Pudderdåserne Julekalender 2014: Glædelig 3. søndag i advent

14.12.14
L’eau de parfum #1 Parfum Trouve
L’eau de parfum #1 Parfum Trouve
Foto: Miller et Bertaux

Skønne dufte har jeg meget svært ved at få nok af. Derfor klappede jeg i hænderne, da jeg så at Miller et Bertaux kom til Danmark. Der har været en masse rygter om en særlig af disse dufte, nemlig den jeg har fået lov til at udlodde i dag. Det er Miller et Bertaux L’eau de parfum #1 Parfum Trouve. Når jeg finder denne duft særligt spændende, er det fordi, den dufter ret meget som Shiseido Feminite du Bois, som desværre udgik for en del år siden.

Første gang
Historien med den duft er lidt sjov, for jeg havde læst nogle anbefalinger fra Helle Forum, og hun fortalte om denne skønne duft Shiseido Feminite du Bois. Jeg styrtede ned i Matas, og jeg forstod simpelthen ikke, hvordan man kunne lide en duft som den. Min oplevelse af duften var anderledes… jeg syntes nemlig, at den duftede fuldstændig, som når man spidser sine blyanter. Den skulle jeg ikke nyde noget af at prøve og jeg gik slukøret hjem.
Den må alligevel have gjort et indtryk, for da jeg endelig tog mig sammen til at prøve den, var det kærlighed ved første snif.

L’eau de parfum #1 Parfum Trouve
Miller et Bertaux rummer samme fantastiske pudrede kompleksitet. Sort Iris, ylang ylang, hvid lilje, og (blyantspidser noten) cedertræ, rosentræ, moskus, kommen og varme krydderier. Det er en meget krydret åbning, men den ender med at være en næsten let blomsterduft. Den er mildere og langt mere blød i trænoterne end originalen og den er også umiddelbart friskere.

Vil du vinde?
For at være med i konkurrencen om en flaske L’eau de parfum #1 Parfum Trouve skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvilken duft andre forbinder med dig. Husk at læse reglerne, hvis du vil være sikker på at din kommentar er med i lodtrækningen!
Som du nok har gættet, har denne duft en helt særlig betydning for mig, den er meget speciel, men også ualmindelig skøn.

Vinderen af Aromatherapy Associates Bath & Shower Oils
Tidligere da jeg lukkede kommentarfeltet, havde jeg lige skrevet en hel seddel fyldt med gangestykker til min yngste søn, ja… han øver tabeller. Da vinderen skulle trækkes, spurgte jeg, hvor mange stykker han havde regnet og svaret var 58 stykker. Derfor er det personen bag denne kommentar, der har vundet den ret vidunderlige gave fra Aromatherapy Associates… Det er Aia (14. december 2014 kl. 18:02)

  • Sidste år fik jeg i julegave en Bose højtaler som kan kobles til mobilen via bluetooth. Og jeg elsker den. Lyden er fantastisk og den er i brug hele tiden og kan sparke hvilken som helst fest i gang. Det der forundrede mig mest var hvor højt den lille ting kan spille, og nogle gange er der ikke noget bedre i hele verden end at høre sin yndlingssang på max volumen.

Stort tillykke til Aia, du hører fra mig snarest :-*

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
226 kommentarer
Louise Gaarn

Åh det ved jeg ikke….men jeg har brugt Dolche Gabanas Light blue i en del år efterhånden, sådan til hverdags brug. Jeg synes den er så dejligt frisk.

Christina S.Thomsen

Calvin Kleins Euphoria! Har brugt den i mange år, og får altid komplimenter for den. Det er desuden også en af de eneste parfumer der rent faktisk bliver siddende på mig i mere end 3 timer.

Bente McLennan

Narsico Rodriquez og Clean duftene er min signatur… “Du dufter stærkt og dyrt, men dejlig” får jeg at vide… Duften du beskriver lyder yderst sympatisk

Krummes Krummelurer / Christina

Ja, nu er det jo lidt svær at vide, hvad andre tænker om mig.. Og jeg har ikke spurgt. MEN jeg får altid komplimenter når jeg har DOT fra Marc by Marc Jacobs på 😀 SÅ det må blive mit svar 😀

Sascha Veggerby

Diskret må være den duft som folk forbinder med mig. Jeg bryder mig ikke om at dufte for kraftigt, da jeg selv synes det er ganske forfærdeligt når alt jeg kan dufte når jeg er i nærheden af andre mennesker er deres parfume. Det sjove er så at jeg hovedsagligt går med lidt tunge krydrede parfumer, men i små mængder.

Maiken A

Min kæreste forbinder mig altid med duften fra Lancôme Trésor Midnight Rose. Den havde jeg altid på når jeg skulle se ham inden vi blev kærester. Og han kan med det samme dufte når jeg tager den på.

Susanne Søndergaard

Jeg skifter meget imellem de dufte jeg har. Tidligere brugte jeg altid Chloé, som jeg vil tro man forbandt mig med 🙂

Sarah

Jeg ved ikke om jeg har en signaturduft, men jeg har det sidste halvandet år brugt Acqua di Gioia fra Giorgio Armani. Jeg havde ikke duftet den før, men den var lige mig, og det første min sambo/kusine sagde, da hun duftede den, var: “Den dufter af dig” – selv om jeg ikke havde haft den før 🙂 Og jeg har brugt den siden, så det er nok dén, man forbinder mig med nu.

Maria BR

Jeg bruger ikke parfume til hverdag så jeg tror ikke jeg bliver forbundet med en speciel duft. Dog siger mine veninder tit til mig at jeg bare dufter af Maria. Hvordan den duft så er, ved jeg ikke…

Line Ullehus

Andre forbinder mig med duften fra Viktor & Rolf’s Flowerbomb da det er en af mine yndlings parfumer. Så det vil sige en sød blomsterduft

Din kommentar