Præmien i dag er en af dem, som ALTID står her hjemme i flere forskellige varianter. Det er et af de mærker, jeg har været mest trofast overfor gennem tiden, og det er dette mærke, jeg altid har ved hånden, når huden er tør, slidt eller træls. Mine drenge er vokset op med at vælge en af de tre varianter, og det er stadig den creme, de selv spørger efter. Det er selvfølgelig A-Derma Exomega.
Allergi og umulig hud
Den gang jeg blev rådet til at prøve A-Derma første gang, fik jeg resterne af en tube fra min veninde, som altid brugte det til sin søn, som altid har haft frygtelig eksem, tør og irriteret hud. Det var en vinter, hvor min hud bare var så forfærdelig tør og irriteret, og uanset hvad jeg prøvede at smøre på, hjalp det ikke. Da jeg klagede min nød til min kære veninde, fik jeg derfor den creme, som skulle vise sig at være enden på en hel del af min huds prøvelser. Sidenhen har jeg trofast haft en af hver af de tre varianter i huset og bruger dem efter behov og sæson. Den skønne vaskegelé er også fast inventar, og jeg har brugt den som ansigtsvask i flere år.
Lidt for alle
Da jeg endelig lod mig overtale til at køre julekalender på bloggen, var det vigtigt for mig, at der var noget uparfumeret og allergivenligt i mindst fire af pakkerne. Det er nemlig især, når huden er tør, sart og stram, at man virkelig søger de cremer, som kan gøre en forskel. Og min erfaring er, at når min hud har det sådan, så kan den bedst lide, at tingene er uparfumerede og allergivenlige.
For at være med i lodtrækningen om det skønne sæt bestående af A-Derma Exomega Gel Moussant 500 ml. og A-Derma Exomega D.E.F.I. Creme 200 ml., skal du i kommentarfeltet herunder skrive, hvilket look du drømmer om at kunne mestre? Og hvad det er ved looket, der er svært eller går galt…
Vinderen af EGO Professional Twist
Det er min yngste søn, der har trukket vinderen. Han kiggede på mig og sagde: ”det skal være min fødselsdag” (det er den første)… ”Man vinder aldrig, når man er den første”… Den besked fik jeg også forleden af en på facebook, og der er flere, der har spurgt i kommentarfeltet i løbet af december. Om man ikke kan vinde, hvis man kommenterer som nummer 1. Og det kan man altså i dag! Det er derfor Mai P. (18.december 2014 kl. 15:59):
- Man vil jo altid gerne have noget man ikke selv har og det gælder også hår. Mit hår er super glat (asiatisk) og har sjældent haft held med at mine forsøg på at få det til at makke ret. Ligesom dig holder mine frisurer aldrig. Jeg kan krølle det og 5 min efter er det glat igen. Derfor har jeg i mange år også skulle farve det for at ‘ødelægge’ håret og dermed mere medgørlig når det skulle sættes. Og sidst jeg fik en permanent var mit hår lige så glat som før behandlingen men med en forskel. Mit hår var nu blevet knastør og jeg var blevet 1000 kroner dyrere. Men mit ønske hår vil være blankt hår med naturlig fald.
Stort tillykke til Mai P. Du får en mail fra mig snarest.
Gad godt kunn lægge en svedig winged eyeliner. Det kan godt lykkes med formen (sådan da), men at finde den bedste eyeliner er svært. Med den flydende forsvinder det hurtigt i øjenkrogen og det bliver bare ikke lige så flot med en blyant eyeliner.
Helt sikkert smokey eyes og øjenskygge generelt. Jeg er simpelthen så dårlig til at gøre det pænt. Jeg kan ikke regne ud, hvordan teknikken er…. Det er dælme frustrerende :-P.
helt klart smokey eyes! Det er et klassisk og glamorøst look – men jeg har svært ved at lægge så meget makeup på øjenlågene uden at ligne en som er blevet slået i øjet (ikke lige frem det keg vil opnå med min makeup 😛
Winged Eyeliner kæmper jeg en del med for synes bare aldrig den vingede del bliver, som jeg vil have det. Det er ligesom for lige
Mørke smokeyeyes med kunstige vipper. Det er ligesom om, jeg aldrig rigtig tør at begive mig ud i det 😉
Farvet øjenmakeup, ville jeg også gerne kunne mestre. Synes tit, man kan komme til at ligne en klovn 😉 hihi.
Cat eyeliner. Jeg har ikke længere tald på de gange jeg har siddet og prøvet at få det til at fungere. Tæt nok på vipperne, ordenligt stærkt flip der kan slå en mand ihjel.
Cat eyeliner. Daamn det er svært. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har sat mig ned op prøvet forgæves at lære det. At det skal placeres tæt nok på vipperne, ikke være for tykt eller drukne i øjenlågene, og så have et knivskarpt “flik” der ville kunne slå mænd ihjel
Smokey eyes er svært at blende pænt.
Jeg har fået noget rødme ved næsen og perioder mange hudorme, samt tørhed, som kan være svært at dække pænt med makeup. Synes generelt det er lidt mere udfordrende at lægge makeup, når huden bliver ældre.
Hmmmm vel mit problem er vel i bund og grund bare at jeg er alt for doven anlagt, det blir aldrig til mere end mascara og eyeliner… Hvis jeg havde råd ansatte jeg en der kom og gjorde mig fin hver morgen
jeg drømmer om at min hud er mindre problematisk. De dage hvor den er det, så føler jeg mig smuk. Men jeg reagerer på alt fra parfume til stress og sukker (og laver eksamen hele december).