

Manner… I er for seje! Tak fordi I har lyst til at dele jeres historier, tips og tricks, det er skønt at læse!
Alt det hygge og selvforkælelse, som jeg havde lovet mig selv i går, blev slet ikke til noget… Det gjorde det derimod i dag, og derfor er julekalenderen blevet forsinket.
I morgen lægger jeg kalendergaven på tidligere, fordi jeg skal til julefrokost og ikke helt ved, hvornår jeg kommer hjem, eller om jeg lige har lyst til julekalender, når jeg kommer hjem. Derfor kommer der til at ligge en skøn konkurrence mere på bloggen cirka klokken 12.00 i morgen. Husk at kommentere på både dette og indlægget i morgen!
Hvad bruger du selv
Som jeg lagde ud med at sige, da jeg offentliggjorde kalenderen, er jeg svært tilfreds med gaverne i julekalenderen. Og dagens præmie er bare en af mange, som jeg gerne selv ville have fingrene i! Så jeg håber endnu en gang, at du har lyst til at deltage.
Hvis du er i tvivl om Pudderdåsernes holdning til BioEffect, så er der masser af muligheder for at finde ud af det. En ting er sikkert, BioEffect er det serum, som både Katja og jeg vender tilbage til gang på gang.
Alt du behøver
En af de mest fantastiske ting ved BioEffect Serum er, at du ikke behøver andet… Du kan selvfølgelig give den gas med pleje ved siden af, så længe plejen ikke er for fed. Smører du olieholdige produkter oven på BioEffect Serum, vil du slet ikke få samme udbytte af de dejlige dråber! Men som sagt, er det overflødigt, i hvert fald er min hud meget fint tilfreds med det skønne BioEffect Serum alene.
Gaveæske
Du deltager i konkurrencen om denne meget fine gaveæske fra BioEffect ved at fortælle om den gave, du glæder dig mest til at forære væk i år. Det skal du gøre i kommentarfeltet herunder, husk lige at læse reglerne, så du er sikker på, at du er med i konkurrencen.
Gaveæsken fra BioEffect indeholder:
- EGF Serum 15 ml.: Det klassiske og sindssygt effektive EGF Serum.
- Volcanic Exfoliator 60 ml.: Den ret nye og skønne skrubbemaske med vulkansk aske.
- Daytime 7 ml.: Den lette af de to dagcremer.
- EGF Serum 3 ml. (nuttet flaske med det samme indhold som ovennævnte)
- og et lille spejl til tasken.
Hvis ikke det er en lækker gave, så ved jeg ikke, hvad der er! Skynd dig at deltage, så du er sikker på et lod i konkurrencen.
Dagens vinder
Vinderen af gårsdagens virkelig lækre selvforkælelsespakke fra Badeanstalten er kommentar nummer 124, det er Heidi (4. december 2014 kl. 19.44):
Har lige fået sommerhus. Det er ikke særlig stort, men så hyggeligt. Der kan man ikke foretage sig andet end gå til stranden og så hjem og tænde op i pejsen og drikke vin. Ingen vasketøj, ingen pligter og ingen rengøring.
Stort tillykke til Heidi! Det lyder simpelthen fantastisk!
Gid man havde et sommerhus… Og kan det mon pakkes ind? Så ønsker jeg mig et i julegave! Du hører fra mig snarest Heidi :-*
Gavesættet fra BioEffect er eksklusivt for Magasin, og hvis du har lyst til at forære det væk, er det en god idé at investere i det nu, mens Magasin har 20% rabat.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Jeg glæder mig til at give alle mine gaver, for
jeg elsker at give og se om jeg har ramt rigtigt. 🙂
Jeg glæder mig mest til at give min far, ungernes morfar hans gave. Det er en skøn fotobog med alle de dejlige billeder fra vores to kreta ture hvor ungerne det første år kun var 1 1/2 år og sidste gang 3 1/2 år. Dejlige minder
Jeg ved ikke, om det kategoriserer under gaver, når man bidrager med ens selskab og hjælpsomhed, but here goes… 🙂
Jeg har meldt mig som frivillig juleaften, og skal tilbringe hele dagen og aftenen sammen med andre frivillige og selvfølgelig alle de familier, der af den ene eller anden grund ikke overkommer selv at holde jul. De får den bedste jul med juleklip, jule-zumba, julemad, juletræ og julegaver, og det bliver vildt at være med til at give dem sådan en aften!
Det glæder jeg mig allermest til 🙂
Gaven til min dejlige lillesøster – har fundet noget rigtig godt som jeg ved at hun vil blive glad for og jeg glæder mig sådan til at se hende pakke op
Jeg glæder mig altid mest til at give min børn gaver. De er spændte og glæder sig oprigtigt inden og efter. Det er dejligt at gøre dem glade.
Jeg glæder mig til at give alle mine gaver juleaften (især til dem jeg holder jul sammen med). Det er det bedste at se om man har ramt plet med ens gavekøb 😀
Ville godt nok være lækkert! Har lavet en hjemmelavet kogebog til min farmor, så glæder mig meget til at give den:)
Jeg glæder mig til at give min far en vintage vinprop fra Georg Jensen i sølv (ikke stål!), som jeg har været så heldig at skaffe. Han elsker vin, og det her er bare en fin lille luksusting, som jeg ved han vil blive overrasket over 😉
Min far fylder 50 år lige op til jul, så min mor og jeg har valgt at blande julegave og fødselsdagsgave.. Nu når han bliver 50, har vi købt en rejse til New York til ham 🙂 Jeg glæder mig sådan til at se hans ansigt, når han får gaven! Vi købte den i august, og vi har SÅ svært ved ikke at røbe hemmeligheden om rejsen.. Så kan slet ikke vente med at se hvad han siger, da han flere gange har sagt hvor meget han godt kunne tænkte sig at komme til NY! Ihh det bliver godt til jul!
Er så glad, for en gang skyld er alle gaverne i hus i god tid. glæder mig mest til at give mine døtre deres gave. jeg har brugt laaang tid på dem og de er meget personlige.