

Inden noget andet, vil jeg godt lige sige tak! Hold nu op altså, hvor er det skønt, at der er så mange af jer, der har lyst til at dele jeres hverdagshelte med mig! Tak for jeres engagement og fine besvarelser, det sætter jeg stor pris på! Allerede nu er min tidsplan røget, så jeg er helt sikker på, at jeg desværre ikke helt kommer til at holde alle løfter… men jeg gør mit yderste! Og til slut er alle vindere fundet.
Forvirring
Det er svært at få godkendt alle kommentarer i det tempo de bliver skrevet. Hold øje med ”Din kommentar venter på godkendelse” boksen, når du har sendt din kommentar. Den tekst betyder nemlig, at din kommentar bliver udgivet, når jeg har tid. Selvfølgelig kan jeg ikke være online døgnet rundt, og for at undgå SPAM skal kommentarerne altså godkendes.
Når du holder øje med ovennævnte tekst, undgår du både frustration for dig og ekstra arbejde til mig!
Kan du ikke finde kommentarfeltet under den pågældende konkurrence, er det fordi, konkurrencen er slut. Det nytter altså ikke at skrive svaret under andre indlæg.
Reality Makeup…
Det var en samtale med søde Charlotte fra House of Stars, som gjorde mig nysgerrig… Så nysgerrig at jeg et kort øjeblik overvejede at begynde at se Keeping Up with the Kardashians. Og nej, det er bestemt ikke snobberi, at jeg ikke ser det i forvejen og stadig ikke har set det, det er simpelthen fordi, jeg bare aldrig ser tv. Eller i hvert fald er jeg uhyre selektiv, når jeg endelig sætter mig foran kassen.
Derfor ved jeg nærmest intet om dem, hverken om personerne eller showet. Og så alligevel ved jeg en del… En ting er sikkert mange elsker at hade dem (eller hader at elske dem).
I dag har jeg fået lov til at udlodde en skøn og meget efterspurgt præmie. Makeup… Og det er noget, jeg kan forholde mig til.
Kardashian Beauty
Kalendergaven som jeg trak op af posen i dag, er de fire bedst sælgende produkter til øjnene. Selvom jeg ikke selv har prøvet alle fire, tager jeg Charlottes ord for gode vare og de af produkterne, som jeg har testet, dem er jeg vild med. Det er hemmeligt, hvem de tre dejlige damer har i ryggen, men jeg kan godt røbe, at det er et mærke, som står bag MANGE af mine favoritter… (men så siger jeg altså heller ikke mere)!
Gaveposen Get The Party Startet Kim fra House of Stars indeholder:
- Out To There Black Mascara: Intens volume og smukke tætte vipper.
- Deeply Felt: Sort flydende eyeliner med pensel, som hjælper med en præcis påføring.
- Double Up Eyeshadow Stick: Chocolate/Champagne er nogle meget flotte og anvendelige farver, de holder virkelig godt og er nemme at arbejde med.
- Bardot Lash: Lange, intense og meget smukke vipper, pakken indeholder lim.
Måske er de kunstige vipper lige lovlig festlige til hverdag… Og dog, som bekendt er hver dag en fest og Get The Party Startet Kim er det perfekte kit, både til den stille hverdagsmakeup og til den mere festlige aftenmakeup.
Hemmeligheden ovenfor fik mig til at tænke på, hvilket mærke du ville vælge, hvis du kun måtte vælge makeup fra ét mærke? Hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen, er det netop det, du skal svare på… Husk også at læse reglerne!
Rabatkode
House of Stars ligger desværre langt fra mig, på den anden side ville Charlotte nok også blive træt af at have mig hængende… Heldigvis kan jeg få min shoppetrang styret, når jeg besøger den virkelig cool webshop.
Har du udset dig noget lækkert fra House of Stars, så kan du med fordel benytte koden: pudderdåserne, som giver 10% på shoppen til og med midnat i morgen (den 2. december 2014 klokken 24.00).
Vinderen
I dag er der en heldig vinder, som i nærmeste fremtid kan forkæle huden med African Botanics Firming Botanical Body Balm og African Botanics Firming Botanical Body Oil. Vinderen er fundet ved hjælp af Random.org, og blev kommentar nummer 244.
Det er Maria Ørum (30. november 2014 klokken 19:35): Eucerins 3ien rens står altid i skabet 🙂
Stort tillykke Maria, du får en mail fra mig snarest.
Det ville nok være Maybelline, simpelthen fordi det er billigt og de har nogle udmærket produkter som kan holde til det liv jeg lever, både i hverdagen og weekenden
Kunne jeg vælge frit på alle hylder, ville jeg gerne prøve MAC. Men i virkeligheden, ville det nok blive GOSH jeg valgte, fordi jeg kan finde noget, jeg har råd til. Dog vil jeg sige at det nystartede firma By Swiercz, også ville være i mine tanker, da jeg ved, de også med tiden kommer med hele paletten 😀
Christina
Jeg ville helt klart vælge MAC.
De har et kæmpe udvalg og man kunne snildt klare hele makeuppen kun med produkter fra dem. Desuden har de nogle af mine absolutte favoritter of all time!
hmmm svært spørgsmål. Hvis jeg ikke skal tænke økonomi – så Dior. Men hvis jeg skulle købe fra kun et mærke og også have råd til mad og husleje – ja så må det blive L’oreal 🙂
Årh mand. Det er svært!! Har tre favoritter og de opfylder alle hvert deres behov. Youngblood, Jane Iredale og Lancõme. Så hvis jeg skulle sløjfe bare ét af mærkerne – så ville jeg jo skulle …
Nå. Men det kan du selvfølgelig bære lige glad med 🙂 Jeg skal bare svare jo!
Så jeg ville vælge Jane Iredale. Det eneste jeg ikke er tilfreds med her er nemlig mascaren. Men den vinder jeg jo her ikk?
Så Iredale og den her goodiebag. Så er jeg glad 🙂
Jeg er temmelig sikker på, at jeg ville vælge MAC. Er specielt glad for deres foundation, concealer og blush. 🙂
Det må være Mac, som de fleste andre kvinder, kan jeg fornemme. 🙂
Men er faktisk stor fan af tyske Essence, som jo ikke koster særlig meget!
Den er barsk. Men det må blive Dior pga deres øjenskygger. Paletter må man aldrig gå ned på. MAC bliver på en eller anden nåde lidt uoverskueligt fordi der er en milliard single farver, så jeg kan slet ikke overskue at nærme mig deres stand for andet end pensler.
Det ville være MAC. Jeg er blevet rigtig glad for deres produkter, men har desværre ikke nogen af dem. Jeg har kun fået lagt make-up hos dem i deres stand i Magasin og fået en prøve på en foundation, men budgettet er desværre ikke til MAC produkter lige pt.
Årh, den er svær, det er så blandet, hvad jeg bruger jo. Men jeg tror, at mit valg må falde på Tromborg.