Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 11. december

11.12.14
Avène XeraCalm

Avène XeraCalm

”Hvor er det dog nogle lækre gaver, men øv altså! Jeg er bare så træt af, at der aldrig er noget til os med allergi” Den sætning landede i min inbox forleden, og det gør det bare ekstra dejligt at præsentere den præmie, jeg har fisket op af gaveposen i dag. Den er nemlig udviklet til den hud, med eksem, irritation, allergi og alt det andet, som man helst vil være fri for. Det er en serie, som blæste mig helt omkuld, da jeg for nylig blev præsenteret for den. Den særlige lufttætte emballage og de ukonserverede produkter knuselsker jeg simpelthen. Her i december er der jo et sandt gaveorgie for de fleste, men for dem som ikke lige kan tåle parfume og andre allergener, der må det altså være lidt trist bare at være tilskuer.

Tak til sød og ivrig læser
I dag havde jeg sandelig glemt at skrive spørgsmålet… Stor tak til dig, der lige prikkede mig på skulderen! Nu er der et spørgsmål, og det skal man altså svare på, for at være med i konkurrencen! Alle kommentarer efter den 11. december 22:42 som ikke svarer på spørgsmålet i indlægget, bliver derfor ikke godkendt!
Spørgsmålet er: Har du brugt produkter “bare fordi”… og derfor taget til takke med en frygtelig lugt, væmmelig konsistens, kom selv på flere!
Husk at læse reglerne….

Sart, irriteret, rød og kløende hud!
Selvom jeg godt kunne tale længe om sart hud og vigtigheden af at behandle den rigtigt, så vil jeg meget hellere præsentere de tre produkter, som Avène XeraCalm serien består af. Fælles for produkterne er at de er særligt udviklet til den tør og atopisk hud hos både børn og voksne. Alle produkterne virker kløedæmpende og genopbyggende, antiinflammatorisk og selvfølgelig beroligende på huden. Alle tre produkter er naturligvis baseret på den termalske kildevand fra Avène, som i sig selv har beroligende egenskaber. Derudover er der et patenteret aktiv, som hedder I-modulia og et lipidkompleks, som hedder Cer-omega.

  • Avène XeraCalm A.D Cleansing Oil: En skøn blødt skummende vaskeolie, som mindsker irritation, og den udtørrende effekt som vandet, du bader i, desværre har. Hudens lipidbarriere bliver styrket og næret af Cer-omega og olien er bade let at fordele og skylle af. Du får slet ikke den der fedtede fornemmelse af olie, den føles mest som en rar og blød badegelé. Den er god både god til ansigt og krop.
  • Avène XeraCalm A.D Cream: En let lotionkonsistens, som alligevel nærer, lindrer og modvirker sart, kløende, rød og irriteret hud. Den lipidebarriere bliver styrket af det hudidentiske lipidkompleks. A.D Cream er altså let at fordele og er hurtigt absorberet af huden.
  • Avène XeraCalm A.D Balm: En fedtcreme som alligevel virker lettere end andre fedtcremer. Alle de gode egenskaber fra cremen får du naturligvis også i balmen, den er bare rigere i konsistensen.

Ingen af produkterne i serien indeholder alkohol, farve, konserveringsmidler eller parfume. Min søde veninde med eksem har testet for mig, og hun er virkelig begejstret. Og hun rapporterer, at cremerne virkelig er kløestillende, hun er især fan af at lægge cremen i køleskabet.

Den er bare…
For snart mange år siden, var jeg på besøg hos selvsamme veninde, jeg var ret desperat, for min hud var rød og slidt. Derfor var jeg på udkig efter lindring i hendes skab. Jeg fandt en creme, mærket er ligegyldigt, men hendes ord printede sig ind i min hukommelse. ”Den skal du ikke tage, den er bare til min eksem”… efter lidt snak om cremen, lod jeg den stå, for den virkede godt nok meget fedtet. Siden hen har jeg mange gange undret mig over konceptet eksemcremer. Denne type cremer har nemlig ofte en helt håbløs konsistens, og nu har jeg ikke eksem, men når min hud er slidt, er det da det sidste, jeg behøver.
Her er endelig en serie, hvor der virkelig er tænkt over konsistenserne, samtidig med at ingredienserne selvfølgelig er alt, hvad man drømmer om!

Vinderen af Kérastase Couture Styling
Dagen har været skøn, men fuld af udfordringer! Derfor benytter jeg den nemme løsning nemlig Random.org… som i valgte nummer 142. Kommentaren bag dette nummer er skrevet af Elise Søgaard (11. december 2014 kl. 12:24):

  • Det produkt til håret jeg har haft mest glæde af at opdage må helt klart være hårolie. Mit hår er langt og kan filtre noget så dumt, men lidt hårolie i fugtig hår efter badet kan faktisk forhindre langt det meste filteri. Tænk om jeg havde kendt den mulighed da jeg var lille og skulle sidde stille mens min mor redte (filtrede ud) mit hår… 😉

Stort tillykke til Elise, jeg kontakter dig snarest! Min ældste søn har tit sagt, at han virkelig ikke kan forestille sig at leve uden hårolie!

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
202 kommentarer
Anette

Uha, ja! Jeg har brugt masser af selvbruner med den mest fæle lugt, fordi jeg synes jeg var bleg.
For nogle år siden besluttede jeg mig for, at det ikke er så skidt at være lidt bleg og så stoppede jeg med den ækle selvbruner.
For nylig så jeg på et skilt i USA: Pale is the new tan. Det holder, tror jeg 🙂

Mai Hartmann

Jeg har to produkter som jeg brugte “bare fordi”:
Det ene er elizabeth ardens 8 hour creme, lugten er helt forfærdelig! Jeg brugte den som læbepomade, fordi det gjorde alle de kendte og populære tilsyneladende, så jeg tænkte at noget måtte der da være ved det? Jeg har for længst lagt den fra mig, den nærmest medicin-agtige duft og massive mængde parfume er no-go!
Det næste produkt er den blå D:fi voks, der lugter så sødt og kunstigt af ananas at det halve kunne være nok. Jeg var 13, og min storesøster havde sagt at man skulle bruge voks i håret for at få lidt struktur, og valget faldt desværre på D:fi.
Udover lugten, var den også helt ualmindeligt klistret. På grund af duften kan jeg næsten altid spotte, når nogen inden for en radius af 2 meter bruger D:fi og jeg får flashbacks hver gang 😉

Maiken

Jeg har flere gange taget mig selv i at købe og bruge produkter bare fordi de havde en pæn emballage. Forsøger ellers at bruge produkter, der ikke er på krukke, uden parfume osv. men nogen gange lader jeg mig lokke af pæne emballager 🙂

Tina Junker Davidsen

Får INGEN KYS af manden når jeg bruger Eight Hour på læberne pga duften. men er nød til det “bare fordi” den virker. 😉

Karina

Puha. Ja!!! Jeg hoppede med på den der tea tree bølge. Hed det ikle det?!? Kunne SLET ikke klare lugten, men bed det i mig og bestilte en kæmpe serie, bare fordi de kloge sagde det bar godt! Holdt det ud i 14 dage – så smed jeg hele lortet ud og det kommer aldrig inden for døren igen 🙂

Katrine B

Min hud er både uren og sart/tør – det er ret svært at komme begge problemer til livs… Men nogle helt enkle (kontinuerede) rutiner, en god hybenolie fra Pai og at holde fingrene fra mit ansigt, plejer at hjælpe 😉

Marlene

Hmmmm nej det tror jeg faktisk ikke.. Det skulle da lige være Eight Hour 🙂

Sidsel B.

Jeg brugte clinique for et par år tilbage fordi alle sagde det var super godt og mildt og jeg skal komme efter dig. Føj, det ødelagde min hud! 🙁 Heldigvis er der ikke noget, Niveas farmor-creme ikke kan fikse, hvorfor denne også er fast på mit bade- og soveværelse. Denne bruges til ALT!

Mia H

Derma Bodylotion har jeg købt fordi, den både er svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark, men jeg bryder mig virkelig ikke om duften. Så den køber jeg bestemt ikke igen, men jeg bruger den, for den virker egentlig udemærket.
8 Hour Cream synes jeg dog lugter så grimt, at jeg ikke kan få mig selv til at bruge den – Synes den lugter af uld(eller får/ged) – Nej-tak!

Nicoline Christensen

Jeg er også én af dem, der har dårlige erfaringer med aloe vera gelé. Sommeren i år var jo virkelig god og solrig, og når jeg kom hjem om eftermiddagen fra mit job i en vuggestue, hvor vi var udenfor det meste af dagen, følte jeg, at min stakkels hvide hud havde fået alt for megen sol – selvom jeg altid forsøger at beskytte den efter alle kunstens regler. Derfor ville jeg gøre noget godt for den og give den en dejlig fugtgivende maske i form af ren aloe vera gelé, som jeg jo havde læst skulle være så godt og regenererende. Når jeg havde renset min hud og påført geléen, stikkede og prikkede det lidt, og der kom en vis rødmen. Dette opfattede jeg som om, mit ansigt havde fået en let solskoldning, som jo helt efter bogen først viste sig efter noget tid. Til min store skræk i øvrigt; jeg kunne ligefrem føle rynkerne og læderhuden springe frem..!! Dette gentog sig flere dage, og jeg kunne ikke forstå, at spf 50 samt solhat og så megen ophold i skygge som muligt ikke kunne beskytte min hud tilstrækkeligt. Men en dag fandt jeg på at bruge gelén om morgenen for at give min hud et skud fugt inden dagens strabadser, og da blev jeg decideret knaldrød i ansigtet – endda på et skarpt afgrænset område, hvor jeg tydeligt kunne se, hvor jeg havde smurt geléen på, og hvor jeg ikke havde. SÅ faldt tiøren endelig 😉 Og sikken lettelse, at jeg ikke havde fået gentagne skoldninger, men blot ikke kan tåle aloe vera – hvor upraktisk det end måske kan vise sig at være. I øvrigt har aloe vera geléen jo egentlig ikke nogen særlig rar konsistens og tørrer op som en underlig kombination af stiv, stram og klistret.
Udover aloe vera-miseren plejer jeg ellers ikke at lade mig døje med produkter med mislyde af forskellig art. Bortset fra min hårfarvning hos frisøren, som ikke just lugter godt – men absolut GØR godt 🙂 Jeg er ellers altid nysgerrig efter at prøve nye produkter – og af og til lettere “desperat” – men hvis jeg ikke kan lide dem, ryger de som regel til “arkivering” og når som oftest at blive for gamle uden at blive brugt. Især har jeg købt meget make-up, som alligevel ikke dur til min før omtalte meget, meget blege hud. Til gengæld er det af og til sket, at en afvist mascara bliver hevet frem og får et nyt forsøg, fordi jeg pludselig har stået og manglet. Måske skulle jeg også prøve det med andre produkter 😉

Din kommentar