

Manner… I er for seje! Tak fordi I har lyst til at dele jeres historier, tips og tricks, det er skønt at læse!
Alt det hygge og selvforkælelse, som jeg havde lovet mig selv i går, blev slet ikke til noget… Det gjorde det derimod i dag, og derfor er julekalenderen blevet forsinket.
I morgen lægger jeg kalendergaven på tidligere, fordi jeg skal til julefrokost og ikke helt ved, hvornår jeg kommer hjem, eller om jeg lige har lyst til julekalender, når jeg kommer hjem. Derfor kommer der til at ligge en skøn konkurrence mere på bloggen cirka klokken 12.00 i morgen. Husk at kommentere på både dette og indlægget i morgen!
Hvad bruger du selv
Som jeg lagde ud med at sige, da jeg offentliggjorde kalenderen, er jeg svært tilfreds med gaverne i julekalenderen. Og dagens præmie er bare en af mange, som jeg gerne selv ville have fingrene i! Så jeg håber endnu en gang, at du har lyst til at deltage.
Hvis du er i tvivl om Pudderdåsernes holdning til BioEffect, så er der masser af muligheder for at finde ud af det. En ting er sikkert, BioEffect er det serum, som både Katja og jeg vender tilbage til gang på gang.
Alt du behøver
En af de mest fantastiske ting ved BioEffect Serum er, at du ikke behøver andet… Du kan selvfølgelig give den gas med pleje ved siden af, så længe plejen ikke er for fed. Smører du olieholdige produkter oven på BioEffect Serum, vil du slet ikke få samme udbytte af de dejlige dråber! Men som sagt, er det overflødigt, i hvert fald er min hud meget fint tilfreds med det skønne BioEffect Serum alene.
Gaveæske
Du deltager i konkurrencen om denne meget fine gaveæske fra BioEffect ved at fortælle om den gave, du glæder dig mest til at forære væk i år. Det skal du gøre i kommentarfeltet herunder, husk lige at læse reglerne, så du er sikker på, at du er med i konkurrencen.
Gaveæsken fra BioEffect indeholder:
- EGF Serum 15 ml.: Det klassiske og sindssygt effektive EGF Serum.
- Volcanic Exfoliator 60 ml.: Den ret nye og skønne skrubbemaske med vulkansk aske.
- Daytime 7 ml.: Den lette af de to dagcremer.
- EGF Serum 3 ml. (nuttet flaske med det samme indhold som ovennævnte)
- og et lille spejl til tasken.
Hvis ikke det er en lækker gave, så ved jeg ikke, hvad der er! Skynd dig at deltage, så du er sikker på et lod i konkurrencen.
Dagens vinder
Vinderen af gårsdagens virkelig lækre selvforkælelsespakke fra Badeanstalten er kommentar nummer 124, det er Heidi (4. december 2014 kl. 19.44):
Har lige fået sommerhus. Det er ikke særlig stort, men så hyggeligt. Der kan man ikke foretage sig andet end gå til stranden og så hjem og tænde op i pejsen og drikke vin. Ingen vasketøj, ingen pligter og ingen rengøring.
Stort tillykke til Heidi! Det lyder simpelthen fantastisk!
Gid man havde et sommerhus… Og kan det mon pakkes ind? Så ønsker jeg mig et i julegave! Du hører fra mig snarest Heidi :-*
Gavesættet fra BioEffect er eksklusivt for Magasin, og hvis du har lyst til at forære det væk, er det en god idé at investere i det nu, mens Magasin har 20% rabat.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Jeg glæder mig mest til at give min kæreste hans gave fordi jeg altid er meget spændt på at se om jeg rammer rigtigt!!!
Jeg har slet ikke fået styr på julegaverne endnu, så hvad jeg skal give hvem, er slet ikke på plads. Men jeg glæder mig til at give alle de gaver, der skal gives. At finde de helt perfekte gaver at forære væk til dem, man elsker, er noget af det hyggeligste ved julen, selvom det nu også er meget rart selv at modtage en fin gave eller to : )
Jeg glæder mig allermest til at give min førstegangsgravide lillesøster er smukt og lunt tæppe hun kan sidder under i sofaen, med og uden den lille:-)
Jeg glæder mig mest til at sende en lille før-julegave til mine tre små niecer på 6, 3 og 3 år. De skal hver have en lille Maileg mus i æske. De er søde, kærlige og fantasifulde piger, og jeg tror, de vil elske at få sådan en lille mus at “passe” 🙂
Jeg glæder mig allermest til at give min mor hendes gaver. Mine forældre har haft et år plaget af sygdom, hvor jeg har hjulpet min mor med at konkle for holde sammen på huset hele sommeren, hvor mine brødre stadig bor hjemme, fordi min far var indlagt. Nu er det begyndt at få fremad, men der er stadig ikke meget forkælelse til overs til min mor, så jeg besluttede mig for at give hende en deluxe advendtskalender i julegave. Den første bestod af to Kähler aventi lysestager som bragte stor lykke og jeg glæder mig til at hun pakker de næste op og forhåbentlig bliver lige så glad.
PS: Har lavet en lækker Summerbird adventskalender til min far, så han ikke bliver snydt 🙂
Jeg glæder mig til at give min søn en lege-scooter. Han er 2 år, og hver gang vi er i Bilka, vil han prøve den, så nu glæder jeg mig til at se ham stråle af glæde når han får den og kan lege med den ligeså meget som han vil <3
Jeg glæder mig allermest til at give de hjemløse noget strik, der kan varme dem over vinteren. En veninde og hendes mor, strikker hele sommeren og efteråret, så der er nok til dem på herberget. Det er en hyggeligt og en god gerning. Det giver smil på læben hos dem, som intet har og det giver en humør til at gøre noget for andre 🙂 Det er en ren foræring og vi bliver altid modtaget med åbne arme, en historie og et godt grin 🙂
Jeg glæder mig helt vildt til at se min fire åriges lille fjæs, når hun åbner pakken med kjolen fra.frost-filmen! Den har hun ønsket sig lææænge!
Glæder mig til at give min lillebror gave. Aner endnu ikke hvad jeg skal give ham, men han bliver altid glad, ligemeget hvad 🙂
Jeg ville elske at vinde dette sæt og forære det til min mor. Derudover elsker jeg at forære hjemmelavede værtindegaver ala lakridskarameller og julens hjemmebag 🙂