Konkurrence: Vind et års forbrug af Pantene Pro-V produkter

13.11.14
Pantene Repair and Protect Shampoo

Pantene Repair and Protect Shampoo

Skrevet i samarbejde med Pantene

Nu er det endelig blevet tid til den konkurrence, som vi har hintet til et par uger… Præmien er i mine øjne helt vildt cool, for helt ærlig… Hvem vil ikke gerne vinde et års forbrug af nogen rigtig gode hårprodukter? Personligt kan jeg skrive under på, at både mine tre mænd og jeg er virkelig tilfredse med den nye lancering fra Pantene. Det er selvfølgelig shampooerne med den nye: Antioxidant Damage Blocker Technology, jeg taler om, og det er også dem, du kan vinde.

Giv tid
I starten føles håret bare mere medgørligt, men jeg synes også at glans og struktur bliver forbedret gradvis. Min ældste søn (altså ham med det lange hår) er blevet spurgt en del gange i de forgangne uger, hvad han gør ved sit hår, og jeg kan godt forstå, at folk spørger, for det ser bare virkelig sundt og stærkt ud, meget mere end det i hvert fald har gjort længe, for hånden på hjertet han trænger til at få klippet spidserne.
Og mens du venter på virkningen, kan du med fordel nyde duften af produkterne. Det er så sjovt, at duften på en shampoo i den grad kan tage én på en rejse i tiden… Forleden tog jeg i hvert fald mig selv i at nynne en sang, som jeg ikke har hørt længe, og det eneste der rigtig kunne kædes sammen med hukommelsen om netop denne sang, er duften af Pantene Pro-V.

Konkurrencen
Det bliver lidt anderledes, end det plejer at være, for vinderen af konkurrencen, bliver nemlig offentliggjort nederst i tirsdagens tip på tirsdag den 18. november og altså ikke i sit eget indlæg, som vi plejer.
Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du holder ekstra godt øje på tirsdag, så du ikke går glip af en virkelig lækker præmie.
Det eneste, du skal gøre for at deltage, er, at du skal skrive om en oplevelse, person, musik eller noget helt fjerde du bliver mindet om, når du møder en særlig duft…. Jeg glæder mig meget til at læse jeres oplevelser!

Sponsoreret indlæg

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
139 kommentarer
Anette

Jeg kom lige gående forbi duften: “Private Collection” fra Estee Lauder. Den duft brugte jeg i først 90èrne og duften førte mig tilbage til mine ungdoms forelskelser, rejser, uafhængighed, sommerfester, og glæde : )
Kardemommeduften skaber fornemmelsen af hygge og kærlighed, da min mormor altid bagte boller med kardemomme, når vi børnebørn kom. Skønne skønne minder : )

Louise

Der findes noget vaskepulver, jeg ved ikke hvilket, der altid giver mig flashbacks til at være 14 år og på spejderlejr, hvor jeg mødte denne her virkeligt søde engelske dreng, der gik i grøn/gul/blå stribede rugbytrøjer der havde været igennem det vaskepulver… *lidtsuk*

Helle Sørensen

Alt med kokos duft i bodylotions og solcremer, minder mig om min vilde guidetid i starten af 00′ erne… Fest, farver og ingen bekymringer og søde sydlandske mænd, det var en fantastisk periode.

Maja

Duften/lugten af våd uld får mig altid til at tænke tilbage på min gymnasieveninde – det er ca 10 år siden, jeg havde en rød hat lavet af uld som jeg altid gik med dengang (syntes selv det var vældig smart). En dag havde jeg den på i regnvejr og min veninde og jeg grinede og grinede fordi vi syntes at lugten mindede om karse.
Så sjovt og hyggeligt minde fra en temmelig random duft 🙂

mia

Efter en træning lagde jeg mærke til duften fra min proteinpulver. Det duftede fuldstændig som modellervoks. Hver gang jeg drikker den, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor mange timer jeg har brugt på at sidde og forme.

Lærke Bjorholm

duften af mælkechokolade med appelsin minder mig altid om min bedste efterskoleveninde, da vi engang delte en hel plade chokolade med appelsin krokant, og havde kvalme og ondt i maven resten af dagen. Selvom kvalmen ikke var sjovt var det en af de bedste weekends i mit liv, og duften minder mig altid om hvor sjovt vi havde det, og om hvor meget jeg savner hende

Louise H.

Da jeg var start-teenager brugte jeg en deospray med citrusduft, bare en billig én fra Aldi. Hver eneste gang jeg dufter til noget der dufter lidt citrusagtigt, så minder det mig om at være 13 år igen, og fjolle rundt.

Helene

Duften af roser bringer mig tilbage til barndommen hvor min kusine og jeg plejede at hapse bladene fra vores bedstemors roser, presse saften ud i små flakoner med en hvidløgspresser, og sælge det som parfume fra en bod på vejen.

Louise Blom Pedersen

Når duften af kanel kommer snigende, som en ninja, kommer jeg altid til at tænke på min mormor, der nu desværre er afgået ved døden, og hendes fantastiske øl-kage. Hun serverede den ALTID når vi kom på besøg – og helst med et godt lag tandsmør. Så op til jul, hvor folk har det med at bruge kanel lidt oftere end ellers, så er det sgu hende der tit får mine tanker 🙂

Rikke

Da jeg var i Thailand havde jeg en White Musk showergel med fra The Body Shop, og jeg brugte den hver dag i de to uger jeg var der. Da jeg kom hjem, begyndte dugten pludselig at minde mig om blåt vand, hvide sandstrande og masser af solskin, hvilket var fantastisk der midt i marts måned! Faktisk begyndte jeg at spare helt vildt på produktet, og det blev kun brugt de dage hvor havde brug for noget ekstra forkælelse og solskin.

Louise Blom Pedersen

Når duften af kanel kommer snigende, som en ninja fra siden, kommer jeg til at tænke på min mormor og hendes fantastiske øl-kage. Hun serverede den ALTID når vi kom på besøg, og helst med et godt lag tandsmør til. Så når julen nærmer sig, og folk bruger kanel oftere end ellers, så er det sgu hende der får mine tanker 🙂

Lisette

Et bestemt vaskemiddel minder mig om min veninde og hendes barndomshjem. Jeg elskede at komme derhjemme.

Mette K. Eriksen

Lækker konkurrence!
Parfumen Opium fra YSL, minder mig om min barndom, når min mor og far skulle til fest. Min mor brugte kun den parfume (og kun ved festlige lejligheder) Åhr, jeg synes hun var flot i fuld makeup, smuk kjole og så den parfume.

Kristina

Sommeren i DK er unægteligt blevet bedre. I år havde vi en dag så varm og fugtigt, at jeg gik og snuste rundt…. Indtil jeg udbrød ‘her dufter jo af Bali’ 😀 Tænk at en helt særlig duft, på den anden side af kloden (som ikke er duftet andre eksotiske steder) kan snige sig helt til DK!!!! Jeg gik i hvert fald rundt og var ekstra lykkelig den dag 🙂

Rikke

Jeg havde en White Musk showergel fra Body Shop med til Thailand i februar, og da jeg kom hjem var duften pludselig blevet lig med hvide strande, blåt vand og masser af solskin. Skønt at varme sig på i badet i en kold marts måned!

Pernille Iris

Jeg bliver altid mindet om min søde mor, når jeg dufter til Chanel no. 5 🙂

Cecilia TN

Noget der minder mig meget stærkt om en person er…. benzin! Jeg elsker duften af benzin og forbinder den altid med min søde far, måske fordi jeg altid har kørt meget i bil sammen med ham og selvfølgelig besøgt diverse tankstationer. Jeg elsker dermed også at køre bil, og har intet imod en lang tur. Og hvad kunne være bedre, end at jeg nu også selv er ved at tage kørekort? 😉
Super fed konkurrence!!

Kathrine

Når jeg dufter til Green Tea serien fra Elizabeth Arden, bringer det virkelig minderne frem, fra dengang jeg var lille og blev bange om natten. Jeg ville gå ind til min mor, og så ville hun putte med mig og få mig til at falde til ro – hendes sengetøj duftede altid af denne serie! Så denne duft vil forevigt bringe gode minder frem, samt følelser af tryghed og kærlighed 🙂

Luna /Bærmonster

Det første, jeg kom til at tænke på, da du sagde duft, var øl. Ja, øl.
Jeg er århusianer, og glemmer aldrig, dengang der altid lugtede/duftede af øl, når man cyklede ind til Cereskrydset. Nu er bryggeriet for længst afhændet, men når jeg er i Odense, så minder Albani-bryggeriet mig om det samme. Det giver mig en lidt nostalgisk Århus-som-i-de-gode-gamle-dage-feeling, og det er altså ret hyggeligt, om man så er fan af øllugten eller ej.

Stinna

Duften af parfumen Cool Water minder mig om teenagefester, lambrusco og tømmermænd 🙂

Mille

Sikke en dejlig konkurrence! Jeg er vild med når mit dufter dejligt!
Jeg er meget duftfølsom og har derfor mange oplevelser, men en helt speciel er når jeg kan dufte (ja, i mine øjne – min næse? dufter det) at en i mit nærvær ryger pibe.
Det minder mig om min højtelskede og nu afdøde morfar. Dermed minder det mig om tryghed og en masse kærlighed. Jeg bliver nærmest helt euforisk og det er en af de dufte der kan give mig helt ro i maven og virkelig frembringe en reel følelse af lykke.
Det var min lille historie – et bidrag til en skøn konkurrence.

Kristine Louise Christensen

Parfumen Anais Anais minder mig om min højt elskede afdød mormor, jeg bliver helt nostalgisk hver gang at jeg dufter den. Når jeg er en tur i matas og må også lige et smut forbi og dufte til den, så jeg lige kan få den der dejlige varme fornemmelse i kroppen ved mindet af min mormor 🙂

BeritK

da jeg var 21 år siden døde min far. Vi boede dengang på en gård, som bogstavelig talt lå midt i campingområdet på Roskilde Festival. Indhegningen rundt om haven blev af campisterne brugt til, ja hegn. Som i hegn man tisser op ad. Det kræver ikke særlig meget fantasi at forestille sig den stank der var i haven efter 10 dages belejring. Særlig slemt var det, hvis der ikke kom regn i ny & næ… Min far døde under festivalen og der var INGEN regn det år. Så forestil dig, at være tynget af sorg og opløst af gråd 15 ud af døgnets 24 timer. Alt sammen acompanieret af en gennemtrængende stank af p..
Dén stank glemmer jeg aldrig – det er 20 år siden!
Jeg xx fingre for at vinde den her

Simone

Når jeg dufter til, eller spiser en mc flurry, så minder det mig altid om da de lige var kommet, var det oppe i medierne at man ikke måtte smide låget ud i naturen, fordi pindsvin kravler ind i det og ikke kan komme ud.

Satina Wandel

Der er en specifik Labello læbepomade, hvis lugt ALTID får mig til at tænke på min søde faster. Jeg har forbundet den lugt med hende altid, for hun har brugt den læbepomade lige så længe, jeg kan huske. Jeg gik på et tidspunkt i klasse med en pige, der brugte den samme og da jeg første gang bemærkede det, udbrød jeg bare “Ej, hvor du lugter af min faster!” 😀
http://satinawandel.dk

Janni S.

Jeg kommer sådan til at tænke på min afdøde mormor, når jeg dufter Olay produkter. Da jeg var helt lille stod jeg ofte og så på, imens hun smurte ansigtet ind i creme osv. Det var yderst fascinerende at følge med i, når hun gjorde sig klar.

Katrine Reher

Min helt særlige duft er syrensæbe, de der fint indpakket i blomstret papir, man kan finde i Matas nogle gange.
Da jeg var lille gav jeg altid sådan en sæbe til min elskede farmor til jul, for hun var den fineste dame jeg kendte, og den var i min verden den fineste sæbe man kunne finde. Og hver eneste gang sagde hun, med den der bedsteforælderkærlighed i stemmen “Så vil jeg tænke på dig, hver eneste gang jeg vasker mig med den”.
Nu er det mig, der tænker på hende.
Derfor kan man nogle gange finde mig i Matas, ved sæberne i det blomstret papir, med et stille smil og en lille tåre i øjet, mens jeg savner min fine farmor – og takker hende for at hun lærte mig værdien i at tage sig pænt ud hvorend man skulle hen.

Lise Pleidrup

Jeg har en billig parfume herhjemme fra Tiger-butikken, som bare minder mig om mit højskoleophold sidste efterår. Den brugte jeg nemlig hver dag. Ud af mit højskoleophold fandt jeg en skøn kæreste, som jeg skal flytte sammen med efter nytår + jeg fik et “nyt” liv, da jeg nu er 30 kg mindre – og min kæreste 50 kg mindre.

simone

Når jeg spiser eller dufter til en McFlurry, så minder det mig om dengang da de kom på markedet. Der var det oppe i medierne, at man ikke måtte smide låget i naturen, fordi pindsvin kravlede ind i dem og kunne ikke komme ud igen.

Camilla Larsen

Selvom det er snart 20 år siden, jeg stoppede i SFO’en, minder Moschinos Cheap and Chic mig stadig om en af pædagogerne, Vibe, der bare altid var så sød og rar. Dengang vidste jeg jo ikke, at det var lige den parfume, men da jeg blev ældre, og dufte fik min interesse, tænkte jeg på hende straks jeg duftede til Moschino første gang og har gjort det lige siden 🙂

Caroline

På trods af at mange fyre/mænd bruger Jean Paul Gaultier Le Male, inder den mig om en sommerferie for 6 år siden, hvor en meget kortvarig sommerferieflirt brugte den. Det var ikke mere end et par dage, og ikke mere end et par kys, og jeg kan ikke engang huske hans navn, kun den parfume. Det er stadig ham den minder mig om, selv om min kæreste er begyndt at bruge den nu – måske duften snart minder mig om noget andet nu 😉

Malene F. S. Andersen

Duften af matas granatæble produkter minder mig om, da jeg for nogle år siden gik igennem en stor operation i mit kraveben, som jeg efter et fald har haft problemer med i flere år. De efterfølgende 6 uger lavede min mor nemlig hver dag et boblebad til mig, hvor hun brugte matas granatæble bodyshampoo. Denne duft bringer minder frem fra en hård tid jeg gik igennem med manger smerter og problemer, men får mig også til at tænke på, hvor højt jeg elsker og værdsætter mine forældre, som i 3 år tog med mig ind og ud af hospitaler til diverse undersøgelser.

Iben J. S.

En dag for nogle år siden sad jeg i toget på vej hjem fra arbejde, pludselig dukkede en duft op, som mindede om min mormor, jeg var meget tæt knyttet til og savner hende stadig rigtig meget den dag i dag. Duften var hendes shampoo som hun altid brugte fra garnier response med nektar, måske var der en i toget, som brugte den shampoo.
Da jeg stod af toget, gik jeg med det samme hen til den nærmeste supermarked for at finde den shampoo for at kunne snuse duften i mig (ja ja, ved godt det er fy fy, at åbne en produkt for, så at stille den tilbage) bedst af alt, nu viste jeg, at selvom hun ikke er her mere, vil jeg altid kunne komme til at dufte til hende.

Sissel

Jeg bliver mindet om min mormor når jeg dufter til niveas ikoniske creme i bøtte. Derfor har jeg den creme stående og når jeg har brug for hendes minde, så smører jeg hænderne ind i den og dufter længe og sender kærlighed hendes vej!

Sofie I. V.

Duften af Chloé eau de parfum sender mig i minderne lige lukt tilbage til det halve år jeg boede Paris i efteråret og vinteren 2010-11.
Det var nogle fantastiske måneder i byernes by, hvor jeg levede la vie en rose, og mødte en masse skønne mennesker. Helt på egen hånd for alvor, for første gang og noget jeg husker tilbage på med stor glæde.

Yvonne i

En duft jeg altid vil forbinde med gode minder er…min farfar og farmor boede på landet, en laaaang markvej ud til gården, der duftede af frisk korn der stod klar til at blive høstet,skoven duftede herligt når man kørte forbi. Begge bedsteforældre er døde for mange år siden, jeg er selv en pige i 50’erne .
For en del år siden besluttede jeg at køre ud af den markvej igen af ren nysgerrighed. Hold nu op…jeg kunne med lukkede øjne nøjagtig sige hvor vi var. Et herligt minde som jeg gemmer i mit hjerte for altid. Tænk sig at dufte kan vække så mange fantastiske minder.

Sofie

Tobak… Duften af tobak minder mig om min, nu afdøde, far, når han sad og rullede sine hjemmerullede smøger, alt imens han fortalte mig røverhistorier ind og fortalte mig den ene opdigtede historie efter den anden, hvor mit smil kun voksede sig bredere og bredere. Jeg er ikke den store fan af hverken rygning eller tobaklugten i sig selv, men jeg var i den grad fan af min kære far.

Maria Søndergaard

Cerutter og blå Nivea, der minder mig om min skønne mormor, der døde for mange år siden.
Tak for en dejlig blog (og TAK for AHA peeling – mit nye yndlingsprodukt!).
Kh Maria

Annabella L

Min mor har altid roser i hendes have, og de er altid flotte og dufter helt fantastisk (altså når de blomstre).. Så hver gang jeg dufter roser, tænker jeg altid på sommerne i min barndom hvor det altid duftede fantastisk godt af roser. I sommers gik jeg forbi en kæmpe rosebusken og wow en duft, stod der længe måtte have set mærkelig ud, men det var så sødt og mindede mig om min barndom <3

Wim

Duften af havregrød minder mig altid om min farfar. Han passede mig tit da jeg var lille og det eneste mad han kunne lave var havregrød med smørklat

miss Sunflower

duften af Sanex bodyshower får mig til at tænke på en masse ungdoms minder. Og fructis shampoo med æbleduft. i dag går jeg nu mere efter effekten fremfor duften, som i de gamle dage. Men elsker når jeg støder ind i en velkendt duft som disse fordi det bringer en masse minder frem

Louise BE

Min kæreste brugte en bestemt parfume for flere år siden nu, det var lige da vi mødtes, han bruger den ikke mere (desværre). Men af og til kommer der en forbi med samme parfume, så tænker jeg med at samme på min kæreste og får varme følelser i kroppen, ligesom da jeg var nyforelsket i ham.

Katrine

Lugten af eight hour creme minder mig om sommerferier hos min morfar og mormor, som var storforbruger af eight hour creme. Det bringer minder om ture til vesterhavet, gåtur til anlægget for at fodre ænder og at spise “vennerne på vejen”-is fra HjemIs mens man sidder på køkkengulvet, fordi man ikke må gå ind på gulvtæppet i stuen med ispinde!

Lena Elberg Lorenzen

Chanel No 5 får mig altid til at tænke på min mor! Og når man opholder sig et halv år i udlandet, og lige støder på denne duft i en parfume-afdeling, er det simpelthen fantastisk lige at kunne duft lidt til den. Den er, for mig, duften af tryghed, varme og masser af kram og kærlighed! 🙂

Louise

Duften af kanel minder mig altid om min skønne far og min barndom, hvor min bror og jeg var hos ham hver anden weekend. Vi ville altid have risengrød, fordi vi syntes det var så sjovt at han pakkede det ind i en dyne, så det stod og blev færdigt i sengen. 🙂

Fie

Loreal laver en hårspray som minder mig om den sommer for mange år siden, hvor jeg startede på gymnasiet, gik til masser af fester, var på introtur og til caféaftener og mødte nogle af de mennesker, der den dag i dag er mine bedste venner. En helt særlig følelse og en masse minder kommer frem i glimt, når jeg sprayer mit hår med netop den spray – det er nu lidt sjovt!

Mette

Når jeg tænder mit gaskomfur, bringer den lille snert af gaslugt mig tilbage til min farmors kolonihavekøkken, det blomstrede forklæde, og forventningen om æbleskive ædekonkurrence med min farfar. Jeg vandt et enkelt år. Og lå på sofaen resten af dagen.

Ulrika Landström

Hyben er noget der altid minder mig om min barndom.. Hybenroser og varm hybensuppe <3

Katrine

Duften af nybygget kaffe og nybagte vaniljekranse minder om min fantastiske barndom hos mormor og morfar

Anne Marie

Nu nærmer julen sig og dermed også jule-the! Duften af den kryderede the sender mig 15 år tilbage. Der var jeg gravid med mit første barn og meget sensitiv overfor dufte.

Cecilia

Min morfar døde for over 10 år siden og han havde en babersprit, som han fik af mine forældre mange mange år før han gik bort. Den står (tom) stadig hjemme hos min mormor, og den dufter stadig. Selvom jeg kun var 9 da han døde, minder den duft mig stadig om ham 😉

Honi

Parfumen Laura by Laura biagotti minder mig så meget om mine teenage-år. Min bedste veninde havde fået en flaske af sin mor i julegave og jeg spurgte altid hvis jeg måtte låne lidt når jeg var på besøg og spurgte til sidst min egen mor efter en flaske til fødselsdagsgave. Det er endnu idag min signaturdufte, selvom jeg får mega flashbacks til nogen af de teenage år man helst ikke vil huske! 😀

M

Sikke en fin konkurrence 🙂
Jeg bliver altid mindet om min søde mormor, når jeg kan dufte helt kold, frisk luft (den præcise duft er lidt svær at beskrive).. Og det er fordi hun altid havde vinduerne åbne i hendes soveværelse dagen lang.. Det var isende koldt, men duften derinde var herlig, og derfor minder den mig nu altid om hende!
Duften af nyslået græs, sætter også altid gang i minderne hos mig! Det minder mig nemlig om min far og vores sommerhus, som vi havde, da jeg var barn..
De er desværre begge gået bort, men også derfor er minderne endnu vigtigere <3

Helena

duften af frostvejr får mig altid til at tænke på skiferie 🙂

Elise Lauridsen

Mintkarameller – Man kan dufte dem så snart de er på bordet og de minder om min oldemor. Hun døde lidt inden jeg blev gravid, hvilket betød at jeg ikke nåede hendes drøm om et billede med 5 generationer – julen under min graviditet kom jeg forbi en skål og endte med at græde som tosset pga. hende og det manglende billede…

Malene

når jeg dufter shampooen Elida (eller duftede, for de har desværre skiftet parfume) sendes jeg tilbage til min barndom, til de gange jeg var på camping med min familie.

maibritt J

Min far har altid den samme meget stærke mandeduft på og når jeg dufter den så tænker jeg straks på ham. Jeg ved ikke hvad duften hedder men jeg er vild med den.

SofieA

Min mor har i årevis brugt den samme parfume, nemlig det grønne æble fra DKNY. Der er rimelig mange andre kvinder og unge piger på min alder, som bruger den også den dag i dag, men hver gang, jeg går forbi en velduftende pige/kvinde, som dufter af den, så tænker jeg på de weekendmorgner, hvor min lillebror og jeg lå og fik læst historier i mine forældres seng. Min mors pude duftede nemlig altid af DKNY’s grønne æble 🙂

Siri Rasmussen

Den klassiske Nivea creme vil altid minde mig om min kære mor!
Der er noget helt specielt ved den, der giver lidt tryghed?!

Rikke

Den duft overtøj har, når det har været uden for i fugtigt vejr, minder mig om at være lille og endelig blive hentet af min mor i DUS’en. Da sprang jeg nemlig altid op om halsen på hende, og hendes frakke duftede så dejligt af frisk luft.

Susanne G

Sikke er dejlig konkurrence!
Duften af Bugles chips minder mig om et langt og hårdt sygdomsforløb på Rigshospitalet, hvor min lille datter blev indlagt som 1-årig med leukæmi. I to år var vi ret meget indlagt, og i lange perioder var det eneste, min datter kunne spise, Bugles chips – morgen, dag og nat;-) I dag er det meget svært at nærme sig netop disse chips uden på et splitsekund at blive sat tilbage i minderne på børnekræftafdelingen.

gosia

mit barndoms duft som jeg kan godt huske er varmt sand og små gule blommer faldende fra træ da jeg sat på gynge. denne duft betyder kun et-min farfar.

Anne

En helt særlig citrusduft minder mig om, da jeg var barn, og min mor ofte holdte de dengang populære homeparties, hvor hun solgte skønhedsprodukter. Der var blandt andet en gul solcreme med geleagtig konsistens som duftede af den her særlige og lidt kunstige citrusduft. Jeg syntes, det var en lidt magisk solcreme, for den var meget anderledes end de hvide klistrede, som jeg gjorde alt for at undgå at blive smurt ind i 🙂

Gitte Jensen

Efter at have læst Jeres indlæg med selvbruner, røg jeg for fuld fart ind i 80’er tidsboblen. Med den flotte orange farve, og striber i ansigtet. Gelé og farve i håret, som lignede en sand Limahl bare lige med en permanent oven i hatten. Og naturligvis blev de hvide striber i håret ikke hvide. De blev også gulerodsfarvede. Så jeg var virkelig smuk i den periode. Og med vild pink læbestift, blush, øjenskygge og sort øjenskygge og sort eyeliner og mascara.
Min veninde og jeg blev faktisk kaldt for pudderdåserne i de år. Det var allerede i 7. klasse 🙂 haha
Den dominerende duft i de år var musk, i beige spraydåse. Jeg elskede duften og brugte den hver dag. Jeg kan faktisk stadig godt lide den. En sjælden gang i mellem, og i mere begrænsede mængder 🙂

Nadia Brehmer

For ca. to måneder siden var jeg med min lillesøster ude for at finde en kjole, hun kunne have på til sin 18 års fødselsdag (så jeg var i forvejen et emotionelt vrag, fordi lille Stine var blevet så stor). I vores jagt inde i byen, kommer vi forbi en lille genbrug i kælderetagen. Der skulle vi da lige ind og lure fordi det ikke er længe siden jeg fandt en lækker designer taske et lignende sted for 25 kr. (win!). Nå men lige der på vej ned af trapperne der slog duften mig. Det var en god blanding af lidt gammelt fugt, en svag lugt af cigaretter, blandet med en god kaffe og et sart strejf af gammel dame parfume (i ved den der stærke men sødlige duft), nogle vil måske finde det som en pænt klam duft, men ikke mig. Den tog mig lige tilbage til mine bedsteforældres sommerhus i det svenske. Den duft fik man altid et lille snert af, når sommerhusets dør blev åbnet efter vinterpausen. Jeg bliver altid lidt trist når noget minder mig om sommerhuset, fordi det blev solgt for ikke så forfærdeligt længe siden. Så der stod jeg altså lige inden for døren i en vilkårlig genbrugsforretning med helt duggede øjne (faktisk en kende pinligt). Men i det sommerhus ligger så mange minder, og jeg har altid sagt at det ikke er en god sommer hvis vi ikke kom op i sommerhuset, og det har jeg altså ikke været denne sommer. Øv øv det var den sidste “duft” der gav mig et “long-lasting” indtryk.

Sabine

Min kæreste bruger næsten aldrig parfume, men når han gør det så minder det mig om den tid vi begyndte at date, gode minder 🙂

Anna Christiansen

Lugten (at kalde den “duften” er måske at stramme den) af sød pibetobak minder mig om min farfar og alle de gode stunder vi havde 🙂

Pernille juul

Da jeg var barn brugte min mor eau fraische fra elisabeth Arden, når hun skulle i byen. Husker mange gange at hun kom ind og puttede mig, når hun var hjemme igen efter festligheder og duftede af denne skønne duft, som ellers er gledet lidt ud af mit duft repertoire. God weekend Kh Pernille

Linette L.

Jeg synes tit jeg støder på en duft jeg knytter til noget i min fortid med store minder, men hvis jeg skal vælge den der vækker mest glæde i maven – så er det duften af kaffe!
Jeg drikker ikke selv kaffe og selvom jeg bor sammen med min kæreste der drikker kaffe, så er det SÅ sjældent at han snupper en kop derhjemme.
Duften af kaffe minder mig om min tid hvor jeg boede hjemme hos mine forældre, dengang jeg var et lille barn og senere teenager. Duften af kaffe betød at der kom gæster. Så var der gjort rent, brændeovnen var tændt op og der var pyntet lækkert op på bordet. Kaffe vækker min fornemmelse af at der skal ske noget, noget dejligt og hyggeligt! At familien kommer og alle er glade. Den ekstra varme der pludselig kom i hjemmet.. Det er helt utroligt, og sådan er det HVER ENESTE GANG jeg kan dufte kaffe. Jeg bliver helt glad i maven! 🙂

Henriette

Duften af min mormors parfume, er noget af det bedste jeg ved. Den er fra Guerlain og hedder Shalimar. Efter sigende er det den eneste parfume hun nogensinde har brugt – og jeg forstår hende godt. Den er ikke til at opstøve i Danmark.
Jeg gik dog en shoppede rundt i Magasin i Aarhus for nogle år siden, hvor en ældre dame helt tydeligt havde den parfume på. Der var ingen tvivl og jeg blev nødt til at stoppe hende og fortælle hende hvor godt hun duftede!

Astrid

Duften af Respons shampoo sender mig tilbage til barndommen, da det var den eneste shampoo der blev brugt i mange år.

Simone

Min mor brugte en duft fra Gucci, da jeg var lille. For et par år siden, da jeg mødte min kæreste, købte han en dyr balsam, der duftede på præcis samme måde. Lidt hyggeligt når man bor langt væk hjemmefra 🙂

Viola

Duften af kanel minder mig om nogle af mine forældres venner vi ofte besøgte da jeg var lille. Hjemme hos dem fik jeg altid serveret mannagrød med kanelsukker og jeg syntes at det var noget af det bedste man kunne spise, så jeg var lykkelig hvergang de skulle passe mig og jeg kunne sove hos dem til dagen efter, fordi jeg vidste at jeg ville få min livret 🙂

pia sroka

Duften af kanel,minder mig om min mormor,som altid lavede risengrød til alle os børn,når vi var på besøg i ferier og weekender , det elskede vi. 🙂

Nanna Larsen

Der er en bestemt type af parfume, der altid minder mig om en rejse til Malaysia med familien, da jeg gik i 7. klasse.

Miatilda Andersen

Blå Nivea – den er ren farmor.. Jeg er lige pludselig mere end 30 år tilbage i badeværelset hos min farmor i Tønder.. En af de få fri-steder i min barndom. Hun var skrap, men kærlig.
Tak fordi I mindede mig om det..
Miatilda

Maria Ørum

Lugten af niveacreme minder mig om min mormor, som desværre ikke er her mere, men bliver tit mindet om hende, når jeg møder duften.
Og så har jeg duften af jordslået/fugt der minder mig om mine forældres kolonihavehus, som vi boede i om sommeren da jeg var barn, ikke særlig sundt tror jeg, men har så mange gode minder fra den tid 🙂

Pernille Kanstrup Nielsen

Min duft er sort stimorol tyggegummi med lakrids. Det minder mig om min første “rigtige” kæreste. 🙂
Sjovt at tænke 12 år tilbage, og blive mindet om ham, ved duften af tyggegummiet. 🙂

Helle

Duften af blå Gajol er total barndomsminde for mig, for min far havde altid gajoler i sin bil. Det gør så også, at jeg tænker på min far, når jeg drikker gajolshots. 🙂

Zainab Saraj

Duften af solcreme minder mig om en ferie i 2010

Ruth

Duften af Elnett hårspray(hvis man ellers kan sige at den dufter) vil altid minde mig om min farmor, det og synet af et gammeldagshårnet.

Lærke

Jeg elsker når dufte minder mig om noget bestemt, og jeg har mange forskellige dufte, der bringer minder frem.
En af dem er faktisk Pantene…. Jeg har været omkring 13-14 år, og var begyndt at gå med til hal-fest, som det hed dengang.
Inden da, skulle håret selvfølgelig vaskes og styles på fineste vis, og da startede jeg med at bruge Pantene for første gang.
Jeg bruger stadig Pantene, og varierer mellem de forskellige slags, men især den grønne minder mig om mine forberedelser til hal-fest i teenageårene:-)

Mathilde

Duften af ægte tæpper og krydderier minder mig om min families mange ferier til Marokko, hvilket også er duften som møder en når man åbner døren til mine bedsteforældres lejlighed – et dejligt minde

Jane Rønsted Tvede

Duften af kokos er de fleste af mine minder og super lækkert til at vaske sig i <3 Det er en flot præmie der er på højkant og vil være super perfekt til os den lille familie med vores to tenager børn som går op i hvad de bruger og duften <3 har før brugt Pantenee og været tilfreds men denne her vil vil være himmelsk at prøve og mit hjerte brænder for at vinde den og vil elske det <3 deltager hjertens gerne og følger dig alle steder <3 ønsker jer en god weekend <3 <3
prøver lykken og krydser finger for det bliver mig <3

Emma S.

Duften af kanel minder mig altid om min barndom. Det er ikke fordi, jeg spiste meget kanel, men tror måske, det kommer af kanelkiks? Den kunne jeg i hvert fald godt lide, haha 🙂

Lene Hybel

Min første kæreste arbejdede på McDonald’s og kom altid hjem til mig efter job og lugtede( duftede 🙂 af pomfritter. Og selv om det er mange år, minder og et markant mindre indtag af denne skønne fast food spise siden, elsker jeg stadig den duft.

Anne-Sofie

Den blå Nivea-creme i metaldåse minder mig om min farmor og farfar. Den stod altid på deres badeværelseshylde, og fyldte hele badeværelset med den karakteriske duft. Jeg nød altid at komme derud, og bagefter duftede tøjet stadig af Nivea. Det var skønt 🙂

Bettina Jakobsen

Red Door fra Elizabeth Arden vil for mig altid have en speciel betydning, da den har været min mors duft størstedelen af mit 23-årige liv. Den minder mig altid om hende og så skaber den altid en form for tryghed, når jeg er i nærheden af den 🙂

Baysen

Duften af Elizabeth Ardens produkter, fx. Eight Hour Cream, minder mig så meget om min farmor. Så snart jeg passerer deres stande, tænker jeg på hende og savner hende lidt mere, end jeg gør til hverdag.

Pernille Aaby Larsen

Min morfar bruger en Nivea deodorant, som faktisk er til kvinder! Men den har nu engang været hans favorit i mange år, også selv om familien griner lidt af det 🙂 Derfor minder den duft mig om ham.

Lise

Når jeg dufter chloe’s narcisse, bliver jeg mindet om min gymnasietid. Det var min yndlings parfume i de år og jeg fik mange komplimenter for den….ak ja, det var dengang 🙂

Pernille hansen

Når jeg dufter til duften af nybagt gulerodskage med ostecreame kommer jeg altid til at tænke på dengang jeg var en lille pige og vi var til melodi grad prix med min skolefritidsordning og vi sang “krøller eller ej”. Jeg gik og fortalte alle der var ost på kagen og ingen ville spise af kagen for ost vae jo ulækkert på kage. Den dag idag elsker jeg denne kage fordi den minder mig om en tid hvor jeg som barn følte mig lykkelig.

Camilla

Duften af Plaisirs skrubbecreme, den gamle udgave. Min mormor brugte den altid, og duften minder mig om at stå og ae en 90-årig kvinde på kinderne imens hun glædestrålende fortæller, at hendes hud føles 20 år yngre <3

Julie Andersen

Der er en speciel creme fra dove, der minder mig om min bedste veninde fra dagplejen til folkeskolen. Der duftede altid af den på deres toilet i deres daværende hus, og jeg tror altid jeg vil forbinde cremen med hende 🙂

superheltemor

Jeg har en lille flacon karl lagerfeld parfume, som jeg fik af en dreng jeg var vild med da jeg var 16.
Jeg bruger den ikke – har iøvrigt senere fundet ud af at den er til mænd! – men har gemt den, fordi den minder mig om at være helt ung, og fyldt op af alle de muligheder livet havde i vente

Eva

Jeg forbinder i høj grad dufte og minder. Når jeg dufter et bestemt vaskepulver, minder det mig om min venindes barndomshjem. Når jeg dufter et bestemt te mærke, minder det mig om min bedstemor. Når jeg dufter kanel, minder det mig om jul, og når jeg dufter saltvand, minder det mig om sommer. Det er fantastisk, hvor meget dufte kan gøre, og hvor glade minder de kan bringe frem 🙂

Henriette Bøhm

Da jeg var yngre røg min farfar pibe. Så hver gang jeg kan dufte pibetobak kommer jeg til at tænke på min farfar der sidder i lænestolen med sin pibe og ser tv-avisen.

Pia H

Duften af stegt and minder mig i den grad om mormor… når vi alle var samlet juleaften 😀

Monica Figgé Jensen

Duften af flæskesteg får mig altid til at tænke på jul og mine forældre. Nu får vi så også flæskesteg nogle gange til andre ting, men det får mig altid til at tænke på de hyggelige juleaftener ved mine forældre 🙂 Dem ser jeg frem til hvert år og i år glæder jeg mig endnu mere, fordi nu er min lille bandit knap 1½ år, så denne gang får han nok mere ud af det end sidste år. Jeg glæder mig så meget til at se hvordan han reagerer på det hele og om han ender med at blive lige så glad for julen som hans mor 🙂

Katrine Frisgaard Gunnersen

Brunkål – og jeg er hjemme i min mormors køkken 🙂 Og “Vel” – den klassiske pinke – så render jeg omkring i haven sammen med min storebror og puster sæbebobler – af sugerør – og jeg var ikke så stor, så kom til at suge ind ad i stedet.. Vel smager ikke godt…! og min søde mormor skyndte sig at tilbyde mig en kiksevaffel, så smagen kunne gå væk – med det resultat at jeg ikke kan fordrage de der vafler, man ofte får til is

Louise

Duften af pandekager bringer altid minder om min oldemor – hun lavede de bedste pandekager!

Katrin

Min mor gik altid med et bestemt tørklæde da jeg var barn, da jeg så blev teenager “lånte” jeg det af hende men har aldrig afleveret det tilbage. Så jeg har det stadig. Hver gang jeg dufter til det føler jeg at jeg er tilbage til da jeg var barn og min mor hentede mig i børnehaven. Det minder den duft mig om. Kan tydeligt huske når hun kom og hentede mig og mine søstre og så det store kram vi altid fik hvor den duft omfavnede mig. Jeg nænner ikke at vaske det da det er sådan et dejligt minde der kommer frem når jeg dufter til det.

Mia Anna Christensen

Duften af lavendel minder mig altid om min mor, for da jeg var lille brugte hun en lavendelolie, og da jeg havde meget svært ved at sove om aftenen, hvis hun ikke var hjemme, lå jeg altid med et af hendes tørklæder, og snusede til det, og sjovt nok var duften fra olien overført til tørklædet.

Christiane

Parfumen Anais Anais minder mig om min storesøster. Hun brugte den i mange år og jeg så meget op til hende … Jeg sneg mig til at prøve hendes parfume og tøj når hun ikke var hjemme.
Anais Anais er indbegrebet af 80’erne for mig 😉

Camilla A

Duften fra parfumen, Coco Chanel Mademoiselle, får mig altid til at tænke på min mor. Det er en duft, hun har brugt, lige så længe, jeg kan huske. Min mor er min klippe og betyder alt for mig, så det er altid skønt at blive mindet om hende via duften. 🙂

Lisbeth

Alle mennesker har en særlig duft, men min farmors er klart den jeg bedst kan genkalde. Duften af hende og duften i hendes lejlighed minder mig om barndom, leg, vingummibamser og meget mere.. Fantastisk!

Sibilla

Hawaiian Tropics sololie minder mig om min ferie til Miami især, men generelt også bare ferietid. Jeg tanker altid op på den når jeg er på ferie, og det er derfor også den jeg altid bruger når jeg er ude og rejse. Jeg har en stående herhjemme lige nu, og nogle gange må jeg lige dufte til den (ikke mindst fordi den dufter afsindigt godt!), og med det samme mindes tilbage til varme dage med solskin i ansigtet og lykke i kroppen. Jeg bliver altid glad når jeg dufter til den, og den vil nok altid minde mig og ferier, rejser og oplevelser, fordi jeg altid har haft den på mig når netop de ting har fyldt mine dage.

Ingrid

Duften af cigaretter minder mig altid om da jeg var barn. Mine forældre var ikke rygere, men en gang i mellem tog min mor en enkelt cigaret. Det var ofte når vi havde gæster, eller når der var noget fint. Duften forbinder jeg nu med god mad og hygge, og så min mor.

Birna Lambaa

Jean Paul Gaultiers blå mandekrop smider mig direkte tilbage i folkeskolen – de gode 90’ere, hvor enhver ung mand, incl min første kæreste, med respekt for sig selv, duftede af den mandekrop:)

Marie

Hver gang jeg dufter Elnett hårlak minder det mig sindssygt meget om min mormor. Hun var (dame)frisør og gjorde altid noget ud af sig selv før hun skulle ud af døren. “Gør mig pæn bagfra, for forfra kan jeg altid snakke mig fra det”, sagde hun ofte. 🙂 Hun er her desværre ikke mere, men jeg elsker at mindes ved hende, hvilket også er grunden til at jeg udelukkende bruger Elnett når håret skal fixeres. 😉

Bente K.

Duften af kanelsukker, minder mig om min skønne mormor og de kolde eftermiddage man smuttede forbi hende til en omgang risengrød, med en ordentlig klat smør i midten 🙂
Hilsen
Bente K.

Gitte Manskov Hersom

Mmmm, min særlige duft er nymalet kaffe. Når jeg som barn sov hos min mormor blev jeg altid vækket af lyden af kaffekværnen som kværnede kaffebønnerne til hendes morgenkaffe. Ude fra køkkenet kunne man dufte den helt fantastiske duft af helt frisk kaffe. Desværre gik min
Mormor bort i ’99, men duften sender jeg altid fluks tilbage til sengen på hendes gæsteværelse med dundyne og flonelsengelinned 🙂

Trine Borup

Duften af en tør græsmark på en varm sommerdag sender mig direkte på Roskilde Festival. Og der har jeg ellers ikke været i nogle år nu 🙂

Krummes Krummelurer / Christina

Den er svær at forklare.. Men da jeg gik i børnehave, var der en helt speciel duft – det var rå mursten i hele hytten, som også husede en vuggestue og en sfo. Og den duft, at de rå ( røde) sten, møder jeg stadig engang imellem. For 13 år siden, begyndte jeg at gå i noget legestue med ældstebarnet, på selvsamme sted. Og da jeg første gang trådte indenfor døren, væltede minderne frem. Via duften – for jeg kan ikke som sådan huske noget fra den tid. – og så kan man jo alligevel. Noget med nogle ture på cykel, madpakker, mooncars og 2 veninder. Og der dufter også sådan andre steder 😉

Mette Kristensen

Jeg kan ikke rigtig sige at lige denne duft tricker et minde. Hos mig sker det ofte at jeg kommer forbi en duft, som jeg ikke lige kan sætte ord på, men som så tricker et minde, ofte et minde om noget dejligt der er sket gennem min kærestes og mit forhold. Det kan være duften af en parfume, vaskepulver eller noget helt tredje som jeg ikke kan sætte ord på.

Mie Skriver

Hver gang jeg dufter clinique wrappings, så minder det mig om min mor og så bliver jeg glad:-)

Mette Glerup Kristensen

Ved sjældne lejligheder møder jeg kvinder som har deres egen duft, sandsynligvis en blanding af pudder og parfume… Men hvorom alting er, minder denne duft mig om min barnepige fra barndommen! Og det er altså hyggeligt 🙂

Nicoline

Duften af frost og sne minder mig om den jul, hvor vandet var frosset til derhjemme og vi blev nødt til at koge sne for at kunne få varm the og kakao så vi kunne holde os varme.

Laura Madsen

Duften af 007 perfumen minder mig om min kæreste. Hvergang han har sovet i min seng eller glem en trøje hos mig, hænger duften af hans perfume stadig i rummet. Jeg bliver altid glad, hvis han glemmer noget hos mig, for så er det som om at han stadig er der, fordi duften af ham bliver hængende. Dejlig duft!

Diana Isaksen

Duften Spring Rain fra Craptree & Evelyn får mig altid til at tænke på bogen Kaninbjerget som jeg læste da jeg var aupair i New York for en del år siden. Jeg havde fået et bogmærke med duften og købte siden et potpourri som jeg gav til min mor. Når jeg er på besøg hos hende ser jeg stadig de vilde kaniner der springer afsted på en grøn blomstereng, for mit indre blik 🙂

Janne

Jeg brugte Ralph fra Ralph Lauren – den lille buttede turkisfarvede duft – da jeg gik på højskole for mange år siden, og er altid tilbage på højskolen, når jeg støder ind i den duft.
Dejlig dejlig duft, og dejlig dejlig højskoletid, men jeg kan ikke bruge duften længere. Det er på en eller anden måde bare forkert.

Marianne P

Duften af Musk minder mig om min tid på efterskolen, hvor den blev flittigt brugt… det er et par dage siden☺

Heidi

jeg elsker dufte og det fylder og betyder meget for mig. en duft kan være en stemning, en følelse eller en stemning. duften af kaffe minder mig om morgner med min far ved køkken bordet med avis og morgenmad. vi er begge a mennesker og og har altid været tidligt oppe. jeg med min morgen te og ham med sin kaffe – frisk kværnet.

Laila Jensen

kenzo flower parfumen minder mig om min farmor duften af den inder mig om hende da jeg var barn og selvom duften ikke fandtes dengang så var det den duft hun havde!!
jeg er dælme med håber så meget at vinde
Laila Jensen
XXX for at jeg er den kanon heldige!

Linda Lykke

Duften af min mormors baggang. En speciel duft af oliefyr og grønne look, der vidnede om at man til et trygt helle hvor alle eventyr kunne ske!
Elsker når jeg bliver mindet om denne helt specielle duft.

Cecilie KP

Duften af risengrød!!! Altså nu vil de fleste nok tro at det minder mig om jul, men faktisk minder det mig om mine døtre. Jeg har en pige på “3-om-halvt” (som hun selv siger) og en lille bitte nyfødt, der i skrivende stund ligger på mit bryst og sover. Når jeg lægger mit hoved ned til hende og nyder babyduften, så dufter det mest af alt af risengrød. Ved godt det er lidt pudsigt men jeg tænker det er hendes storforbrug af varm mælk, der giver udslaget

Lis Nielsen

4711 bringer mig altid tilbage til min besøgsveninde. Det var nemlig hendes duft.

Katrine K

duften af nybagt brød minder mig om min datter 🙂 da hun var helt lille duftede hun nemlig fuldstændig ligesom nybagt brød ( når hun ikke havde skidt i bleen og den slags) 🙂

Astrid

Duften af hjemmebagte boller. I min barndom besøgte jeg min faster hver fredag, hvor hun bagte. Så det fører mig tilbage til køkkenbordet, hvor jeg smagte til, i hendes lille køkken.

Emilie C.

DKNY Be Delicious minder mig om tiden på efterskolen, hvor alle (næsten da!) pigerne rendte rundt og duftede af det grønne æble.

Andrea

Estee Lauder Pure White Linen minder mig om min mor – jeg elsker parfumen og min mor selvfølgelig, så det er en rigtig dejlig kombination 🙂

Tine Clausen

Den der lyse bamseline duft minder mig altid om min mor <3

CamillaMB

Duften af deo`en Musk oil får mig til at tænke på min mormor… når jeg ser den på hylden i supermarkedet, er jeg af og til nødt til at “sniffe” lidt 😉

Lene Pedersen

Duften af årets første nyslåede græs minder mig om forår, sommer og sol 🙂

Mari

Duften af citron får mig til at tænke på mine unge dage med bacardi limón -alt for meget af det:-S

Anne

En af mine yndlingsdufte er nyvasket sengetøj, der har hængt udenfor og lufttørret .. det minder mig altid om skønne, lange og lune sommerdage. Hvilket er vidunderligt at falde i søvn drømmende om.
God november til jer:)

Julie Reich

Når jeg dufter Z&V’s parfume, kommer jeg til at tænke på min bedsteveninde, der altid har den på 🙂
Julie Reich

Sandra

Duften af solcreme minder mig om sol, sommer og glade minder og så får den nogle stærke minder frem om en ferieflirt fra Spanien 😉 Så jeg bliver lidt glad hver gang der skal solcreme på!! Hihi.

marianne lykke nielsen

duften af parfumen “red door” bringer smil på læben og gode minder om min elskede farmor

Din kommentar