Skrevet i samarbejde med Pantene
Nu er det endelig blevet tid til den konkurrence, som vi har hintet til et par uger… Præmien er i mine øjne helt vildt cool, for helt ærlig… Hvem vil ikke gerne vinde et års forbrug af nogen rigtig gode hårprodukter? Personligt kan jeg skrive under på, at både mine tre mænd og jeg er virkelig tilfredse med den nye lancering fra Pantene. Det er selvfølgelig shampooerne med den nye: Antioxidant Damage Blocker Technology, jeg taler om, og det er også dem, du kan vinde.
Giv tid
I starten føles håret bare mere medgørligt, men jeg synes også at glans og struktur bliver forbedret gradvis. Min ældste søn (altså ham med det lange hår) er blevet spurgt en del gange i de forgangne uger, hvad han gør ved sit hår, og jeg kan godt forstå, at folk spørger, for det ser bare virkelig sundt og stærkt ud, meget mere end det i hvert fald har gjort længe, for hånden på hjertet han trænger til at få klippet spidserne.
Og mens du venter på virkningen, kan du med fordel nyde duften af produkterne. Det er så sjovt, at duften på en shampoo i den grad kan tage én på en rejse i tiden… Forleden tog jeg i hvert fald mig selv i at nynne en sang, som jeg ikke har hørt længe, og det eneste der rigtig kunne kædes sammen med hukommelsen om netop denne sang, er duften af Pantene Pro-V.
Konkurrencen
Det bliver lidt anderledes, end det plejer at være, for vinderen af konkurrencen, bliver nemlig offentliggjort nederst i tirsdagens tip på tirsdag den 18. november og altså ikke i sit eget indlæg, som vi plejer.
Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du holder ekstra godt øje på tirsdag, så du ikke går glip af en virkelig lækker præmie.
Det eneste, du skal gøre for at deltage, er, at du skal skrive om en oplevelse, person, musik eller noget helt fjerde du bliver mindet om, når du møder en særlig duft…. Jeg glæder mig meget til at læse jeres oplevelser!
Sponsoreret indlæg
Sikke en dejlig konkurrence! Jeg er vild med når mit dufter dejligt!
Jeg er meget duftfølsom og har derfor mange oplevelser, men en helt speciel er når jeg kan dufte (ja, i mine øjne – min næse? dufter det) at en i mit nærvær ryger pibe.
Det minder mig om min højtelskede og nu afdøde morfar. Dermed minder det mig om tryghed og en masse kærlighed. Jeg bliver nærmest helt euforisk og det er en af de dufte der kan give mig helt ro i maven og virkelig frembringe en reel følelse af lykke.
Det var min lille historie – et bidrag til en skøn konkurrence.
Parfumen Anais Anais minder mig om min højt elskede afdød mormor, jeg bliver helt nostalgisk hver gang at jeg dufter den. Når jeg er en tur i matas og må også lige et smut forbi og dufte til den, så jeg lige kan få den der dejlige varme fornemmelse i kroppen ved mindet af min mormor 🙂
da jeg var 21 år siden døde min far. Vi boede dengang på en gård, som bogstavelig talt lå midt i campingområdet på Roskilde Festival. Indhegningen rundt om haven blev af campisterne brugt til, ja hegn. Som i hegn man tisser op ad. Det kræver ikke særlig meget fantasi at forestille sig den stank der var i haven efter 10 dages belejring. Særlig slemt var det, hvis der ikke kom regn i ny & næ… Min far døde under festivalen og der var INGEN regn det år. Så forestil dig, at være tynget af sorg og opløst af gråd 15 ud af døgnets 24 timer. Alt sammen acompanieret af en gennemtrængende stank af p..
Dén stank glemmer jeg aldrig – det er 20 år siden!
Jeg xx fingre for at vinde den her
Når jeg dufter til, eller spiser en mc flurry, så minder det mig altid om da de lige var kommet, var det oppe i medierne at man ikke måtte smide låget ud i naturen, fordi pindsvin kravler ind i det og ikke kan komme ud.
Der er en specifik Labello læbepomade, hvis lugt ALTID får mig til at tænke på min søde faster. Jeg har forbundet den lugt med hende altid, for hun har brugt den læbepomade lige så længe, jeg kan huske. Jeg gik på et tidspunkt i klasse med en pige, der brugte den samme og da jeg første gang bemærkede det, udbrød jeg bare “Ej, hvor du lugter af min faster!” 😀
http://satinawandel.dk
Jeg kommer sådan til at tænke på min afdøde mormor, når jeg dufter Olay produkter. Da jeg var helt lille stod jeg ofte og så på, imens hun smurte ansigtet ind i creme osv. Det var yderst fascinerende at følge med i, når hun gjorde sig klar.
Min helt særlige duft er syrensæbe, de der fint indpakket i blomstret papir, man kan finde i Matas nogle gange.
Da jeg var lille gav jeg altid sådan en sæbe til min elskede farmor til jul, for hun var den fineste dame jeg kendte, og den var i min verden den fineste sæbe man kunne finde. Og hver eneste gang sagde hun, med den der bedsteforælderkærlighed i stemmen “Så vil jeg tænke på dig, hver eneste gang jeg vasker mig med den”.
Nu er det mig, der tænker på hende.
Derfor kan man nogle gange finde mig i Matas, ved sæberne i det blomstret papir, med et stille smil og en lille tåre i øjet, mens jeg savner min fine farmor – og takker hende for at hun lærte mig værdien i at tage sig pænt ud hvorend man skulle hen.
Jeg har en billig parfume herhjemme fra Tiger-butikken, som bare minder mig om mit højskoleophold sidste efterår. Den brugte jeg nemlig hver dag. Ud af mit højskoleophold fandt jeg en skøn kæreste, som jeg skal flytte sammen med efter nytår + jeg fik et “nyt” liv, da jeg nu er 30 kg mindre – og min kæreste 50 kg mindre.
Når jeg spiser eller dufter til en McFlurry, så minder det mig om dengang da de kom på markedet. Der var det oppe i medierne, at man ikke måtte smide låget i naturen, fordi pindsvin kravlede ind i dem og kunne ikke komme ud igen.
Selvom det er snart 20 år siden, jeg stoppede i SFO’en, minder Moschinos Cheap and Chic mig stadig om en af pædagogerne, Vibe, der bare altid var så sød og rar. Dengang vidste jeg jo ikke, at det var lige den parfume, men da jeg blev ældre, og dufte fik min interesse, tænkte jeg på hende straks jeg duftede til Moschino første gang og har gjort det lige siden 🙂