Sidste år lancerede Matas under mærket M.Cosmetics en lang række forskellige hårbørster, og det er et meget prisvenligt alternativ til øvrige naturhårsbørster på markedet. For eksempel testede jeg den ene af dem i forbindelse med min anmeldelse og test af Mason Pearson.
Måske virker det lidt sært at anmeldelsen først kommer nu, men jeg har ventet på, at alle børster var i webshoppen samtidig. Det giver simpelthen ikke mening at vente længere, for det er endnu ikke sket, og mit håb om, at det sker, er ikke stort. På den anden side går jeg ud fra, at det vidner om, at børsterne er populære. Og det kan jeg godt forstå!
Pris og kvalitet
Her på bloggen går vi ret meget op i at anmelde produkter til forskellige priser. For os har høj pris aldrig været lig med god kvalitet. Det kan nemlig meget vel være det helt billige produkt, som vi bedst kan lide af den ene eller den anden grund. En af vores Dåsedarlings er for eksempel Matas Fod- og Hælkur, selvom den hverken er pæn eller eksklusiv… Den virker bare.
Med M. Cosmetics børsterne er det lidt på samme måde. De er ret god kvalitet prisen taget i betragtning, du får altså ret meget god børste for pengene, men der kunne være kælet mere for detaljerne, og det er afgjort en af de ting, du betaler mere for hos andre mærker. Når det er sagt får jeg slet ikke følelsen af at nøjes, når jeg bruger børsterne fra M. Cosmetics. De holder, hvad de lover og gør det ganske glimrende!
1. Ionic Paddle Brush
Det er en rigtig god børste til det skulderlange og lange hår, med de lange tænder når den godt ind i håret, også selvom håret er kraftigt. Den skulle mindske statisk elektricitet, men hvis du har tendens til meget elektrisk hår er det ikke sådan, at du kan løse problemet med en ny børste alene. Vildsvinehårene hjælper med at fordele fedt for hovedbunden. Det betyder, at en grundig børstning inden sengetid på sigt kan spare dig for en hårvask. Og det er ikke så ringe, skulle jeg hilse at sige… Fordelen ved de tynde afrundede nylonpigge, som er jævnt fordelt i børsten, er at udredningen af håret er meget lettere. Ældsten med det meget lange og meget kraftige hår var imponeret over, hvor stor forskel de faktisk gør.
2. Wood Cushion Brush
Fin bøgetræsbørste med vildsvinehår. Den er rigtig god at holde på og vildsvinehårene gør den meget skånsom for håret. Som nævnt ovenfor kan en børste af naturhår spare dig for en hårvask, fordi den kan fordele fedtet fra hovedbunden ud i længderne. Det er måske nok et gammelt tip med de hundrede børstetag om dagen, det er helt enkelt, men det virker!
Sædvanligvis bruger jeg naturhårsbørster, når jeg sætter håret, fordi jeg synes, at de giver håret en helt anden glans, og så er det langt lettere, fordi børsten samler håret på en helt anden måde, end børster der kun har nylontænder
Den bløde pudebørste skulle være god til ekstensions, i hvert fald er den rigtig rar at rede mit nu lidt slidte hår med.
3. Detangling Comb
Den første af disse kamme købte jeg, da jeg fik permanentet håret første gang i slutfirserne… Den skulle nemlig være virkelig god til det krøllede og meget kraftige hår. I ældstens kraftige glatte hår fungerer den overhovedet ikke, og ham den langhårede bruger den kun i badet, hvor han primært bruger den til at fordele balsammen med. Og det er også sådan jeg selv har størst glæde af den.
4. Ionic Round Brush 54 mm
Helt ærlig ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle stille op uden en runbørste. Det er den der hver eneste dag sørger for at pandehåret bliver der, hvor jeg gerne vil have det til at sidde. Og det er ikke særlig let, nå der er en hvirvel i den ene side, og når håret i den anden side bare er finere. Rundbørsten klarer dog den opgave uden problemer. Denne version har en keramisk metalcylinder, det er virkelig praktisk, fordi det udover at forkorte hårets tørretid også sørger for at fordele varmen jævn, så håret skades mindst muligt.
Det mest irriterende ved rundbørster er, at de altid glider ud af hånden på mig. Grunden er sandsynligvis at finde i de stylingprodukter jeg bruger, men Ionic Round Brush 54 mm har elimineret det problem hundrede procent, der er nemlig nogle smarte gummidutter på skaftet, så den bliver liggende i hånden.
Børsten består ligesom børsten ovenfor af både nylonpigge og vildsvinehår.
5. Ionic Teasing Brush
Lige som rundbørsten er min touperingsbørste et redskab, som jeg har vældig svært ved at undvære, når jeg sætter hår. Det er kun en jeg bruger når håret skal sættes i forskellige frisurer eller hvis det skal krølles. Sjovt nok er det mest skaftet jeg bruger, men efter der er kommet en touperingsbørste ind i mit liv, er det pludselig blevet så enkelt at sætte hår.
For mig er det altså udelukkende et stylingsredskab, men jeg tænker da, at den godt kan bruges til at rede håret med i nødstilfælde. Også denne børste har en kombination af nylonpigge og vildsvine hår.
M. Cosmetics hårbørster og kamme koster mellem 39,95-199 kroner, og de kan altså købes i Matas, som også sælger dem i webshoppen.
Super anmeldelse! Jeg har lyst til at prøve med en børste og vil helst ikke bruge alt for mange penge, når jeg ikke helt ved, om det er “mig”. Havde kort hår op gennem 80’erne og 90’erne men voksede det ud til skulderlangt for 10 år siden og har klaret mig med en stor og en lille kam – mit hår er ret tyndt med tendens til at kruse/krølle. Er Wood Cushion Brush børsten til dem der har lidt mindre hår, eller skal jeg vælge Ionic Paddle Brush? Er i tvivl og håber du kan hjælpe.
Det kommer jo som sendt fra himlen; jeg har de sidste dage ledt efter anmeldelse af disse børster fordi jeg gerne vil prøve en børste med vildsvinehår. Jeg er dog i tvivl om, om jeg skal vælge en der er suppleret med nylontænder eller den kun med vildsvinehår. Mit hår er typisk skandinavisk; lyst, fint (og lidt tyndt efter en fældeperiode) og bliver let elektrisk..
Hvad vil i anbefale?
Håber det er ok jeg svarer, nu den med nylontænder iblandet vildsvinehårene ikke er nævnt. Jeg har den og jeg er rigtig glad for den. Det er den bedste børste jeg har prøvet. Jeg har fint skandinavisk halvlangt hår, dog krøllet 🙂
Selvfølgelig er det okay, at du svarer Stine 🙂
Jeg har nu altså nævnt intet mindre end tre af kombinationsbørsterne i anmeldelsen 😛 Og jeg er helt enig med dig!
Kh. Helene
Åh undskyld Helene, nærlæsningen glippede og jeg kunne ikke finde den jeg har på billedet 😉
Hihi….jeg kan jo bare lade være med at skrive så langt 😛
Der er også virkelig mange varianter.
Kh. Helene
Hej Jannie
Her på matriklen er vi gladest for den med nylontænder og vildsvinehår. Og den vil jeg anbefale alle, både fordi den både er god for hovedbunden og for håret.
Husk at læse om hvordan du kan undgå elektrisk hår :-*
Kh. Helene
Jeg har haft paddle børsten derfra og den var virkelig skøn til mit hår!
Tak for den grundige gennemgang! Står og mangler en ny børste til mit fine skandinaviske hår med krøller, og må da klart i Matas og tjekke det ud. Kan umiddelbart forstå at ionic padle brush er at anbefale:-)
Er det virkelig rigtigt, at man kan springe en hårvask over ved at bruge sådanne børster? Og hvilken en af dem ville være bedst til formålet, med eller uden nylonpigge?
På forhånd tak!
Hej Ghita
Altså…Hvis jeg kan, så kan alle! Det er jeg sikker på! Sådan næsten i hvert fald. Det sker selvfølgelig ikke over night, men i løbet af fjorten dage, var der en mærkbar forskel, og jeg er sådan en, som vaskede hår hver evig eneste dag! Før jeg fik afbleget håret kunne jeg slippe af sted med at vaske håret hver tredje dag, nu kan der gå længere tid. Den børste jeg bruger er med nylonpigge, men du kan ikke gøre det uden svinebørsterne, du kan læse mere i testen af Mason Pearson børsten 🙂
Kh. Helene
Jeg har nu prøvet den firkantet med Natur hår og syntetiske knupper. Og jeg ved ikke om jeg ligger alt for meget betydning i hvad den kan. Men mit hår har altid været fedtet og intet har virket. Heller ikke 7 dage uden hårvask. Men efter denne anmeldelse tænke jeg, at den taske børste jeg har fra mærket skulle afprøves. Og ja jeg redte hår og det blev bare mere fedtet, men da jeg stod op var det som om at alt fedtet ved rødderne var væk. Så jeg købte den store. Og nu næsten 1 måned efter føles mit hår mere tykt, sundt og ikke mindst jeg kan faktisk slippe afsted med en hårvask hver 2 dag(arbejder mod 3 dage). Og selv dryshampoo som ellers ikke har haft en effekt virker så,tænkt en børste kunne gøre så meget.
Hej Pernille
Hvor er det godt at høre! Det er jo samme oplevelse jeg selv har. Det er virkelig imponerende, at en børste kan gøre så meget!
Kh. Helene