Som nævnt i går skal jeg til julefrokost i dag… Det bliver helt sikkert sent! Og det bliver helt sikkert sjovt! Vi har kendt hinanden i mange år. Det er dem, der er her, når livet slår hårdt og det hele er uoverskueligt, det er dem, som aer på håret eller sparker mig i måsen, når det er tiltrængt, og det er dem, der griner både af mig og med mig, dem som står klar med både lommetørklæder og skuldre, når jeg får ondt af mig selv. Og så er det dem, jeg bare ser ALT for sjældent. Det er mine veninder!
Benefit Sugarglam Fairies
Hvert år lancerer Benefit de fineste gaveæsker. Og jeg har fået lov til at udlodde to, som slet ikke er til salg i Danmark. Egentlig skulle jeg trække to vindere, men jeg har i stedet besluttet mig for, at vi i dag skal hylde vores veninder. Og derfor går de to gaveæsker til en heldig læser og hendes veninde.
Gaveæsken Benefit Sugarglam Fairies består af:
- They’re Real! Mascara: En bestseller som både giver længde og volumen.
- The POREfessional: En effektiv primer især velegnet til T-zonen.
- Hoola: Den bronzer jeg selv har brugt længst.
- Benetint(4ml): Den legendariske lip- and cheek stain i en smuk rød farve.
Der er altså både noget til øjnene, læberne og huden. Det er et virkelig fint kit og mange af produkterne er stort set uundværlige i den daglige makeup.
Sister from another mister
Okay… jeg indrømmer, det er lidt sent, men jeg sad lige og legede med en oversættelse af titlen… Det var ikke kønt. Nå… men altså det, jeg ville frem til, er, at det i dag skal handle om veninder, ja eller søstre, sjælesøskende, eller hvad du vælger at kalde dem. Dem der står ved din side, uanset om du er en drage eller en engel, og dem som bemærker forskellen… En egentlig nominering er måske lidt fjollet, og så alligevel ikke. Hvornår fortalte du sidst din veninde, at hun betyder noget helt særligt for dig?
Den er også til dig…
Hvis du har lyst til at glæde din veninde og ikke mindst dig selv med noget nyt og virkelig skøn makeup fra Benefit, så skal du skrive, hvorfor du værdsætter din venindes venskab … Og husk endelig at få hende til at læse med!
I en konkurrence for noget tid siden, var der en, som skrev den mest rørende venindehistorie. Det gjorde mig så glad, og det mindede mig om, hvor vigtige mine veninder er for mig!
OPRÅB!
Husk at læse reglerne, så du er sikker på at dit lod i konkurrencen er med, når jeg trækker vinderen 😀
Du kan altså roligt se bort fra denne kommentar, hvis du kan se din kommentar under det indlæg, hvor du skrev den 😉
Vinderen af BioEffect
Kommentarfeltet under BioEffect konkurrencen bliver lukket lige før midnat i dag… Så fandt jeg vinderen fra den 5. december… Nummeret er fundet ved at regne ud, hvor mange gange jeg har hørt min gamle playlist i WiMP fra start til slut ganget med det antal sange der ligger der. Der er 89 sange og sangene er hørt minimum 3 gange hver. Derfor er vinderen fra dem 5. december nr. 267. Det betyder at Noah (6. december 2014 kl. 11:28):
- Jeg glæder mig allermest til at give de hjemløse noget strik, der kan varme dem over vinteren. En veninde og hendes mor, strikker hele sommeren og efteråret, så der er nok til dem på herberget. Det er en hyggeligt og en god gerning. Det giver smil på læben hos dem, som intet har og det giver en humør til at gøre noget for andre 🙂 Det er en ren foræring og vi bliver altid modtaget med åbne arme, en historie og et godt grin 🙂
Stort tillykke til Noah både med gaveæsken fra BioEffect og med det forestående besøg på herberget, tak fordi I gør det! Du bliver kontaktet af mig snarest.
Min veninde Jannie fortjener at blive forkælet i stor stil! Startede på studie i sommers og gik ned med stress.. Hun var der fra start og har været der for mig lige siden! Jeg har aldrig oplevet så stor støtte før, det var helt uvirkeligt! Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget det betyder for mig, for det gjorde virkelig en stor forskel hver eneste dag!
Vi har kendt hinanden i over 17 år. Vi mødtes da livet rigtig tog fart og har derfor oplevet store ting sammen. Vores humor og tankegang er foruroligende ens.
Selvom vi havde en tid hvor livet var svært for os begge og derfor sparsom kontakt, fandt vi hinanden igen. Og det er som om vi aldrig vi har været adskilt.
Den veninde, som helt sikkert skal have æren af at få denne labre benefit-æske, er ingen anden end min soul-mate Tessa. Vi har grint og grædt med hinanden de sidste 12 år, hvoraf vi i en del af disse har boet sammen – ca. fra vi var 11-16 år.
Jeg så hende sidst d. 28 nov., da jeg dagen efter rejste den lange vej til Holland, hvori jeg skal bo i et år. Det bliver verdens længste år at skulle undvære hende i, men vi taler sammen hver dag, og fortæller hinanden hvor meget vi savner hinanden. Større modsætninger personlighedsmæssigt findes ikke, hvilket dog også kan lede til en hel del uenigheder. Men som man siger, modsætninger mødes, og det er en fantastisk måde at lære ordet ‘kompromis’ at kende 😉
Hvis jeg vandt ville jeg dele gaven med min veninde Malene! Det var hende der i sin tid præsenterede mig for jer. Hun er en jeg kan dele mine op og nedture med.. alle de timer hun har brugt på at høre om min hormonangrebede hud, kæresteproblemer osv… Selvom vi både studerer sammen, for nyligt er blevet naboer og laver frivilligt arbejde sammen, forstår vi alligevel at give hinanden plads. Vi bakser lige nu med at få vores projekt på Uni færdigt, sidder der i alle dagens lyse timer.. så jeg synes vi begge trænger til at føle os lidt lækre igen når vi aflevere 🙂
Min veninde Jonna Magnussen – hun er den søster, jeg aldrig har haft (jeg er enebarn). Der kan i perioder gå lidt for længe inden vi ses – forældres sygdom – egen sygdom – så nogle gange har vi ikke set hinanden i 1 måned ad gangen – men det er ligemeget for når vi ses, så er det som om det kun er 5 minutter siden. Vi er der altid for hinanden – i tykt og tyndt 🙂
Min datter på 12 som er ved at lære betydning af en tæt og loyal venskab.
Hun sagde til mig forleden at jeg var hendes første veninde.
Hun skal lære at fortælle sine veninder hvor meget de betyder og hvor højt de er værdsat, derfor vil jeg dele gaven med hende.
Glædelig jul og pøj med konkurrencen.
Sister from another mister…tæller det, hvis det er sister from the same mister? 😉 For ville helt klart dele den her med min smukke søster, som er min eneste veninde, der elsker makeup (næsten) ligeså meget som mig. Og hun forsvinder altid ned i min beholdning af Benefit, når hun skal låne makeup, så det her ville være den fineste gave til hende. 🙂
Jeg værdsætter hendes venskab, fordi der er så mange år imellem os, og i mange år var vi ikke så tætte…men det har ændret sig. Jeg værdsætter hende, fordi listen af folk, der forstår alle de problemer, jeg bøvler med, er ganske kort, men hun er absolut med i toppen og altid støttende. Hendes kærlighed er nogle gange tough love, men altid med fornemmelse for mine grænser. Jeg værdsætter hende, fordi livet ville være frygtelig kedeligt uden hende! 🙂
Jeg ville dele den med min lille søster, da det er sjældent hun har råd til noget til sig selv og hun trænger til at blive forkælet 🙂
Jeg vil hellere glæde to af mine veninder end kun den ene og mig selv, hvis jeg skulle være så heldig at vinde. De har begge været der for mig på tidspunkter, hvor livet har slået urimeligt hårdt. Den ene, da jeg mistede min far som kun 17-årig. Dem begge, da jeg mistede min mor for to år siden. Jeg kan umuligt vælge den ene frem for den anden af disse skønne kvinder.
Min bedste veninde er min tvillingesøster Charlotte. Jeg kan altid ringe til hende, hun er der altid for mig og omvendt. Kan slet ikke forestille mig noget i hele verden, som ville kunne skille os ad. Hun kender mig bedre end nogen anden og ved altid lige hvordan jeg har det. Svært for mig at beskrive, men hvis man er så heldig at have sådan en person i sit liv ved man lige hvad jeg mener!