MAC Wash and Dry

09.05.15
MAC Wash & Dry
MAC Wash & Dry
Foto: MAC

Det er altid sjovt at følge med i looks fra de forskellige firmaer. MAC sender så mange kollektioner på gaden, at de stort set altid rammer bredt. De sidste mange kollektioner har været nogen, hvor jeg har måttet eje det ene eller det andet. MAC har også lanceret en masse virkelig lækre permanente produkter, som jeg drømmer om i øjeblikket…
I går landede kollektionen MAC Wash and Dry, som egentlig er delt op i to, hvoraf den ene er super relevant og den anden mere er et look…

MAC Wash and Dry The Modern Brow
Foto: MAC

The Modern Brow
Mine øjenbryn er mildest talt sparsomme… det har jeg prøvet at lave om på med samtlige produkter på markedet, og lige fedt hjælper det. På den anden side så synes jeg ikke, at kraftigt optegnede bryn klæder mig. Denne kollektion er meget relevant for mig, netop fordi der er fokus på bryn. Desværre havde jeg ikke tid til at se kollektionen i en helhed i går, da jeg løb fra det ene til det andet. Kollektionen består af:

Fælles for produkterne er den trefarvede emballage, som er limited edition, ellers er det kun penslerne og Studio Sculpt Defining Bronzing Powder, du skal skynde dig at få fat i, hvis de står på din ønskeseddel.

MAC Wash and Dry Line Up
Foto: MAC

MAC Wash and Dry
Looket fokuserer altså ret meget på brynene og så er der fine pasteller til øjnene og nogle mere intense nuancer til læber og negle.

  • Lipstick i farverne Morange, Creme d’Nude, Steam Heat (limited) og Tumble Dry (limited).
  • Lipglass i farverne Girl on Board, Laundry List, Hot/Cold og Domestic Diva, de er alle sammen limited edition.
  • Technahol Liner i farverne Practice Makes Perfect, Sudsy, Colour Matters og Coin Operated, de er alle sammen limited edition.
  • Veluxe Pearlfusion Shadow Trio i farverne Green Clean, Warm Wash og Permanent Press, de er alle sammen limited edition.
  • Blush i farverne Crisp Whites Pale og Hipness, begge to er limited edition.
  • Highlight Powder i farven Freshen Up, som er limited edition
  • Studio Nail Lacquer i farverne Monday Blues og Washeteria, begge to er limited edition.

Meget få af produkterne er gengangere eller permanente, og de er alle sammen med den trefarvede emballage.

Du finder kollektionen i MAC Webshop, MAC FSS på Købmagergade, i Salling i Aalborg og i Magasin, som også sælger kollektionen online.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
Julie

Synes det er et øv indlæg. Troede at de indlæg I laver er hvor I kan stå inde for det, eller så skriver hvad der ikke fungerer. Men når produkterne ikke en gang er afprøvet, så kan det jo værre det værste lort.
Så hellere lade være med at lave et indlæg, når I ikke har tid til at gøre det ordentligt.

Katja Moikjær

Kære Julie
Hvis du har læst med længe vil du vide, at vi har en masse forskellige typer indlæg. Vi har tests af produkter, vi har konkurrencer, vi har foromtaler af kollektioner som denne, vi har baggrundsartikler – en bred vifte af typer af indlæg.
Vi er glade for, at du kan lide vores anmeldelser. Vi har lige siden vi startede for snart 6 år siden lavede foromtaler af de nye spændende kollektioner med det samme de kommer på gaden. Fordi vi synes det er sjovt, og fordi det interesserer os. Du kan finde de her indlæg helt tilbage fra vores spæde start. Vi er på alle måder makeupnørder og det betyder også, at man går op i det sidste nye sjove, der kommer. Især når det er MAC. Så det kommer vi ikke til at holde op med.
Kærlig hilsen Katja

Julie

Det kan jeg sagtens følge jer i, mensybes stadig at det er et problem at komme med eksempler på hvad produkterne kan afhjælpe og samtidig skrive at man ikke har haft tid til at prøve det.
Selvfølgelig skal I laves reklame, det er jo jeres “job” og hvordan I kan få bloggen til at løbe rundt. Men fair nok i er begejstret for MAC, det er jeg også.
Men når jeg læser indlægget, så virker det i mine øjne som at i “anbefaler” produkterne uden reelt at vide om det er brugbart.

Helene Randløv

Hej Julie
Det er jo permanente produkter? Jeg skriver, at jeg ikke nåede ind forbi og kigge på kollektionen, det er da på ingen måde det samme, som at jeg ikke har prøvet produkterne? Jeg har for eksempel skrevet om Eyebrows et hav af gange, fordi den i mange år har været min foretrukne farve til øjenbrynene. Det eneste produkt, jeg ikke har haft i hænderne er Studio Sculpt Defining Bronzing Powder, men den kan mig bekendt ikke “afhjælpe” noget som helst.
I øvrigt er dette ikke en reklame, det er begejstring for et look, så jeg forstår ærlig talt ikke rigtig din kritik. Hele artiklen er øv, fordi jeg har formuleret én sætning lidt kluntet?
Mvh. Helene

Lena H

Synes godt nok du er hård i din kommentar, Julie. Indlægget er jo ikke ment som en produktanmeldelse, men derimod en omtale af en kommende kollektion, hvilket efter min mening er ligeså relevant på en beauty-blog 🙂 :59:

Helene Randløv

<3 Tak søde :-*
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *