Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 5. december

05.12.14
BIOEFFECT Giftset
BIOEFFECT Giftset
Foto: BioEffect

Manner… I er for seje! Tak fordi I har lyst til at dele jeres historier, tips og tricks, det er skønt at læse!
Alt det hygge og selvforkælelse, som jeg havde lovet mig selv i går, blev slet ikke til noget… Det gjorde det derimod i dag, og derfor er julekalenderen blevet forsinket.
I morgen lægger jeg kalendergaven på tidligere, fordi jeg skal til julefrokost og ikke helt ved, hvornår jeg kommer hjem, eller om jeg lige har lyst til julekalender, når jeg kommer hjem. Derfor kommer der til at ligge en skøn konkurrence mere på bloggen cirka klokken 12.00 i morgen. Husk at kommentere på både dette og indlægget i morgen!

Hvad bruger du selv
Som jeg lagde ud med at sige, da jeg offentliggjorde kalenderen, er jeg svært tilfreds med gaverne i julekalenderen. Og dagens præmie er bare en af mange, som jeg gerne selv ville have fingrene i! Så jeg håber endnu en gang, at du har lyst til at deltage.
Hvis du er i tvivl om Pudderdåsernes holdning til BioEffect, så er der masser af muligheder for at finde ud af det. En ting er sikkert, BioEffect er det serum, som både Katja og jeg vender tilbage til gang på gang.

Alt du behøver
En af de mest fantastiske ting ved BioEffect Serum er, at du ikke behøver andet… Du kan selvfølgelig give den gas med pleje ved siden af, så længe plejen ikke er for fed. Smører du olieholdige produkter oven på BioEffect Serum, vil du slet ikke få samme udbytte af de dejlige dråber! Men som sagt, er det overflødigt, i hvert fald er min hud meget fint tilfreds med det skønne BioEffect Serum alene.

Gaveæske
Du deltager i konkurrencen om denne meget fine gaveæske fra BioEffect ved at fortælle om den gave, du glæder dig mest til at forære væk i år. Det skal du gøre i kommentarfeltet herunder, husk lige at læse reglerne, så du er sikker på, at du er med i konkurrencen.

Gaveæsken fra BioEffect indeholder:

  • EGF Serum 15 ml.: Det klassiske og sindssygt effektive EGF Serum.
  • Volcanic Exfoliator 60 ml.: Den ret nye og skønne skrubbemaske med vulkansk aske.
  • Daytime 7 ml.: Den lette af de to dagcremer.
  • EGF Serum 3 ml. (nuttet flaske med det samme indhold som ovennævnte)
  • og et lille spejl til tasken.

Hvis ikke det er en lækker gave, så ved jeg ikke, hvad der er! Skynd dig at deltage, så du er sikker på et lod i konkurrencen.

Dagens vinder
Vinderen af gårsdagens virkelig lækre selvforkælelsespakke fra Badeanstalten er kommentar nummer 124, det er Heidi (4. december 2014 kl. 19.44):

Har lige fået sommerhus. Det er ikke særlig stort, men så hyggeligt. Der kan man ikke foretage sig andet end gå til stranden og så hjem og tænde op i pejsen og drikke vin. Ingen vasketøj, ingen pligter og ingen rengøring.

Stort tillykke til Heidi! Det lyder simpelthen fantastisk!
Gid man havde et sommerhus… Og kan det mon pakkes ind? Så ønsker jeg mig et i julegave! Du hører fra mig snarest Heidi :-*

Gavesættet fra BioEffect er eksklusivt for Magasin, og hvis du har lyst til at forære det væk, er det en god idé at investere i det nu, mens Magasin har 20% rabat.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
371 kommentarer
iben

Min ældste nevø som jeg har købt den fedeste trøje til. Mosteren var lykkelig da barnet for første gang selv aktivt ønskede sig tøj.

Nikoline M

Jeg har lige købt bogen Celine af Louis Ferdinand til min kæreste. Jeg kan slet ikke vente til at han skal åbne den, da han elsker gode bøger og aldrig har “opdaget” denne. – Jeg tror virkelig at han bliver begejstret. 🙂
Derudover har jeg købt en Elsa udklædningskjole og Olaf bamse fra filmen frost til min niece – den gave glæder jeg mig faktisk endnu mere til at give, hun ELSKER frost!

Louise H.

Jeg ville glæde mig allermest til at forære denne gaveæske fra Bioeffect til min søster, som længe har snakket om det! Se dét ville være en god julegave!

Rikke kjærbo

Jeg glæder mig allermest til at give min svigerfars hans nye elektriske P-Skive. Manden kæmper en hård kamp hver gang den skal sættes, fordi han knap kan se tallene.

Marie

Jeg glæder mig mest til at give min kæreste hans julegave. Han ønsker sig hvert år lige præcis ingenting, så jeg har virkelig tænkt mange tanker for at finde noget han (forhåbentligt!) bliver glad for. Kryds lige fingre for, at det er lykkedes mig i år!

ditte

Jeg kan simpelthen ikke udvælge én gave som jeg glæder mig til at give væk – så jeg håber det er i orden jeg vælger alle? 🙂

anne schelde

Jeg DØR over den her præmie… ønsker mig det så meget!!!
Jeg glæder mig til at give min mor sin gave… Hun får en clinique serum, den hedder noget med laser focus.. Hun køber aldrig den slags til sig selv, men hun har før fået den af mig og været meget glad for den… Og ved hun ikke forventer særlig dyre gaver af os børn fordi vi alle er studerende, så glæder mig rigtig meget til at give hende det!

Mia HB

Den gave jeg glæder mig allermest til at give er den til min søster. Hun er en del yngre end mig, men det kæreste jeg har. Nu er hun endelig kommet i alderen hvor det der make-up, hår og specielt negle er spændende. Det er unødvendigt at fortælle hun selvfølgelig skal have et startkit til at blive en vaskeægte pudderdåse som jer 😉

Cæcilie

I min familie har vi en gaveordning, og jeg har i den forbindelse trukket at jeg skal købe gave til min fætter. Han har ønsket sig et par sko, som jeg har købt, så jeg håber virkelig at han bliver glad for farven og det hele. Kan godt lide at få gaver selv, men det at give en gave som man kan se personen bliver glad for er nu heller ikke helt ringt 😉

Catharina

Jeg glæder mig mest til at give julegaven til min bedsteforældre. Jeg har fået en photoshopkyndig person til at sætte farver på deres gamle bryllupsbillede i sort/hvid, så jeg glæder mig til at se deres udtryk, når de åbner deres gave med … deres bryllupsbillede! (dog med et lille twist..) 😉

Din kommentar