Månedens Favoritter: Marts 2014

14.08.14
Månedens Favoritter: Marts 2014

Månedens Favoritter: Marts 2014

Når jeg tænker tilbage på marts måned, kan jeg overhovedet ikke huske, hvad jeg foretog mig… Kalenderen var ret fyldt, så mon ikke det kan have noget med det at gøre? I hvert fald havde jeg meget travlt med at teste produkter til Danish Beauty Award, og derfor brugte jeg rigtig meget tid på at forsøge at få kontrol over kaos. Helt generelt er det ikke en nem disciplin, og selvom det faktisk lykkedes udmærket, så forstyrrede det min sædvanlige ro. Det betød at meget andet sejlede, og det er selvfølgelig heller ikke så muntert.
Der blev testet så mange produkter til Danish Beauty Award, at det blev håret, neglene og makeuppen som stod for skud, når der blev testet til bloggen og selvfølgelig også her til Månedens Favoritter: Marts 2014.
Heldigvis var der mange ualmindelig fine produkter, og så er det sværere at begrænse sig, end det er at finde ting at skrive om.
Favoritterne er som altid en blandet landhandel af nyopdagelser, gamle kendinge, hippe lanceringer og trofaste klassikere.

1. John Frieda Luxurious Volume
Første gang jeg prøvede volumen produkterne fra John Frieda, var da jeg for præcis et år siden var i Berlin. Det var de sejeste små travelsize versioner af Fine To Full Blow-Out Spray og Blow Dry Lotion Root Booster. De blev mest købt som nødløsning, men jeg blev virkelig glad for dem og endte med at bruge dem helt op. Derfor blev jeg ellevild, da der pludselig lå en invitation til en John Frieda lancering i Danmark.
Når det kommer til hårprodukter er jeg virkelig dårlig til at tage mig sammen til at teste dem. For de dage hvor det hele skal gå lidt hurtigt, så skal det helst være dem, man er tryg ved. Og de dage hvor jeg skal ud, vil jeg jo også gerne være sikker på, at håret ikke klasker eller på anden måde opfører sig tosset. Hvornår er det så, jeg skal teste produkter? Ja… så hårdt er det at være skønhedsblogger, svære valg hver eneste dag! Hahaha!
Volume Refresh Dry Shampoo dufter ikke bare skønt, den er også effektiv, den giver god mathed og masser af volumen, når det behøves. Den vinder især på, at man ikke bliver gråhåret af alt det hvide pudder, som desværre oftest er tilfældet med tørshampoo.

John Frieda finder du i Magasin, i udvalgte Matas og i Bilka, nærmeste forhandler oplyses på telefon +46 85 56 02 070. Produkterne koster mellem 79-129 kroner.

2. Tromborg Lipstick Jumbopen No. 10 og Lip Gloss Pen #7
Det er kun, når det skal være meget pænt, jeg selv bruger pensel til læbestiften. Det er ellers en af de ting, som virkelig kan lette arbejdet med at få læbestiften til at ligge, hvor den skal og få den til at holde meget bedre.
Med Tromborg Lipstick Jumbopen er pensel overflødig, og selvom jeg ikke er fan af at skulle spidse en læbestiftblyant, så tager jeg gerne det med, når jeg ser, hvor smukt farven lægger sig på læben.
Det er den mest pigmenterede og alligevel fugtgivende formel, jeg lige kan komme i tanke om. Konsistensen er lækker og cremet, læberne forbliver veltilpasse og fugtede, og så holder den til en hel del. Det er med andre ord alt det, jeg ønsker fra en læbestift.
Lip Gloss Pen er en god og ikke klistret gloss i en meget praktisk emballage. Du tager bare låget af, trykker den ønskede mængde gloss ud i penslen et voila… #7 er en super smuk nuance, som giver en fin glans og bidrager med både rødt og pink perlemor, den giver dog ikke meget farve i sig selv.

Tromborg finder du i udvalgte parfumerier og Matas, i Magasin, Sephora og Self Care Shop. Online finder du Tromborg i Matas, i Tromborgs egen webshop, i Magasin Webshop og hos Self Care Shop. Lipstick Jumbopen koster 190 kroner og Lip Gloss Pen koster 170 kroner.

3. OPI Brazil
Der er nogle kollektioner, som bare går rent ind. Sådan har det været med Brazil. Selvom jeg elsker lækre glitter lakker, så er det især de mange smukke lakker uden perlemor, jeg elsker ved denne kollektion. Da kollektionen kom på hylderne, hungrede jeg efter de legende og klare farver, også selvom samlingen sagtens kan mestre noget, der ligner. På den ene side er kollektionen jo et sprudlende festfyrværkeri, og på den anden side er der de meget nedtonede beige, grå og brunlige nuancer. Det giver kollektionen sådan en fin harmoni.
De fem viste lakker er:

  • I Just Can’t cope-Acabana er en klar solgul nuance
  • Where Did Suzi’s Man-Go er en lys orange nuance
  • Toucan Do It If you Try er en klar orange nuance
  • Live. Love. Carnaval er en koralrød nuance
  • Kiss Me I’m Brazilian er en lys pink

Det er de fem jeg har brugt mest, fordi de bliver brugt sammen både på forskellige fingre men også som gradient. Den måde nuancerne komplementerer hinanden, kan jeg slet ikke få nok af, det er bare så fint og sommerligt.

OPI Brazil finder du i Matas, i Magasin og i udvalgte parfumerier og saloner, hvor lakkerne koster 125 kroner. Online finder du dem i Matas webshop og hos Lookfantastic.com.

4. Hermes Jour d’Hermes Eau de Parfum
Det var først i forbindelse med Danish Beauty Award, at jeg testede Jour d’Hermes. I forvejen havde jeg læst om den og egentlig afskrevet den, fordi alle beskrev den meget dominerende note af grapefrugt. De rene citrusdufte er sjældent noget for mig og grapefrugt er slet ikke, og derfor regnede jeg heller ikke med at Jour d’Hermes ville være et hit, men der tog jeg aldeles fejl.
Det er en ualmindelig sprød duft af grapefrugt og citron, som åbner ballet til en buket af hvide blomster, og en blanding af friske grønne noter, lyst træ, moskus, lathyrus og gardenia.
Den sprøde åbning gør det hvide blomster flor friskt og sart, samtidig med at trænoterne, moskus og gardenia sørger for en sensualitet, som gør den velegnet både dag og aften. Den kan løfte humøret adskillige grader, de dage hvor humøret er dykket, og derfor bruger jeg den oftest selv på tidlige morgener, hvor jeg synes det er mere end almindelig synd for mig, at jeg skal op og af sted.

Hermes Jour d’Hermes Eau de Parfum findes i tre størrelser 30ml, 50 ml og 85 ml og priserne går fra 495 -900 kroner. Du finder Hermes i Magasin og i udvalgte Matas, online finder du Hermes Jour d’Hermes Eau de Parfum hos Billigparfume.dk, hvor duften også er lidt billigere.

5. Mesoestetic Moisturising Sun Protection SPF 50+
Den SPF jeg bruger dagligt er høj, og sådan har det efterhånden været i mange år. Favoritterne er skiftet i takt med, at jeg har lært nye mærker at kende, og især i takt med at UVA bekyttelsen er blevet højere. Ind imellem møder man så en creme, som man bliver så glad for, at man næsten ikke kan overskue at teste andre. Sådan har jeg det med Mesoestetic Moisturising Sun Protection SPF 50+. Siden jeg testede den første gang sidste efterår, har jeg haft svært ved at lægge den fra mig.
Med den behøver jeg nemlig ingen anden creme, og det passer mig virkelig godt, især i alle de måneder, tanken om creme i ansigtet nærmest giver mig klaustrofobi. Samtidig ved jeg, at jeg kan nyde både forårs- og sommersolen uden at bekymre mig om pigmentpletter, solskoldninger og andre ting, som jeg helst vil være foruden.
Konsistensen gør den endnu mere attraktiv, for den minder ikke rigtig om solcremer, og det er et stort plus for mig, at den slet ikke er sej og mest af alt minder om en helt almindelig creme.

Mesoestetic Moisturising Sun Protection SPF 50+ koster 285 kroner, og du finder den blandt andet hos BodyFokus klinik, Frederiksberg Alle 39a, 1820 Frederiksberg C, som også oplyser nærmeste forhandler på telefon +45 28 93 69 23.

6. Inika Mineral Blush i farven Peachy Keen
For tæt ved tre år siden købte jeg denne blush til min veninde, hun var faldet for en smuk limited blush, i den skønneste koralrøde nuance med pink perlemor. Selvom jeg fandt en ekstra af den oprindelige blush, så var jeg altid på jagt efter denne smukke og uendelig klædelige nuance til hende. Og pludselig fandt jeg Peachy Keen, der giver samme lækre glød, og så klæder den bare de fleste looks. Af en eller anden grund skulle det tage tre år, at få fat i en til mig selv, men den har til gengæld været yndlings blushen lige siden. Mineral produkter generelt har jeg det med at bruge til alt mulig andet, end det de lige er beregnet til. Og denne blush er ingen undtagelse, den bliver lige så tit duppet på læberne både alene eller oven på orange, koral, pink eller røde læbestifter. Lægger du den lysere farve i midten, får det læberne til at syne større og mere fyldige.

Inika finder du i udvalgte helsekostbutikker og naturlige parfumerier, for eksempel i GreenSkin, som også sælger Inika online. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 86 94 26 13, ellers har Inika også sin helt egen danske webshop, hvor du finder hele sortimentet. Inika Mineral Blush koster 260 kroner og den findes i fire farver.

7. Oh-Lief Lavender & Roman Chamomile Natural Hand Lotion
Håndcreme er jo ikke noget af det, som jeg er flittigst til at bruge. Når jeg gør det, er det sjældent på grund af tørre hænder, men simpelthen fordi jeg gerne vil pleje hud, neglebånd og negle. Og derfor tester jeg alligevel håndcremer i et væk.
Oh-Lief fejede hurtigt samtlige modstanderne af banen, fordi den fine pumpeflaske, indtog pladsen ved siden af den tilhørende håndsæbe ved håndvasken, der husker jeg nemlig at bruge den.
Det var helt tilbage i oktober jeg blev præsenteret for det sydafrikanske mærke, og produkterne sneg sig hurtig ud på badeværelset, hvor de stod ved håndvasken. Det gik ret hurtigt op for mig at særligt cremen gjorde noget virkelig godt for mine negle, og det er den bedste motivation for at få mig til at bruge noget regelmæssigt.
I november skar jeg mig i venstre hånds pegefinger lige ved det nederste led (det er ret kritisk i forhold til at fotografere neglelak). Såret var dybt og grimt, og alt sved skrækkeligt undtagen denne håndcreme, det gav ingen mening, for både lavendel og den romerske kamille er potente æteriske olier (allergene parfumestoffer). Cremen var det eneste, som kunne lindre ubehaget, så den blev naturligvis brugt flittigt til både negle og neglebånd hele vinteren igennem, og jeg har sjældent oplevet så medgørlige negle.

Oh-Lief Natural Hand Lotion finder du i to varianter Lavender & Roman Chamomile og Grapefruit begge koster 165 kroner. Du finder Oh-Lief i Pureday webshop, hvor du også finder en liste over forhandlere.

8. Wet n Wild Fergie Centerstage Collection To Reflect Shimmer Palette i farven EA045 Rosé Champagne Glow
Det er ret svært for mig at få armene ned over Fergie Centerstage Collection, selvom den efterhånden har mere end et år på bagen her i landet. Det er bare nogle virkelig gode produkter til nogle helt fantastiske priser.  I det hele taget har Wet ’n’ Wild gang på gang overrasket mig med virkelig gode produkter. Der er så mange favoritter, at det er umuligt at nævne dem alle. Hvis du er nysgerrig, kan du søge på W under fanen mærker, der kan du finde, hvad vi har skrevet om Wet ’n’ Wild.
Her skal det imidlertid handle om en meget fin highlighter. Der er tre forskellige farver af To Reflect Shimmer Palette, men farven EA045 Rosé Champagne Glow er simpelthen så fin og meget anvendelig. Hvis du er vild med MAC Mineralize Skinfinish, så vil du med garanti også synes om To Reflect Shimmer Palette. Du kan både give den fuld skrald med et meget glitret resultat, men den kan også nemt tones ned og bruges til bare at fremhæve kindben og amorbue.

Wet ’n’ Wild finder du i udvalgte Kvickly butikker, hos Makeup-Online og hos Nelly.com, hvor Wet n Wild Fergie Centerstage Collection To Reflect Shimmer Palette koster 85 kroner.

9. Elizabeth Arden Pure Finish Cream Eye Shadow
Hvis jeg skal pege på en af sommerkollektionerne i år, så bliver det Elizabeth Ardens Summer Escape Collection. Det er en virkelig gennemført og meget velkomponeret kollektion, som rummer nogle af de mest anvendelige produkter, der både kan bruges til flere forskellige ting, og som kan tones op og ned.
Især de tre smukke nuancer af den cremede øjenskygge Pure Finish Cream Eye Shadow har vundet mit hjerte. De er så fine hver for sig, men kan selvfølgelig også fint kombineres

  • 01 Sand Dollar er en lys champagnefarvet nuance
  • 02 Overboard er en skøn klar blå
  • 03 Anchors Away er en meget anvendelig gråbrun nuance

De er super lette at tone ud og de holder også virkelig godt. Det er også nemt at kombinerer øjenskyggerne med pudderskygger og de kan nemt intensiveres med et lag mere. Selv bruger jeg en pensel til dem, men den bløde konsistens gør, at du sagtens kan bruge fingrene, hvis du synes, de er lettere at arbejde med.

Elizabeth Arden finder du i Magasin, Sephora, parfumerier og udvalgte Matas. Pure Finish Cream Eye Shadow koster 215 kroner, men i øjeblikket kan du finde dem til halv pris i Magasin på Kongens Nytorv (måske også de andre Magasin).

10. EOS Shave Cream og Complete Care Hand And Body Lotion
Selvom EOS er mest kendt for de små fine læbepomader, så fik jeg øjnene op for, at de faktisk også kan noget helt andet, da jeg testede en håndcreme, som først og fremmest er rigtig let og lækker, emballagen er lille og praktisk, og så dufter den simpelthen fantastisk. Derfor blev jeg selvfølgelig nødt til at teste EOS Shave Cream og Complete Care Hand And Body Lotion.
EOS Shave Cream skummer slet ikke, så jeg tænkte, at man nok skulle bruge en hel masse, når stængerne skulle barberes. Der skal bruges overraskende lidt, og resultatet er meget glatte, virkelig bløde og vaniljeduftende ben.
Body Lotion er for mig et nødvendigt onde… for selvom mine ben overhovedet ikke er tørre, så er overfladen åbenbart tør nok til, at hårene kan begynde at gro ind, og det gider jeg selvfølgelig slet ikke. Den drøje lotion sørger for, at hårene arter sig, og heldigvis forsvinder den søde kokosduft forholdsvis hurtigt.
Derfor har jeg helt overraskende (for mig) brugt den flittigt.

Du kan købe EOS hos NatureSource, hvor EOS Shave Cream koster 99 kroner og EOS Complete Care Hand And Body Lotion koster 119 kroner, du kan også finde de forskellige varianter hos Norr.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
15 kommentarer
Bodil

Åhh hvilke Kvikly i Københavns området har Wet n´Wild – har været uden fast pudder siden mærket røg ud af Føtex og orker ikke at lave online bestilling på en pudder.

Helene Randløv

Hej Bodil
Jeg skriver og spørger med det samme! Så jeg er tilbage med svar ASAP :-*
Kh. Helene

frederikke

kvickly i køge, sælger ihvertfald Wet n’ wild

Helene Randløv

Så kom jeg i tanke om, hvor der var blevet spurgt… Her er det svar jeg har fået:
Kvickly Amager
Kvickly Hvidovre
Og som Frederikke skriver herunder Køge 🙂
Synes også min veninde taler om Næstved, men den står ikke på listen.
Kh. Helene

wiera

hej….vil bare lige fortælle at der på søndag er 40 % rabat på alt fra e.l.f… her er linket http://eyeslipsface.dk/website/sondags-shopping-40-rabat-pa-alt-hos-e-l-f-cosmetics/

Helene Randløv

Hej Wiera
Tusind tak for info :-*
Kh. Helene

wiera

ja ups det var vel ikke et svar men er ny herinde og viste ikke lige hvor jeg skulle “poste” linket henne 😉

Helene Randløv

Det er helt fint!

wiera

hov nej det var altså et forkert link det første.. http://eyeslipsface.dk/website/fab-friday-40-rabat-paa-alt/ dette er det rigtige for brugte det idag. og der er tilmed fri fragt hvis man shopper for over 300;-) beklager altså min mange posts

Helene Randløv

Don’t worry :-*

Mads

Hej 🙂 Kan se, at der er ‘Silikone olie’ i Mesoestetic Moisturising Sun Protection SPF 50+.
– Hvad er det lige for en størrelse?

Helene Randløv

Hej Mads
Det er en helt almindelig silikone, som hjælper på konsistensen. Såvidt jeg husker, står den langt nede på INCI’en 🙂 Er det tilstrækkeligt svar eller vil du have uddybet mere?
Kh. Helene

Mads

Det er længe fint – mange tak! 🙂

Ditte

Kære pudderdåser. Link til køb af EOS shave cream fungerer ikke/butikkerne har ikke længere produktet. Hvor køber I den nu? Hvis jeg køber den fra USA bliver det ganske dyrt i tranport/told. Vh Ditte
Tak for en vigtig og oprigtig blog 🙂

Helene Randløv

Kære Ditte
Jeg skal lige høre den danske distributør, hvad der sker med produktet. Jeg tænker, at den er ved at skifte emballage (ligesom EOS bodylotions). Faktisk kan jeg ikke ret godt overskue, hvis Shave Cream er udgået for evigt :'(
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *