Manner… I er for seje! Tak fordi I har lyst til at dele jeres historier, tips og tricks, det er skønt at læse!
Alt det hygge og selvforkælelse, som jeg havde lovet mig selv i går, blev slet ikke til noget… Det gjorde det derimod i dag, og derfor er julekalenderen blevet forsinket.
I morgen lægger jeg kalendergaven på tidligere, fordi jeg skal til julefrokost og ikke helt ved, hvornår jeg kommer hjem, eller om jeg lige har lyst til julekalender, når jeg kommer hjem. Derfor kommer der til at ligge en skøn konkurrence mere på bloggen cirka klokken 12.00 i morgen. Husk at kommentere på både dette og indlægget i morgen!
Hvad bruger du selv
Som jeg lagde ud med at sige, da jeg offentliggjorde kalenderen, er jeg svært tilfreds med gaverne i julekalenderen. Og dagens præmie er bare en af mange, som jeg gerne selv ville have fingrene i! Så jeg håber endnu en gang, at du har lyst til at deltage.
Hvis du er i tvivl om Pudderdåsernes holdning til BioEffect, så er der masser af muligheder for at finde ud af det. En ting er sikkert, BioEffect er det serum, som både Katja og jeg vender tilbage til gang på gang.
Alt du behøver
En af de mest fantastiske ting ved BioEffect Serum er, at du ikke behøver andet… Du kan selvfølgelig give den gas med pleje ved siden af, så længe plejen ikke er for fed. Smører du olieholdige produkter oven på BioEffect Serum, vil du slet ikke få samme udbytte af de dejlige dråber! Men som sagt, er det overflødigt, i hvert fald er min hud meget fint tilfreds med det skønne BioEffect Serum alene.
Gaveæske
Du deltager i konkurrencen om denne meget fine gaveæske fra BioEffect ved at fortælle om den gave, du glæder dig mest til at forære væk i år. Det skal du gøre i kommentarfeltet herunder, husk lige at læse reglerne, så du er sikker på, at du er med i konkurrencen.
Gaveæsken fra BioEffect indeholder:
- EGF Serum 15 ml.: Det klassiske og sindssygt effektive EGF Serum.
- Volcanic Exfoliator 60 ml.: Den ret nye og skønne skrubbemaske med vulkansk aske.
- Daytime 7 ml.: Den lette af de to dagcremer.
- EGF Serum 3 ml. (nuttet flaske med det samme indhold som ovennævnte)
- og et lille spejl til tasken.
Hvis ikke det er en lækker gave, så ved jeg ikke, hvad der er! Skynd dig at deltage, så du er sikker på et lod i konkurrencen.
Dagens vinder
Vinderen af gårsdagens virkelig lækre selvforkælelsespakke fra Badeanstalten er kommentar nummer 124, det er Heidi (4. december 2014 kl. 19.44):
Har lige fået sommerhus. Det er ikke særlig stort, men så hyggeligt. Der kan man ikke foretage sig andet end gå til stranden og så hjem og tænde op i pejsen og drikke vin. Ingen vasketøj, ingen pligter og ingen rengøring.
Stort tillykke til Heidi! Det lyder simpelthen fantastisk!
Gid man havde et sommerhus… Og kan det mon pakkes ind? Så ønsker jeg mig et i julegave! Du hører fra mig snarest Heidi :-*
Gavesættet fra BioEffect er eksklusivt for Magasin, og hvis du har lyst til at forære det væk, er det en god idé at investere i det nu, mens Magasin har 20% rabat.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
glæder mig altid til at give gaven til min dejlige forlovede 🙂
Jeg glæder mig allermest til at give min ældgamle bedstemor en fotobog med billeder af alle hendes børn, børnebørn og oldebørn.
Uha, lækker præmie, håber jeg er heldig;-)
jeg glæder mig rigtig meget til at give min ældste datter hendes gave. Vi har været så heldige at få doneret en gave til hende, med en helt masse One Directions ting i. Hun er helt vild med 1D og der er så mange søde, smukke og spændende ting i den pakke, at jeg ved hun vil skrige, så det kan høres i Kina
Jeg ser frem til at forære min mama et mini spaophold. Hun fortjener om nogen at slappe af og føle sig værdsat og forkælet.
Jeg glæder mig helt vildt til at se min mor pakke sin gave op, da den indeholder en smuk taske fra Adax. Den kostede lidt mere, end hvad jeg plejer at have råd til, men jeg ved, at hun kommer til at elske den 🙂
Glæder mig mest til at give mine søde forældre en bog fyldt med de bedste billeder fra vores tur til New York sammen med de allerbedste skud i fine rammer til at hænge op
Jeg glæder mig allermest til at give gave til min rigtig eks kæreste. Det lyder måske lidt mærkeligt, hehe.
Vi blev kærester 1. December sidste år og gav hinanden gaver og nu er vi bare rigtig gode venner. Vi har ikke aftalt noget om gaver, men jeg syntes ikke at han skal snydes for en i år og jeg har gjort mig meget umage med den. Han betyder meget for mig, så jeg glæder mig rigtig meget til at give ham den. Jeg har aftalt med hans søster at hun får den, så han ikke ved at den står under hans juletræ på juleaften. Så er det også lidt en surprise og hvem elsker ikke overraskelser? 😉
Da jeg er i gang med at tegne et portræt af min farmor og farfar, er det den gave, som jeg glæder mig allermest til at forære væk.
Jeg holder nemlig selv af at få julegaver, som der er lagt tid i og tanke bag.
Jeg glæder mig til at give min kæreste hans gave. Vi har ikke set hinanden i 4 måneder, men han kommer hjem til jul, og det bliver skønt. Jeg har tænkt mig at give ham en oplevelse som vi kan nyde sammen, nemlig en spadag og middag 🙂
Det er gaven til min mand, der får en dejlig oplevelse af mig 🙂