

Manner… I er for seje! Tak fordi I har lyst til at dele jeres historier, tips og tricks, det er skønt at læse!
Alt det hygge og selvforkælelse, som jeg havde lovet mig selv i går, blev slet ikke til noget… Det gjorde det derimod i dag, og derfor er julekalenderen blevet forsinket.
I morgen lægger jeg kalendergaven på tidligere, fordi jeg skal til julefrokost og ikke helt ved, hvornår jeg kommer hjem, eller om jeg lige har lyst til julekalender, når jeg kommer hjem. Derfor kommer der til at ligge en skøn konkurrence mere på bloggen cirka klokken 12.00 i morgen. Husk at kommentere på både dette og indlægget i morgen!
Hvad bruger du selv
Som jeg lagde ud med at sige, da jeg offentliggjorde kalenderen, er jeg svært tilfreds med gaverne i julekalenderen. Og dagens præmie er bare en af mange, som jeg gerne selv ville have fingrene i! Så jeg håber endnu en gang, at du har lyst til at deltage.
Hvis du er i tvivl om Pudderdåsernes holdning til BioEffect, så er der masser af muligheder for at finde ud af det. En ting er sikkert, BioEffect er det serum, som både Katja og jeg vender tilbage til gang på gang.
Alt du behøver
En af de mest fantastiske ting ved BioEffect Serum er, at du ikke behøver andet… Du kan selvfølgelig give den gas med pleje ved siden af, så længe plejen ikke er for fed. Smører du olieholdige produkter oven på BioEffect Serum, vil du slet ikke få samme udbytte af de dejlige dråber! Men som sagt, er det overflødigt, i hvert fald er min hud meget fint tilfreds med det skønne BioEffect Serum alene.
Gaveæske
Du deltager i konkurrencen om denne meget fine gaveæske fra BioEffect ved at fortælle om den gave, du glæder dig mest til at forære væk i år. Det skal du gøre i kommentarfeltet herunder, husk lige at læse reglerne, så du er sikker på, at du er med i konkurrencen.
Gaveæsken fra BioEffect indeholder:
- EGF Serum 15 ml.: Det klassiske og sindssygt effektive EGF Serum.
- Volcanic Exfoliator 60 ml.: Den ret nye og skønne skrubbemaske med vulkansk aske.
- Daytime 7 ml.: Den lette af de to dagcremer.
- EGF Serum 3 ml. (nuttet flaske med det samme indhold som ovennævnte)
- og et lille spejl til tasken.
Hvis ikke det er en lækker gave, så ved jeg ikke, hvad der er! Skynd dig at deltage, så du er sikker på et lod i konkurrencen.
Dagens vinder
Vinderen af gårsdagens virkelig lækre selvforkælelsespakke fra Badeanstalten er kommentar nummer 124, det er Heidi (4. december 2014 kl. 19.44):
Har lige fået sommerhus. Det er ikke særlig stort, men så hyggeligt. Der kan man ikke foretage sig andet end gå til stranden og så hjem og tænde op i pejsen og drikke vin. Ingen vasketøj, ingen pligter og ingen rengøring.
Stort tillykke til Heidi! Det lyder simpelthen fantastisk!
Gid man havde et sommerhus… Og kan det mon pakkes ind? Så ønsker jeg mig et i julegave! Du hører fra mig snarest Heidi :-*
Gavesættet fra BioEffect er eksklusivt for Magasin, og hvis du har lyst til at forære det væk, er det en god idé at investere i det nu, mens Magasin har 20% rabat.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Jeg glæder mig allermest til at give en gave til min dejlige søde mor:-)
Jeg glæder mig fjollet meget til at give min bedste veninde hendes gave. Vi er en gruppe af tøser, der synes, hun trænger til at se sin kæreste, der læser et semester i Australien. Vi har alle smidt en del penge i hendes gave, men hun er simpelthen det bedste menneske, jeg kender, så dét fortjente hun!
At se min nevøs ansigt, når han får sin egen bil 🙂
Jeg glæder mig mest til at give min elskede mand en særlig udvalgt gave
At give mine forældre et HAY sengetæppe
Den gave jeg glæder mig allermest til at give væk, er mit første hækleprojekt nogensinde – en Olaf til min Frozen-besatte lillesøster:)
uh den var svær… Og lidt bisset. Jeg må jo ikke røbe julegaver i fald noget af familien osv kigger med herinde.
Men den jeg er mest spændt på må være gaven til min mand (en af hans gaver)
Jeg har bestilt billetter til ham og vores ældste søn på 13år til Hobitten. De ville så gerne ind og se den første del sidste år, men kom ikke afsted. Og måtte så vente til i sommers med at se den på dvd. Så i år skal det være 🙂 De skal på far/søn tur og jeg glæder mig helt vildt til at give dem gaven 🙂
Jeg blev faster til lille Anton sidste efterår. Op til hans dåb ledte jeg med lys og lygte efter en eventyrbog, som jeg selv havde da jeg var barn. På trods af at jeg ledte på nettet og i antikvariater, var den umulig at opstøve. Siden da har jeg jævnligt, i et år nu, søgt efter bogen- og jeg fandt den i sidste uge! Den hedder ‘Øst for solen, vest for månen’ og er en eventyrsamling fra forskellige lande. En marskandiser på Sydfyn har sendt den til mig, og den glæder jeg mig til at give Anton. Han er stadig en lille dreng, så det varer nok lidt tid inden han sætter pris på den, men jeg tænker at vi får mange fine stunder sammen med den i fremtiden 🙂
Uha, det ved jeg virkelig ikke – Måske til min søster 🙂
Min tweenager niece skal have sin første bh i julegave, en stor dag for hende og fantastisk for mig at få lov til se glæden i hendes øjne og være den glade giver – og ja moren har givet lov.