sjovt at have fint hår, for det føles simpelthen, som om man har mere hår. Og vigtigst af alt, når man bruger den rigtigt (der skal afstand mellem dig og dåsen), er den usynlig.
Har du været for gavmild eller sprayet for tæt på, kan du give håret en tur med hovedet nedad og blæse med føntørreren, og vupti er alle synlige spor af tørshampoo væk igen.
Rækker langt
Min erfaring med den er, at lidt rækker virkelig langt, men jeg har ikke rigtig talt, hvor mange gange der er til i en dåse. En af mine opdagelser er også, at man bruger væsentlig mere, når man har mørkt hår, end når håret er lyst. Mit mørke hår synede i hvert fald oftere mere fedtet, end det lyse gør. En anden ting, Toni & Guy Dry Shampoo Casual Matt Texturizer kan bedre end andre, er at vække fladt pandehår til live igen. Det imponerer mig igen og igen, hvor lidt der skal til, før pandehåret gider makke ret en hel dag.
Konkurrence
Hvis du vil skrive i kommentarfeltet herunder, hvorfor du elsker tørshampoo, og hvad du bruger det til, så kan du være med i konkurrencen om et helt års forbrug af Toni & Guy Dry Shampoo Casual Matt Texturizer (tolv styks). Vinderen bliver trukket på onsdag den 10.06.15 om aftenen. Husk at undlade e-mail adresser, url’er og den slags i selve kommentaren.
Behøver du en tørshampoo lige nu, koster den 129,95 kroner i Matas.
Hvis du har lyst til at nyde godt af Joekims tips, tricks og hårtryllerier, kan du finde ham i hans ”space” Oops! Naboløs 3, 1206 København K, Telefon: 33 32 14 25.
Konkurrencen er sponsoreret af Toni & Guy
Tørshampoo er for mig mest et hit ifm at få volumen og struktur i håret… Så det bliver brugt flittigt som stylingprodukt herhjemme!
jeg oplever også at tørshampoo giver mit hår en mærkelig farve og tekstur og ja det går bare ikke. Det hjælper heller ikke på det at jeg prøvede Matas tørshampoo til mørkt hår og det hele blev stift og umuligt og når jeg svedte begyndte farven at løbe ned i hovedet på mig! aaarrrhh. så efter det er jeg lidt blevet skræmt fuldstændig væk fra tørshampoo men jeg vil så gerne få det til at fungere jo
Jeg bruger tørshampoo til at strække det en dag mere mellem hårvaskene, og så er tørshampoo et must efter træning.
Jeg bruger tørshampoo næsten hver dag.
Jeg har meget fint og tyndt hår, så bruger det til at få noget tekstur – og til at få håret frisk igen, hvis det er blevet lidt fedtet.
Jeg har prøvet mange forskellige og søger altid efter det bedste – for mit hår har brug for hjælp HVER dag 🙂
Jeg har ALDRIG brugt tørshampoo, så håber ikke at jeg bliver ekskluderet fra denne konkurrence. Har altid været bange for at det ikke virkede eller at jeg bare fik hvide skællignende flager i mit sorte hår. Bør dog gå på jagt efter en, da jeg vasker håret hver dag og er så bange for at miste al håret når jeg bliver gammel!
Efter at have været alvorligt syg af stress har min hud og ikke mindst mit hår ændret sig drastisk. Tynd, sart og følsomt over hele linjen. Mit hår fedter allerede morgenen efter vask så tørshampoo er nødvendigt – især for at skåne min sarte hovedbund. Men jeg bruger det osse indimellem for at stive en frisure lidt af. 12 flasker skulle virkelig være hjertelig velkommen.
Jeg elsker tørshampoo, fordi det giver mig tid til andre ting :smiley: . De ti minutter ekstra under dynen, eller de ti minutter længere om aftenen når man ser på solnedgangen. En fantastisk måde hurtigt at få lækkert hår :heart_eyes: .
Jeg har tykt tungt hår og her kan tørshampoo lige give det et løft ligesom mit pandehår med 117 virvler og lidt krøl også opfører sig bedre efter en omgang tørshampoo
Jeg er en af de få, der ikke er hoppet på vognen endnu, men jeg er efterhånden gået så mange gange rundt om hylden i matas med tørshampoo, at det må være på tide at prøve det. Jeg kunne godt tænke mig at spare den tid om morgenen.
Jeg elsker tørshampoo til mit pandehår der altid bliver fedtet før resten af håret