Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 6. december

06.12.14
Benefit Sugarglam Fairies
Benefit Sugarglam Fairies
Foto: Benefit

Som nævnt i går skal jeg til julefrokost i dag… Det bliver helt sikkert sent! Og det bliver helt sikkert sjovt! Vi har kendt hinanden i mange år. Det er dem, der er her, når livet slår hårdt og det hele er uoverskueligt, det er dem, som aer på håret eller sparker mig i måsen, når det er tiltrængt, og det er dem, der griner både af mig og med mig, dem som står klar med både lommetørklæder og skuldre, når jeg får ondt af mig selv. Og så er det dem, jeg bare ser ALT for sjældent. Det er mine veninder!

Benefit Sugarglam Fairies
Hvert år lancerer Benefit de fineste gaveæsker. Og jeg har fået lov til at udlodde to, som slet ikke er til salg i Danmark. Egentlig skulle jeg trække to vindere, men jeg har i stedet besluttet mig for, at vi i dag skal hylde vores veninder. Og derfor går de to gaveæsker til en heldig læser og hendes veninde.
Gaveæsken Benefit Sugarglam Fairies består af:

  • They’re Real! Mascara: En bestseller som både giver længde og volumen.
  • The POREfessional: En effektiv primer især velegnet til T-zonen.
  • Hoola: Den bronzer jeg selv har brugt længst.
  • Benetint(4ml): Den legendariske lip- and cheek stain i en smuk rød farve.

Der er altså både noget til øjnene, læberne og huden. Det er et virkelig fint kit og mange af produkterne er stort set uundværlige i den daglige makeup.

Sister from another mister
Okay… jeg indrømmer, det er lidt sent, men jeg sad lige og legede med en oversættelse af titlen… Det var ikke kønt. Nå… men altså det, jeg ville frem til, er, at det i dag skal handle om veninder, ja eller søstre, sjælesøskende, eller hvad du vælger at kalde dem. Dem der står ved din side, uanset om du er en drage eller en engel, og dem som bemærker forskellen… En egentlig nominering er måske lidt fjollet, og så alligevel ikke. Hvornår fortalte du sidst din veninde, at hun betyder noget helt særligt for dig?

Den er også til dig…
Hvis du har lyst til at glæde din veninde og ikke mindst dig selv med noget nyt og virkelig skøn makeup fra Benefit, så skal du skrive, hvorfor du værdsætter din venindes venskab … Og husk endelig at få hende til at læse med!
I en konkurrence for noget tid siden, var der en, som skrev den mest rørende venindehistorie. Det gjorde mig så glad, og det mindede mig om, hvor vigtige mine veninder er for mig!

OPRÅB!
Husk at læse reglerne, så du er sikker på at dit lod i konkurrencen er med, når jeg trækker vinderen 😀
Du kan altså roligt se bort fra denne kommentar, hvis du kan se din kommentar under det indlæg, hvor du skrev den 😉

Vinderen af BioEffect
Kommentarfeltet under BioEffect konkurrencen bliver lukket lige før midnat i dag… Så fandt jeg vinderen fra den 5. december… Nummeret er fundet ved at regne ud, hvor mange gange jeg har hørt min gamle playlist i WiMP fra start til slut ganget med det antal sange der ligger der. Der er 89 sange og sangene er hørt minimum 3 gange hver. Derfor er vinderen fra dem 5. december nr. 267. Det betyder at Noah (6. december 2014 kl. 11:28):

  • Jeg glæder mig allermest til at give de hjemløse noget strik, der kan varme dem over vinteren. En veninde og hendes mor, strikker hele sommeren og efteråret, så der er nok til dem på herberget. Det er en hyggeligt og en god gerning. Det giver smil på læben hos dem, som intet har og det giver en humør til at gøre noget for andre 🙂 Det er en ren foræring og vi bliver altid modtaget med åbne arme, en historie og et godt grin 🙂

Stort tillykke til Noah både med gaveæsken fra BioEffect og med det forestående besøg på herberget, tak fordi I gør det! Du bliver kontaktet af mig snarest.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
295 kommentarer
Line

Jeg vil gerne vise min veninde Nanna hvor meget hun betyder for mig. Hun er et helt fantastisk menneske som inspirerer mig med sit gåpåmod og evigt glade livssyn, på trods af at hun er alvorligt syg og jævnligt tilbringer flere måneder af gangen på hospitalet. Samtidig elsker hun at dulle sig op, så tænker at dagens gave ville være et perfekt lille lyspunkt for hende.

Tonje

Dagrun er en fantastisk venninne fordi hun alltid lytter og kommer med gode råd. Fordi hun alltid har tid til et glass rødvin og sladder og ford hun veldig ofte har rett!

Sofie

For halvanden uges til siden var min gode gamle veninde og jeg til Tina Dickow-koncert, og “Old Friends” og alle de andre smukke, eftertænksomme numre satte en skøn snak igang om hvor glade, vi er for hinanden og for vores venskab. Hende ville jeg elske at forkæle lidt ekstra her til jul.

Anne W.

Hvis jeg skulle være så heldig at vinde, så skal gaven gå til min tidligere kollega og nu veninde Jette.
Hun er et fantastisk menneske – hun er lyttende, tålmodig og givende.
KH Anne W.

Lena Dam-Nielsen

min veninde Karina er min klippe, i selvom vi ikke kan have snakket sammen i et stykke tid, pga hverdagens travlhed og manglende tid. Føles det aldrig som om vi ikke har snakket sammen ❤️ Hun betyder en verden for mig, og ville gøre meget for hende og støtte hende ..
Dog skal min bedste ven nævnes Kian .. Vi har været venner siden efterskole tiden .. Han er sådan en god ven at man ikke kan sætte ord på hvor meget han betyder.. For han betyder meget rigtig meget ..

Aida

Min veninde Sarah fortjener at vinde, og hun fortjener at vide hvor meget hun betyder for mig.
Jeg var gennem en længere periode i et voldligt forhold. Jeg stod aldrig op for mig selv, men det gjorde min veninde Sarah, det resulterede desværre i et overfald. Efterfølgende var jeg dum nok til stadig at blive i forholdet, men hun var der for mig alligevel. Forholdet er heldigvis slut idag – men jeg vil altid have dårlig samvittighed over, hvad hun blev udsat for, på grund af hun talte min sag – hvilket jeg åbenbart ikke selv var i stand til.
Sarah er den bedste veninde man kunne tænke sig. Hun er ikke kun gået langt for mig, men samtlige veninder i vores venindegruppe.

Line Juul Elley

Jeg ville elske at overraske min veninde Christina. Hun er det mest inspirerende menneske jeg kender: mor til 4 børn, hustru og for et år siden besluttede hun sig for at sige sit job op og starte op som selvstændig.
Idag laver hun det hun elsker – hun har sit eget børnetøjsmærke og syr fedt tøj til en masse skønne børn. -Hun har ovenikøbet formået at udvikle sit koncept, så hun nu også sælger stof til en masse sy-glade mennesker. I det nye år skal hun starte et begynder sy-hold op i vores by og dermed lære fra sig. Hun er fyldt med energi og jeg er vild med hende.

Mette Jensen

Jeg er ikke et sekund i tvivl om hvem jeg vil nominere. Vi mødte hinanden på efterskolen og har holdt kontakten ligesiden. Ligenu går hun igennem en hård tid med sygdom, og hun har gjort så meget for mig, at jeg slet ikke ved hvordan jeg nogensinde skulle kunne gøre gengæld. Hun gør alt for mig og jeg vil gerne sige tak for hendes venskab!

Charlotte L

For en måned siden gjorder min bedste veninde mig til “moster” til den skønneste dreng jeg nogensinde har set. Dette er en stor oplevelse for en der aldrig vil blive moster ellers. Hun har været min bedste veninde siden folkeskolen, og støtter mig altid når livets udforinger kan ramme en. Jeg påskønner desværre ikke nok vores venskab, og har aldrig fortalt hende at jeg elsker hendes smil og altid gode humør. Jeg føler mig meget heldig at have hende i mit liv.

Jasmin M

Jeg ville gerne dele med min bedste veninde Vicki. Jeg værdsætter hendes venskab fordi hun giver mig selvværd og styrke når jeg mangler det. En man altid kan regne med. Hun er au pair i Spanien for tiden, og glæder mig meget til at kommer hjem igen <3

Din kommentar