Fredagsfavorit: Pudderdåserne.dk Alt i en creme

24.04.15
Pudderdåserne Alt i en Creme

Pudderdåserne Alt i en Creme

I må altså tro os, når vi siger, at vi gør, hvad vi kan, for at nedtone omtalen af vores egne produkter på bloggen her. Det gør vi, fordi Pudderdåserne.dk skal fortsætte som altid og være det sted, hvor læserne kan finde relevant information om alle mærker. Men i dag vil jeg alligevel benytte mig af lejligheden til at fremhæve ‘Alt i en cremen’, for der er Super Bazaar i Magasin, og vi er sat ned med 20 procent.

En i hvert rum og på hvert natbord
Alt i en cremen er uden sammenligning det produkt, vi har det største forbrug af herhjemme. Der står en i hvert rum (to badeværelser, stue, køkken-alrum og en på både min mands natbord og mit eget). Det er faktisk ikke altid nemt at være skønhedsblogger og finde plads til at teste nye produkter hele tiden, når man helst vil bruge sine egne (first world problem, jeg ved det…).

Cremen må siges at have en bred målgruppe: Jeg elsker den, min mand elsker den, min svigermor elsker den, min lillebror elsker den. Og det er ikke kun fordi, de holder af mig. Ingen i min familie gider for eksempel at læse Pudderdåserne. Men de vil gerne købe vores produkter.

Jeg startede på et forsøg på at anmelde Alt i en cremen som om den var ethvert andet produkt, men det er både meningsløst og useriøst, så jeg har slettet det igen. Jeg kan selvfølgelig ikke anmelde min egen baby objektivt. Du kan læse mere om ingredienserne og produktet her. 

Min mand, min lillebror og min svigermor
At mennesker som min mand, min lillebror og min svigermor bruger den er faktisk det største kompliment, jeg kan få. Min lillesøster, mine veninder, min moster – de tager gladeligt imod alt hvad jeg kaster i deres retning og læser også hvad jeg skriver engang i mellem. Men disse tre personer er anderledes. Min mands hjørne på badeværelset indeholder (udover alt-i-en cremen) tandbørste, tandtråd og en neutral deo. Min lillebrors samling ser ligesådan ud. Min svigermor har en danatekt creme og en solcreme udover tandbørsten. Og når de tre alle har taget Pudderdåsernes alt-i-en-creme til sig, så bliver jeg særligt stolt. For hvis ikke den havde virket, så havde de ikke brugt den – lige gyldigt om mit navn stod på den eller ej.

SuperBazaar i Magasin lige nu
Magasin har lige nu Super Bazaar med 20 procent på massevis af beautyprodukter og op til 50 procent på andre varer.

Pudderdåserne.dk Musthave er også med, ligesom virkelig mange andre fede mærker er. Alt i en creme, Anti-age ansigtscreme og Alt i en makeupfjerner er på lager, og du kan spare 20 procent på dem.

Alt i en cremen koster 116 kroner mod normalt 145 kroner.

SuperBazaar varer til og med søndag og er både online og i Magasins varehuse.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
19 kommentarer
Camilla

Kan man bruge den creme selvom mn bruger jeres serum med 2 % nachimad?

Maybritt Madsen

Hej jeg har fået en prøve på jeres ‘alt i en creme’ uden parfume, men til min store overraskelse dufter cremen af parfume. Hvordan kan det være? Hvad er det for en ingrediens, der giver duften? Mvh Maybritt

Helene Randløv

Hej Maybritt
Alle vores produkter er uparfumerede, der er altså ikke noget, der kan maskere lugten af de forskellige ingredienser, der naturligt dufter mere eller mindre kraftigt. Det er umuligt for mig, at fortælle dig specifikt, hvilken ingrediens du synes dufter kraftigst. Der er meget sheasmør i, så det kan være den.
KH. Helene

Karin

Hvor mange %-promille niacinemid er der i? Jeg vil jo frygteligt gerne erstatte min Cerave PM creme med jeres Alt-i-een creme, hvis det giver mening!

Helene Randløv Hansson

Hej Karin
Der er 1% Niacinamid i Alt i en Creme, du kan altid tilføje Niacinamid 10%.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *