Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 6. december

06.12.14
Benefit Sugarglam Fairies
Benefit Sugarglam Fairies
Foto: Benefit

Som nævnt i går skal jeg til julefrokost i dag… Det bliver helt sikkert sent! Og det bliver helt sikkert sjovt! Vi har kendt hinanden i mange år. Det er dem, der er her, når livet slår hårdt og det hele er uoverskueligt, det er dem, som aer på håret eller sparker mig i måsen, når det er tiltrængt, og det er dem, der griner både af mig og med mig, dem som står klar med både lommetørklæder og skuldre, når jeg får ondt af mig selv. Og så er det dem, jeg bare ser ALT for sjældent. Det er mine veninder!

Benefit Sugarglam Fairies
Hvert år lancerer Benefit de fineste gaveæsker. Og jeg har fået lov til at udlodde to, som slet ikke er til salg i Danmark. Egentlig skulle jeg trække to vindere, men jeg har i stedet besluttet mig for, at vi i dag skal hylde vores veninder. Og derfor går de to gaveæsker til en heldig læser og hendes veninde.
Gaveæsken Benefit Sugarglam Fairies består af:

  • They’re Real! Mascara: En bestseller som både giver længde og volumen.
  • The POREfessional: En effektiv primer især velegnet til T-zonen.
  • Hoola: Den bronzer jeg selv har brugt længst.
  • Benetint(4ml): Den legendariske lip- and cheek stain i en smuk rød farve.

Der er altså både noget til øjnene, læberne og huden. Det er et virkelig fint kit og mange af produkterne er stort set uundværlige i den daglige makeup.

Sister from another mister
Okay… jeg indrømmer, det er lidt sent, men jeg sad lige og legede med en oversættelse af titlen… Det var ikke kønt. Nå… men altså det, jeg ville frem til, er, at det i dag skal handle om veninder, ja eller søstre, sjælesøskende, eller hvad du vælger at kalde dem. Dem der står ved din side, uanset om du er en drage eller en engel, og dem som bemærker forskellen… En egentlig nominering er måske lidt fjollet, og så alligevel ikke. Hvornår fortalte du sidst din veninde, at hun betyder noget helt særligt for dig?

Den er også til dig…
Hvis du har lyst til at glæde din veninde og ikke mindst dig selv med noget nyt og virkelig skøn makeup fra Benefit, så skal du skrive, hvorfor du værdsætter din venindes venskab … Og husk endelig at få hende til at læse med!
I en konkurrence for noget tid siden, var der en, som skrev den mest rørende venindehistorie. Det gjorde mig så glad, og det mindede mig om, hvor vigtige mine veninder er for mig!

OPRÅB!
Husk at læse reglerne, så du er sikker på at dit lod i konkurrencen er med, når jeg trækker vinderen 😀
Du kan altså roligt se bort fra denne kommentar, hvis du kan se din kommentar under det indlæg, hvor du skrev den 😉

Vinderen af BioEffect
Kommentarfeltet under BioEffect konkurrencen bliver lukket lige før midnat i dag… Så fandt jeg vinderen fra den 5. december… Nummeret er fundet ved at regne ud, hvor mange gange jeg har hørt min gamle playlist i WiMP fra start til slut ganget med det antal sange der ligger der. Der er 89 sange og sangene er hørt minimum 3 gange hver. Derfor er vinderen fra dem 5. december nr. 267. Det betyder at Noah (6. december 2014 kl. 11:28):

  • Jeg glæder mig allermest til at give de hjemløse noget strik, der kan varme dem over vinteren. En veninde og hendes mor, strikker hele sommeren og efteråret, så der er nok til dem på herberget. Det er en hyggeligt og en god gerning. Det giver smil på læben hos dem, som intet har og det giver en humør til at gøre noget for andre 🙂 Det er en ren foræring og vi bliver altid modtaget med åbne arme, en historie og et godt grin 🙂

Stort tillykke til Noah både med gaveæsken fra BioEffect og med det forestående besøg på herberget, tak fordi I gør det! Du bliver kontaktet af mig snarest.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
295 kommentarer
Louise

Jeg er dårlig til at sætte ord på mine følelser, og viser dem meget bedre med handlinger. Så jeg må nok erkende at jeg ikke kan huske sidste gang jeg har fortalt en veninde at hun betyder meget for mig. Jeg har få men rigtigt gode veninder og jeg dedikerer dette til dem alle!! I betyder meget for min hverdag, og det er fantastisk at vide at i altid vil være der på trods af at jeg måske ikke har alverdens tid til at se jer så tit som jeg burde. Uanset hvad kan jeg altid komme til jer!

Mari

Jeg har desværre aldrig været så heldig med veninderne. De få jeg har haft er fantastiske, men man er altid gledet lige så hurtige fra hinanden når livet skulle fortsætte andetsteds (nyt job, ny by og lign.) som man oprindeligt blev venner. Én er dog ikke forsvundet og vil aldrig, nemlig min søster. Nogle vil måske synes det er kikset og selvfølgelig har vi også vores uenigheder en gang i mellem, men min søster er og forbliver den bedste veninde jeg kunne ønske. Hun kender til at det samme som mine veninder og meget mere til, da man bare kender og stoler på hinanden helt anerledes end med veninder (i hvert fald for mit vedkommende). Gennem op- og nedture, så ved jeg at hun altid vil være der og ditto fra min side. Vi kan joke om de samme mennesker (familiemedlemmer, fælles venner) og har så mange interne vittigheder at det er løgn. Hun er simpelthen uden tvivl min bedste veninde – og så elsker hun tilfældigvis også benefit højere end noget andet (til trods for hun aldrig har prøvet det).

Anette A

Jeg værdsætter min kloge og søde venindes selskab fordi, jeg altid kommer beriget ud af vores samtaler. Hun har altid nye vinkler og stor forståelse, det skaber tryghed og stor tilfredshed og nysgerrighed. Vi har fællesforståelse trods stor forskellighed ♥♥♥ Enestående ♥♥♥ Rikke enestående ♥♥♥

lea

Hvis jeg bliver den heldige vinder, vil jeg dele med en af mine nærmeste veninder, som trænger til at solen skinner lidt på hende! 🙂

Sara A

Min veninde, som jeg er så heldig at have som kollega og dele kontor med. Jeg kan vende alt med hende, grine og græde. Arbejdsdagen bliver pludselig til ikke kun arbejde men ligeså meget til en dejlig dag med hygge med veninden. Synes jeg er ret så heldig og ville elske at sige tak til min dejlige veninde og kontormakker med et af de her skønne sæt 🙂

helleI

Min veninde er sikkerhedsnettet i mit liv, som jeg er det i hendes. Vi er soulmates og kan tale uden ord. Jeg elsker hende!

Helena

Jeg ville give den ene æske til min meget gode veninde Astrid. Jeg elsker personligt når det er de små ting der binder et venskab sammen. Fx når vi har talt i telefon sammen og vi lige siger “elsker dig” før vi afslutter. Sådan noget varmer, da man også får afsluttet samtalen på en fin måde.

Bettina

Min søster. Vi har begge fået et lille barn i år og vi har henholdsvis 2 og 1 større i forvejen. Vi TRÆNGER til selvforkælelse, BIG time.

Karoline

I år, her til december, er det gået op for mig, hvor fantastisk en veninde jeg har. Jeg har været igennem en lidt svær periode med en kæreste der har fået depression og lider af søvnproblemer, og derudover en far, som drikker lidt for meget. Hun har selvfølgelig været der super meget for mig, hvilket jeg ikke på noget tidspunkt har tvivlet på. Men her den første søndag i advent i år, 2014, valgte hun at forære mig en adventskalender med et tilhørende kort/brev, hvor hun fortalte mig, at jeg i den grad fortjente at blive forkælet lidt ekstra, når nu jeg havde været så stærk igennem de hårde tider. Måske virker det ikke som noget stort for mange, men for mig, betød det bare alt. Tænk at hun har gjort det for mig og synes jeg fortjener det. Så derfor værdsætter jeg min venindes og mit venskab 🙂

Eva Jørgensen

Jeg fortalte min veninde det i går da vi julehyggede. Jeg har kendt hende hele mit liv og jeg kan slet ikke forestille mig er liv uden hende. Ellen, tak for venskabet 🙂

Din kommentar