Der er en tørshampoo, som langsomt men sikkert har skubbet flere af mine stylingprodukter væk fra hylden. Det stod ikke i kortene, at det skulle blive os to, for jeg var ret så skeptisk, da jeg blev præsenteret for den under modeugen i starten af februar. Joekim Davie Nielsen, som er lead stylist for Toni & Guy i Danmark, spurgte om jeg havde prøvet Toni & Guy Dry Shampoo Casual Matt Texturizer… Min reaktion var at spøjte lidt på hånden, og Joekim fortalte mig grinene, at det altså er beregnet til håret.
Også til mørkt hår
Det er ikke altid så spændende at bruge tørshampoo, når man har mørkt hår. Faktisk er flertallet så hvide eller pudrede, at man ender med en sær grålig og virkelig mat farve. Præcis derfor tog det mig lang tid at tage mig sammen til at teste den, for den hedder jo noget med Matt, og det er ikke ligefrem et look, jeg stræber efter. Min overraskelse var derfor stor, da jeg endelig prøvede, og jeg faktisk elskede resultatet. Ikke nok med at den løfter håret, får det til at syne rent og får det til at dufte nyvasket. Så giver den netop en tekstur, der gør det ret sjovt at have fint hår, for det føles simpelthen, som om man har mere hår. Og vigtigst af alt, når man bruger den rigtigt (der skal afstand mellem dig og dåsen), er den usynlig.
Har du været for gavmild eller sprayet for tæt på, kan du give håret en tur med hovedet nedad og blæse med føntørreren, og vupti er alle synlige spor af tørshampoo væk igen.
Rækker langt
Min erfaring med den er, at lidt rækker virkelig langt, men jeg har ikke rigtig talt, hvor mange gange der er til i en dåse. En af mine opdagelser er også, at man bruger væsentlig mere, når man har mørkt hår, end når håret er lyst. Mit mørke hår synede i hvert fald oftere mere fedtet, end det lyse gør. En anden ting, Toni & Guy Dry Shampoo Casual Matt Texturizer kan bedre end andre, er at vække fladt pandehår til live igen. Det imponerer mig igen og igen, hvor lidt der skal til, før pandehåret gider makke ret en hel dag.
Konkurrence
Hvis du vil skrive i kommentarfeltet herunder, hvorfor du elsker tørshampoo, og hvad du bruger det til, så kan du være med i konkurrencen om et helt års forbrug af Toni & Guy Dry Shampoo Casual Matt Texturizer (tolv styks). Vinderen bliver trukket på onsdag den 10.06.15 om aftenen. Husk at undlade e-mail adresser, url’er og den slags i selve kommentaren.
Behøver du en tørshampoo lige nu, koster den 129,95 kroner i Matas.
Hvis du har lyst til at nyde godt af Joekims tips, tricks og hårtryllerier, kan du finde ham i hans ”space” Oops! Naboløs 3, 1206 København K, Telefon: 33 32 14 25.
Konkurrencen er sponsoreret af Toni & Guy
Jeg har sådan noget hår, der rigtig(!) hurtigt fedter. Jeg har over lange perioder forsøgt at “vænne” mit hår fra daglig hårvask, men jeg kan stadig ikke strække den længere end 2. dagen, hvor mit hår begynder at fedte igen. Og jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om noget værre end at rende rundt med fedtet hår! Derfor elsker jeg tørshampoo! På den måde kan jeg skåne mit fine skandnaviske hår og vente mere end en enkelt dag med hårvask uden at rende rundt fedtet og sammenklasket hår.
Denne tørshampoo virker til at være perfekt til mit fine og strukturløse hår 😉
Jeg syntes oftest mit hår er absolut smukkest på 2.-3. dagen efter hårvask, altså lige bortset fra at det klasker sammen i toppen. Jeg er mørkhårede og har prøvet utallige tørshampoos uden helt at have fundet en favorit. Men tror da at jeg bliver nødt til at smutte ned og prøve den her, og så håbe på at jeg også vinder et års forbrug 🙂
Åh som mørkhåret, langhåret, nybagt alenemor ville det godt nok være skønt. Hårvask er ikke så højt på prioriteringslisten altid, men vil jo alligevel gerne se bare lidt overskudsagtig ud 🙂
Jeg elsker tørshampoo fordi mit hår altid er fedtet efter at jeg fødte min søn. Altid. Det er så irriterende, og jeg håber at det går over.
Men i mellemtiden bruger jeg tørshampoo i lange baner. Så sådan 12 dåser ville være meget velkomne her 🙂
Jeg er storforbruger af tørshampoo og bruger det flere gange om ugen for at udskyde hårvasken. Synes dog tit jeg kører sur i de mærker, jeg plejer at bruge, så kunne være fantastisk at prøve denne!
Mit mørke hår fedter ALTID på andendagen. Og jeg har prøvet SÅ mange forskellige tørshampooer, shampooer, tørremetoder, kure, behandlinger. You name it!
Håber virkelig den kan gøre det for mig og mit slaskede hår og fedtede hovedbund!! 🙂
Jeg eeeelsker tørshampooh! Man kan gå længere uden at vaske hår, det løfter håret og gør det fyldigere.
Selvom det måske ikke er det sundeste, har mit hår aldrig vokset hurtigere, end da jeg stoppede med at vaske hår hele tiden. Det kombineret med jeres tip om leave in argan balsam fra Matas og vush… Mit hår vokser virkelig derud af.
Og, hvis dette er den tørshampoo i anbefaler, som ironisk nok er det eneste jeg ikke har prøvet, må jeg. -Alle jeres anbefalinger rammer nemlig altid plet & mange tusind tak for det!
På dage hvor jeg har svømmetræning om aftenen, synes jeg, at det er lidt overdrevet at gå i bad om morgenen også. Men når man har tendens til fedtet hår (hurra for fint leverpostejs-hår), er tørshampo altså en life-saver!
Jeg er med mit meget mørke, næsten sorte hår aldrig blevet gode venner med tørshampoo….. Måske har jeg fundet min nye bedste ven? 😉
Fik skrevet forkert mailadresse – det er .com (ikke .co)