Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 19. december

19.12.14
A-Derma Exomega
A-Derma Exomega
Foto: A-Derma

Præmien i dag er en af dem, som ALTID står her hjemme i flere forskellige varianter. Det er et af de mærker, jeg har været mest trofast overfor gennem tiden, og det er dette mærke, jeg altid har ved hånden, når huden er tør, slidt eller træls. Mine drenge er vokset op med at vælge en af de tre varianter, og det er stadig den creme, de selv spørger efter. Det er selvfølgelig A-Derma Exomega.

Allergi og umulig hud
Den gang jeg blev rådet til at prøve A-Derma første gang, fik jeg resterne af en tube fra min veninde, som altid brugte det til sin søn, som altid har haft frygtelig eksem, tør og irriteret hud. Det var en vinter, hvor min hud bare var så forfærdelig tør og irriteret, og uanset hvad jeg prøvede at smøre på, hjalp det ikke. Da jeg klagede min nød til min kære veninde, fik jeg derfor den creme, som skulle vise sig at være enden på en hel del af min huds prøvelser. Sidenhen har jeg trofast haft en af hver af de tre varianter i huset og bruger dem efter behov og sæson. Den skønne vaskegelé er også fast inventar, og jeg har brugt den som ansigtsvask i flere år.

Lidt for alle
Da jeg endelig lod mig overtale til at køre julekalender på bloggen, var det vigtigt for mig, at der var noget uparfumeret og allergivenligt i mindst fire af pakkerne. Det er nemlig især, når huden er tør, sart og stram, at man virkelig søger de cremer, som kan gøre en forskel. Og min erfaring er, at når min hud har det sådan, så kan den bedst lide, at tingene er uparfumerede og allergivenlige.
For at være med i lodtrækningen om det skønne sæt bestående af A-Derma Exomega Gel Moussant 500 ml. og A-Derma Exomega D.E.F.I. Creme 200 ml., skal du i kommentarfeltet herunder skrive, hvilket look du drømmer om at kunne mestre? Og hvad det er ved looket, der er svært eller går galt…

Vinderen af EGO Professional Twist
Det er min yngste søn, der har trukket vinderen. Han kiggede på mig og sagde: ”det skal være min fødselsdag” (det er den første)… ”Man vinder aldrig, når man er den første”… Den besked fik jeg også forleden af en på facebook, og der er flere, der har spurgt i kommentarfeltet i løbet af december. Om man ikke kan vinde, hvis man kommenterer som nummer 1. Og det kan man altså i dag! Det er derfor Mai P. (18.december 2014 kl. 15:59):

  • Man vil jo altid gerne have noget man ikke selv har og det gælder også hår. Mit hår er super glat (asiatisk) og har sjældent haft held med at mine forsøg på at få det til at makke ret. Ligesom dig holder mine frisurer aldrig. Jeg kan krølle det og 5 min efter er det glat igen. Derfor har jeg i mange år også skulle farve det for at ‘ødelægge’ håret og dermed mere medgørlig når det skulle sættes. Og sidst jeg fik en permanent var mit hår lige så glat som før behandlingen men med en forskel. Mit hår var nu blevet knastør og jeg var blevet 1000 kroner dyrere. Men mit ønske hår vil være blankt hår med naturlig fald.

Stort tillykke til Mai P. Du får en mail fra mig snarest.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
210 kommentarer
Jeanet

Har altid haft problemer med at lave en flot streg (øjen Make-up). Det blir altid vind og skævt.

Sabrina

Hollywood krøller og perfekte smokey eyes.

Sarah t.

Jeg prøver altid at lave smukke lange vipper med lidt brunlig skygge/diskrete smokey eyes, men jeg ligner en sminkedukke med så meget makeup og mine øjne klør med makeup på 🙁

sofie

Drømmer om at kunne mestre det perfekte smokey eye…

Anne S.

Jeg vil rigtig gerne kunne mestre smokey eyes. Synes det ser så smukt ud, og kan gøres i mange forskellige farver og variationer. Og jeg har virkelig prøvet mange gange, men jeg synes hver gang, at jeg ligner en, der har fået tæv – hvilket vist ikke er et look nogen af os går efter 🙂 Så indtil videre nøjes jeg med en enkelt farve øjenskygge de tre gange om året jeg tør kaste mig ud i den svære disciplin: At lægge øjenskygge.

Camilla Maria Breum

Læbestift! Lige meget hvad jeg prøver, synes jeg bare ikke at læbestift klæder mig – og det er bare så smukt til alle andre!

Sana

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at mestre smokey eyes, med alle slags farver! Den teknik er svært, da man hurtig kan ligne en panda 🙂

Eva Jensen

Jeg vil vildt gerne mestre at lave det fedeste look med eyeliner. Og her snakker vi altså med wing. For det er den der vinge som altid glipper når jeg forsøger! Så træls – for det ser jo så pokkers fedt ud 🙂

Jeanette Hosbond

Jeg vil så gerne kunne mestre at ligge den helt perfekte sorte streg, med vingen ude i siden af øjet, så man derved løfter øjnene. Det sejler for mig hver gang – men jeg forsætter at øve mig, for det ser altså bare SÅ godt ud når den perfekte streg er der !

Bodil P

Smokey eyes – har prøvet alt -også jeres video- men det vil bare ikke.

Din kommentar